FraDetGamleKongensKjøbenhavn

145

Kjøbenhavnske Klubber o'g selskabelige Foreninger

som vore Theatre have at opvise, der ikke forinden have prøvet deres Kræfter ved at optræde ved saadanne. Imidlertid var der en Tid, som ligger temmelig langt til­ bage, men hvor denne Lyst til at spille Komedie florerede her i næsten alle Klasser af Samfundet forholdsvis langt mere, end det nu synes at være Tilfældet. Vidnesbyrd derom af­ giver ikke alene de dengang bestaaende dramatiske Selskaber, inen ogsaa de to bekjendte Lystspil „Hr. Burchhardt og hans Familie“ af Henrik Hertz og „Den dramatiske Skrædder“ af C. N. Rosenkilde, hvori denne Mani er behandlet paa en ka­ rakteristisk og morsom Maade. I det førstnævnte Stykke er det ikke blot en ung Mand af den dannede Klasse, der i den Grad hengiver sig til sin Lidenskab at spille i Privattheatre, at han og hans Hustru, som ved hans Overtalelse deltager deri, ere nærved at blive gjorte arveløse af hans rige Sviger­ fader, der er en Hader af dette Væsen, men endog Tjener­ skabet er Medlemmer af en egen dramatisk Forening, der holder en meget pudsig Prøve paa Tørreloftet og ved denne overraskes af den gamle Burchhardt. Denne udtaler sig paa følgende Maade om Lidenskaben for at spille Komedie: „Denne Daarlighed kjendte man dog ikke i min Ungdom, den blev i rig Maade forbeholdt vore oplyste Tider. Thi er det ikke ligesom en almindelig Fordærvelse, der ha r udbredt sig ej blot til Hovedstaden, men over hele Landet? Kan De nævne mig en Kjøbstad, saa ussel og ringe, at den jo ikke har sit staaende Theater, hvori Byens Honoratiores ugenlig en Gang præsentere sig? — Og her i Byen, hvor mange Kræmmer­ svende, Kontorister og Barbers vende kan man opregne, der ikke nu og da stive og stramme figurere paa et af den Mængde Theatre, der som Paddehatte skyde op hver Maanedsdag. Forleden Formiddag venter jeg i tre stive Klokketimer paa min Barber. Han kommer forpustet og aandeløs. „Hvor har Han været, min gode Mand?“ spørger jeg. „Ach, verzeihen Sie. Wir hatten eine Extra-Probe.“ — Extra-Prøve! tænkte jeg — nu, kanske staar han ved Brandkorpset, og saa har det prøvet med Sprøjterne. Men da jeg skulde forhøre mig lidt nærmere, var Mennesket sandt for Herren hverken mere eller mindre end Medlem af et dramatisk Selskab! Men De kan tro, han fik Fødder at gaa paa. Jeg fortryder endnu, at jeg ikke an­ stillede en tragisk Extra-Prøve paa hans Ryg.“ — Dog finder ogsaa Lysten til at spille Komedie en kjæk Forsvarer i Tjene­ ren Daniel, som overfor Burchhard t bemærker: „Naar Herren gunstigst vil undersøge alle Ungdommens Forlystelser, vil De J. Davidsen: Fra det gam le Kongens Kjøbenhavn