FraDetGamleKongensKjøbenhavn

167

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

Spøg og Sang; det var langt nd paa Natten, da Selskabet med mange Taksigelser for den behagelige Aften brød op. Men da de kom ud i Kamret for at tage Overtøjet paa, var der ikke et Stykke at se. Forundret spurgte en: „Hvor er min Chenille?“ en anden: „Hvor er min Frakke?“ — „Hos Jøden,“ svarede Mad. Preisler leende. „De ha r jo ment, mine Herrer, at vil man spise hos Mad. Preisler, kommer man til at tage Maaltidet med sig. Alt, hvad jeg kan trøste Dem med, er, at

det kan indløses.“ De maatte nu skillinge sammen; Tøjet, som ikke var bragt ud af Hu­ set, men befandt sig under, som hun kaldte ham, sin „Hofjødes“ Bevogtning og laa paa liendes tomme Brændeloft, blev indløst og hentet ned, og Spasen endte med, at Herrerne under Latter takkede hende for hendes havte Ulejlighed med at besørge deres Gilde, og hun dem, for at de saa smukt havde højtidelig- lioldt hendes Fødselsdag. Dels af Hensyn til Skuespil­ lernes uheldige Vilkaar og dels for at afsondre dem fra Yder­ verdenen, fordi Omgangen med andre Personer kunde anses for uheldig for deres Kunst og for den Illusion, den gaar ud paa at frembringe, fattede Ryge, der

havde mange ligesaa originale som sælsomme Ideer, ogsaa den, at Theatret skulde for alle sine Artister bygge et Hus, hvori de kunde have en efter enhvers kunstneriske Betyden- hed og Familiens Størrelse niere eller mindre rummelig og elegant Beboelseslejlighed, og udenfor hvilken de ikke maatte begive sig uden i aldeles nødvendige Forretninger. Der skulde derfor ved Stedet være en Have til at spadsere i, Lokaler til forskjellige Fornøjelser og Udsalg af de almindelige Fornøden­ heder. „Det vil jo koste Theatret en anseelig Sum,“ sagde han, „men det dækkes snart ved en meget forøget Indtægt, • naar Publikum ikke ved, hvorledes de Personer, som vise sig paa Brædderne, se ud eller leve eller gebærde sig udenfor dem. Og hvad er det ikke for en Fordel for Personalet, at