FraDetGamleKongensKjøbenhavn

191

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

Galleriet, beliggende tæt op til Figurantindelogen. Forestillin­ gen gaar paa en rød Plakat. Der skulde opføres „Elverhøj“, men Kragh, som spillede Christian den Fjerde, var pludselig bleven upasselig, og som Nødstykke er averteret Holbergs „Den Stundesløse“ og et Dandsedivertissement. Det er en uheldig Forandring for Logens Ejerinde, en gammel tysk født Kone, kaldet Paraplymagermadamen. Ved „Elverhøj“ kunde hun vente at faa Billetterne afsatte til ret anselige Priser, nu maa hun, dersom hun vil fylde den, lade sig nøje med en Rigs­ ort, en Mark og Otteskilling. Under saadanne Omstændig­ heder er det let at forstaa, at Selskabet er noget broget. Lad os betragte det et Øjeblik. Paa den forreste Bænk sidder en meget fyldig Madame med en stor Kappe paa Hovedet, hvis brede Kniplinger skygge over den sorte Ilaa rtu r, som pyntet med Spytkrøller paa Si­ derne endnu mere fremhæver hendes stærkt rødlige Ansigts­ farve. Hun er en i flere Huse meget benyttet Jordemoder, og den fyldige Pose, som hun fører med sig, frister til at antage, at hun lige er kommen fra „en Forretning“. Dette er dog en Fejltagelse. Posen indeholder Kager og Æbler, som hun flit­ tig tager til, og hvormed hun desuden venlig trakterer sin Sidedame, en heldigvis meget spinkel Jomfru med et Ansigt saa rynket som et Løgæble og en Næse saa spids som en Syl. Hun og Jordemoderen ere begge de eneste Abonnenter i Logen og derfor særdeles gode Bekj endte. Jomfruen er af „en bedre Familie“, med hvem det er gaaet til Agters. At hun har abon­ neret i Galleriet, er egenlig en Skam, hun hører hjemme i første Etage, og det er kun sørgelige Omstændigheders Skyld, at hun maa tage til Takke med Galleriet. Dette fortæller hun ofte nok Jordemoderen, der ogsaa har en vis Respekt for hende. Naar hun ha r nedladt sig til at stifte et sligt Venskab med Mad. Madsen — saaledes hedder Jordemoderen — saa er Bevæggrunden ikke ganske fri for Egenkjærlighed. For det første forsyner Mad. Madsen sig altid saa rigelig med et og andet lækkert, at hun kan meddele Jomfruen noget af sin Overflod, og dernæst ha r hun saa mange Historier fra sin Praxis, saa meget løst og fast fra sin Gang i ansete Huse, som hun med en sjælden Tungefærdighed betror Jomfruen ved Sammenkomsten i Logen, naturligvis under det strengeste Tavshedsløfte, men som Jomfruen øjeblikkelig med de for­ nødne Broderier lader gaa videre i de ansete Familier, hvor hun ha r sit Tilhold, at Mad. Madsens Selskab og Venskab virkelig er uundværligt for hende.