FraDetGamleKongensKjøbenhavn_1883

Csn Su r tit ©fonen i gamle 2 )age.

126

3Kaben ffal fmage! ©aa ffutte bi t ©fobløberfyufet fyabe fogt SSanb tit ^undjett. SKebeng be bceffe Sorbet, følge bi meb ©tubenten tjen tit ©tyngen, for at Oi ogfaa funne faae en Xux. £)bor ben fttjber fyoit op ober SJhififen fra Sanbfeptabfen. ©fyngefotfene fpørge, om bi funne fee „Ujøge Jpøng". SJfen nu titbage tit £jøien. §bor Sorbet er firtig bceffet — ber er tun Sebninger, men fybilfe Sete tunger! 9?u er ^uttcfyen tittabet, og ber er ffæuf'et i ©tagfene. ©aa en ©ang, § r. ©tubent, Se maa ffyttge for, og bi anbre fefunbere. Sab og faae: „Suftenbe (£nge og forttrige SSange", ben fan bi alle. — Og bi ftjnge atlefammen, og bore ©tentmer tage fig fmuft ub i ben rolige Stftenftunb, og ttebenfor |jøien ftanbfer man for at tfytte. 9tten nu Itjber Sanbfentufifen faa frifteitbe. ©tubenten taget- fin $jærefte, jeg tager Sane, og bi faae og en Ifyftig ©bittgont, iffe paa Sanbfeptabfen, for bet er iffe rigtig pænt, men i §aben mellem Sænfene. Ogfaa gaber og Sftober fmitteg af Sanbfetfyftigfyeben, be forføge at lomme i X rit, og bet gaaer nof faa gobt. — £)bettt ffulbe tro, at gaber fan banbfe faa flinft enbttu, om 9)Jober fyabbe bi bibft bet tcettge. Sebftemober fibber og fer til. §ttit tættfer maafle paa fin Ungbotit, ba fyitn ogfaa banbfebe fyer beb ©tjlbenluttb, for bet fyeb iffe (Efyartottentunb bettgang. Set oar unber ©truenfee, fra fybitfen Sib fyutt beeb at fortætle faa mange £>iftorier. SD^en Sloffen er fyenbeb etlebe — ©ub! fybor bog Sagen er gaaet fyurtig, altfor fyurtig, tænfe bi SBørn! Sftu maa bi fyjent. §ang ^oliff ffal fpænbe for. „ 2 Ren førft et ©tag paa galbrebet", figer gaber. „Sffe fanbt, Sønt, bet bar en rigtig rar Sag. Sab o§ fyaabe til ©ub, at bi til næfte 2 tar ligefaa raffe og ligefaa bet til* mobe maa lomme i ©fooen igjen." Serpaa flittfeg ber — og oi iftemme et ffingrenbe §urra. §aug ^oliff fyar nogen Sanffetigfyeb beb at lægge Søiet paa ^eftene. Sette i gorbinbelfe meb libt Sallenbe i fyang ©oaba tfyber paa at ben Ontfyit, fyatt fyar bift 9iontbunfen beb at gjentme ben unber ^uffefæbet, fyar fmagt noget af (Sgemttjtte. gaber er betænfe* lig meb ^enffyn til ^jørfelettg ©ifferfyeb paa ©trattbbetcn mettem be mange kaffemøller, font frfybfe fyberanbre, og fyatt beber ^ang at fjøre forfigtig. ,,©obe $erre", fbarer §ang, „Se fan bære ligefaa