FraDengamleHerresSkuffer

48 ragende dansk Teatermand, hvori han viste, at han grundig havde sat sig ind i Datidens Sceneinstruktion og dens Betydning. Striden stod i de Dage mellem Professor Otto Borch- senius og Bjørn Bjørnson , der da var Sceneinstruktør ved Dagmarteatret, og den havde været ret bitter, men Prins Christian gav da som Konklusion af sin Disput, hvori han for øvrigt havde anerkendt den Genfødelse, Bjørnson Aaret i Forvejen havde skabt paa Folketeatret, sit beskedne Besyv med i de Ord, som havde brændt sig ind i Tilhørerens Hukommelse: „Men De vil dog ikke nægte, at det, der først og fremmest skal vogtes og værnes paa vore Scener, er vort kære danske Sprog, og dette kan man ikke fordre, at en Nordmand skal have Øre for. Derfor synes jeg, at danske Instruktører skal have Eneret paa danske Scener“ . Den Gang var Kong Christian en ung Mand, og han husker vel næppe længere sine Ord, som brændte sig ind i min Erindring; men det ved vi alle, at han i sin Manddom ikke har glemt sin Ungdoms Kærlighed til den danske Scene, at han er en hyppig Gæst i alle vore Teatre, at han hjemme læser og følger med i alt, hvad der rører sig i dansk Aandsliv, altsaa ogsaa paa vore Scener, og at han endelig kan lange Stykker af Klassikerne udenad. Traditionen her fortsættes, om end paa lidt andet Felt af vor vordende Konge, den unge Kronprins Fre­ derik, der er ivrigt musikalsk interesseret og selv kom­ ponerer, men tillige ved Operaforestillinger følger flittigt med i Partituret. Og her har han en ivrig Støtte i sin musikalske Moder. Vi behøver derfor ikke at frygte en ny Christian den Sjette- eller Frederik den Sjette- Periode. Naadens Sol skinner over vor sceniske Kunst.