FraDetGamleKongensKjøbenhavn

176

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

Mangel. De af Mangel paa Forstand, jeg af Mangel paa Penge.“ Ilan holdt overhoved meget af at skose og latterlig,gjøre de adelige og fornemme. Ved en Forestilling af „Didrik Menselien- sk ræk“ viste han sig som Menschenskræk, dekoreret med Kammerherrenøglen bag paa Uniformen, hvilket naturligvis vakte stor Munterhed hos Publikum, men tildrog ham en Irettesættelse fra Theaterdirektøren, Kammerherre Holstein, der søgte at gjøre Kunstneren begribeligt, at det aldrig kunde være Holbergs Mening at gjøre Menschenskræk lil Kammer­ herre. „Tiderne forandre sig,“ svarede Frydendahl. „Det gaar 1111 ikke længer an at fremstille paa Scenen en Soldat, som faar Prygl af sin Ivone; derfor maatte jeg, for at hæve denne Modsigelse mellem Rollen og Virkeligheden, gjøre ham lil Hofmand.“ E 11 Konflikt, han havde med en meget højtstaaende Person, gav i sin Tid Anledning til megen Omtale. Det gjaldt derved hans Families Ære, som han holdt højt i Hævd. Hans unge, meget smukke og elskværdige Datter var Gjenstand for denne Persons Efterstræbelser, der gik saa vidt, at han en Aften, da Frydendahl var paa Theatret, trængte ind lil hende i Faderens Hus og bestormede hende med sine Tilbud. H eld ig-. vis kom Frydendahl uventet hjem. Hans og den høje Gjæsts gjensidige, ingenlunde behagelige Overraskelse lader sig van­ skelig beskrive. Men Frydendahl beholdt, skjønt yderlig op- hragtysin Fatning og anstillede sig, som om han ikke vidste, hvem han havde for sig. Datterens Glæde ved Faderens uven lede Hjem­ komst var stor, og hun fortalte nu alt, livad der var foregaaet under hans Fraværelse. Nu løb Frydendahls Galde over, og han greb Stokken. Den fremmede fandt det da rigtigst at af­ lægge sit Inkognito og spurgte, om han ikke gjenkjendte ham. „Skurk!“ raabte nu Frydendahl, der meget godt vidste, hvem han havde for sig; „Du 'underslaar Dig endog at benytte en saa højtstaaende Mands Navn og derved at gjøre din afskyelige Opførsel endnu mere skammelig. Bi lidt — jeg skal lære Dig“ — og saa gik det løs med en alvorlig Kæpperyggedands, hvor­ efter der fulgte en Udsmidning efter alle Kunstens Regler. Frydendahl lod det imidlertid ikke bero derved. Den næste Dag lod han sig melde til Audiens hos Vedkommende. Der blev svaret, at han var utilpas og sengeliggende; men F. lod sig ikke afvise; han paastod, at-de l var en Sag af yderste Vig­ tighed, han havde at meddele. Af Frygt for, at Skandalen skulde hlive endnu større, fandt hans Offer, der. virkelig var syg og sengeliggende af Følgerne, sig i at modtage ham, og nu fortalte Frydendahl ham alt, hvad der var passeret den fore-