FraDetGamleKongensKjøbenhavn

168

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

enhver efter sin Stilling faar en smuk Fribolig?“ — „Nej, Vor­ h erre bevares!“ udbrød Mad. Clausen, da han med megen Varme fremsatte denne Plan for en Del Skuespillerinder, „her kan være Spektakler nok, naar vi komme sammen ved Prøver og Forestillinger; skal vi nu ligge Aar ud og Aar ind i en Kaserne med hverandre, saa bliver der aldrig en rolig Time.“ — „Aa hvad!“ indvendte Ryge, „man maa finde sig i sligt for saa betydelige Fordeles Skyld. Og der maa jo være en Inten- dant til at overholde Fred og Orden!“ — „Ja, men tag mig det ikke ilde op,“ vedblev hun i en spøgende Tone, „det maa ikke være Dem, gode Hr. Doktor; thi saa kommer vi nok til at tage Politiet til Hjælp imod Øvrigheden.“ Da alle, hvem han talte med om denne Sag, kom med lignende Bemærknin­ ger, opgav han Forsøget med at bringe Indretningen til Ud­ førelse, men blev derfor ikke ked af at paavise, hvor fortræf­ felig den vilde være. Den forhen omtalte Stilling, som Skuespilkunstens Dyr­ kere indtog i det sociale Liv og i det almindelige Omdømme, bevirkede, at naar Folk, der hørte til de saakaldte bedre Sam­ fundsklasser, efterkom et bydende Kald til at betræde denne Kunstnerbane og derfor gik til Theatret, vakte det den største Opsigt og var Gjenstand for stor Utilfredshed ikke blot hos deres nærmeste, men ogsaa hos Standsfæller, der ikke vare langt fra at betragte det som en Nedværdigelse for Standen. Dette var saaledes Tilfældet med Ryge og Nielsen. Ganske vist var det for den førstnævntes vedkommende noget nhørt, at en Mand* der var anerkjendt som en udmærket Læge, der havde taget Doktorgraden med stor Hæder og som Fysikus i Flensborg havde et Embede, der i Forbindelse med hans store Praxis indbragte ham en betydelig aarlig Indtægt, af sin brændende Lyst til Theatret førtes til at hellige sig til et Kald, hvis Udøvere som Personer ikke stod synderlig højt i det offenlige Omdømme, og han derved gav Afkald paa en højtagtet Stilling og Indtægter, som han i bedste Tilfælde næppe kunde faa erstattet med en F jerdepart — noget saa- dant vilde selv i Nutiden, da Fo rho ldene, dog i saa høj en Grad have forandret sig, vække Sensation. Der gjordes ogsaa alt muligt for at faa ham til at opgive denne Plan. Hans gamle Fader, Konferensraad Ryge, gjorde de største Anstrængelser og fandt Understøttelse hos selve Direktionen, og flere af hans Venner sendte ham skriftlig Underretning om, at livis han blev Skuespiller, vilde de afbryde al Forbindelse med ham, men alt forgjæves. Ryge stod fast, og man ved jo, hvor