FraDetGamleKongensKjøbenhavn_1883

©n Su r til ©fonen i gamle Sage.

135

nljbelig ptjntet meb itatienff ©traaljat, og faa at fe — og tabe fig fe. So bet funbe Su nol libe, bin liEe ©tril. Dg fjoab mener Su om faaban en ©loipage, font lommer ber nteb be to beitige ©orte for meb Sopper paa. ©ub Ijoor be Menneffer ntaa nære Itjlfelige!

©aa igjennem©foOBljoOebmebbe mangegiffergarn, IjOibljaarebe Srenge og ©oin. gaber giOer itu en |)iftorie til $cbfte om

en itatienff©tynge= mefter, ber paa en Su r gjennem

©fooåljooeb nær nar bienen renbt omlulb af „en liEe gtæft". $ i ffimte nu be IjOibe Selte- mellem be grønne Sræer i ©Ijarlot* tenlunb, ni Ijøre ®aftel§jægerne 8 ^ornmufi! unber bet ftore (Sgetræ, ni fotnge nu inb ab Snbfjørfelen, og i en gart ere Oi Oeb ©rønbals, Ijoor ni flulle fpife t i l ' s2fften. §er paa £)øien er et prægtigt 23orb lebigt, Set Oar fjønt af be golf, at be reifte fig Oeb Oor SInlomft. 9?u op meb barerne, Mutter! SSi ile til SSognen for at tjente Sllting, Oi afe og flæbe, og ni gjøre bet gjerne, tt)i Sønnen er Ois>. ^ i ere aEefantmen fultne, (Samle JUatnpenC'ovg.