FraDengamleHerresSkuffer

25 herliger sin Christiane og den nordiske KvindesTrofast­ hed og Renhed; men inden dette Mesterværk sætter sin Rod i Folket, er det løbet meget Vand i Stranden. Det er tidligere omtalt, at der til Trods for, atÆgte­ skabet ikke var bygget paa Kærlighed, fandtes Kvinder, som forstod at gaa op i et praktisk Samliv med deres Mænd; naturligvis krævedes hertil betydelige Anlæg hos Kvinden, netop saamegen Selvstændighedsfølelse, at hun kunde anbringe sig selv og sin Gerning hverken over eller under, men ved Siden afManden. Manden bevarer sin patriarkalske Stilling i Hjemmet; men i og for siger det hende, der regerer. Der er sagt, at „Mandens List er vel behænde, men Kvindens List er uden Ende“, og det giver sig i hine Tider Bekræftelse i den Omstændig­ hed, at hun tager Magten saaledes, at han tror, det er ham, der har den. Et slaaende Eksempel er den christianhavnske Stor­ købmand Andreas Buntzens Hustru Maria. Hun lader ganske roligt sin Mand staa som den straalende Top­ figur over for Børnene, Kontorpersonalet, Skibskaptajnerne og Tjenestefolkene, og det regnes f. Eks. for en stor Ære, naar han i Breve lader Hilsener bringe hjem fra sin Rejse; saa kaldes Husstanden sammen, og først læses de i Brevet indeholdte Formaninger højtideligt op for Børnene, derpaa nævnes de af Husstanden, der mod­ tager en særligHilsen, og endelig gentages Opmuntringerne til Børnene for lukkede Døre i deres Imformators Over­ værelse, og de maa, inden det næste Brev afsendes til Fatter, love at arte sig vel og gøre deres Flid. Men Fatter har værsgo hvert Opholdssted at skrive, hvorledes det gaar ham. — Madam Buntzen ytrer saaledes i 1789 i et Brev til Manden; at hun er meget glad over, at han er kommen i god Behold til Slagelse uden at blive vaad; thi det har været hende imod, at han har kørt paa aaben