FraDengamleHerresSkuffer

49

M i d t

under den vemodige Stemning, der, da Olaf Poulsens Afskedsforestillinger ganske umiddelbart greb enhver, der ejer Kærlighed til den danske Scenes

Kunst, kan det være ganske forfriskende at dykke lidt ned i de allerede nu gulnede Blade, der i April Maaned for 50 Aar siden skulde udtale Dommen over den 16- aarige Yngling, der den 16. April 1867 debuterede som Jacob Berg i „Erasmus Montanus“ , samtidig med at hans noget ældre Broder Emil første Gang optraadte' som Erasmus. En Begivenhed af denne Art — at to ukendte Brødre paa een Gang debuterede — vilde nu til Dags have fyldt Bladene med Masser af Notitser, Forhaandsreklame og Interviews, hvorved vore elskelige Teaterreportere vanskeliggør Vejen til Sejr for de nye, indtil det bliver selve den som oftest meget for sure virkelige Anmelder en let Sag at tage Forgyldningen af St. Gertrud og meddele, at den ulykkelige Debutant ikke var det Blæk værd, der forud var spildt paa hende eller ham. Klogelig siger man nu, at den Rolle, hvori den nye optraadte, aldeles ikke indeholdt noget, dermed Sikkerhed kunde profetere om vedkommendes frem­ tidige Skæbne. — I 1867 gik det lidt anderledes til. Kun et ganske enkelt af de da udkommende Dagblade inde­ holdt en Notits selve den 16. April om, at der fandt en saa opsigtvækkende Debut Sted i „Erasmus Montanus“ . Ellers maa man holde sig til det kongelige Teaters Aver­ tissement, der forøvrigt er talende nok. Derefter op­ førtes „Slægtningene“ , en meget yndet Vaudeville af Frk. Henriette Nielsen. Som man vil se, var det vort første Teaters fornemste Kræfter, der holdt de to unge Debu­ tanter over Daaben, og saa lidt kendte man i Forvejen til dem, at næsten alle Bladenes Anmeldere kalder Fra den gamle Herres Skuffer. 4