FraDengamleHerresSkuffer

132

tale i Studenterforeningen, indenfor hvis nye Mure vi gamle alligevel føler os underlig fremmede. Der er ikke den Lunhed, den Ro over Værelserne der. Det eneste virkelig hjemlige for os er Forvalter Andersens vel­ kendte Skikkelse. Som han gaar rundt og vogter Hellig­ dommene der nede nu, har han gjort det i tredive Aar, lige saa trofast og sikker, lige saa bestemt og rolig. Men han er ogsaa snart det sidste Minde fra den gamle Sal. Nej, der er ogsaa Erik Henningsens fornøjelig for­ talte Billede: Fest paa Salen, der viser en Mængde af de kære gamle Venners Ansigter, der igennem lange Aar nød deres Fritid der.

c