FraDengamleHerresSkuffer

123

E n t e n er de gode gamle Malere kommet a f Dage, eller ogsaa har Københavns Gadeliv forandret Fysiognomi, saa at de ikke længere fortæller vore Kunstnere noget af det, de kan fortælle igen og man kan spørge hinanden med en vis Rørelse: „Aa, kan du huske d et?1 Der er snart ikke andre Københavner­ malere par excellence tilbage end Erik Henningsen, hvis Droskekusks Frokost, Vagtparade og Juleaften paa Øster­ gade bringer Bud til senere Tider om, at der ogsaa er Charme over vor Bys Gadeliv nu, som der var det i svundne Tider. Hvis Københavnerne kan og vil overvinde deres Antipati mod at gaa paa Samlinger, burde de imellem benytte en Søndag til at se Johan Hansens nyaabnede Samling paa Kastelsvejen. Det er en Billedbog, de godt med Udbytte kunde vise ogsaa til deres Børn, der be­ standig vilde have Fortællingen om, hvad det eller det Billede forestiller, om og om igen, som Børn altid gerne vil se de samme Billedbøger paa ny. Og vi voksne har det i Grunden paa samme Maade, naar vi tænker os lidt om. Vi er glade ved paa ny at møde det paa Lær­ redet, vi enten kan huske eller gerne vilde have kendt og set, fordi vore Forældre fortalte os derom. Det er ikke Meningen her at levere en Beretning eller en An­ meldelse af denne Samling. Jeg vælger kun tre Billeder, fordi jeg af dem kan vise, hvad de fortæller mig, og hvad der er værd for os alle at huske og gemme. Alle Billederne tager deres Emne fra den Del af Byen, hvor nu C. K. Hansens store Kontorbygning ligger; lige udenfor Toldbodporten laa i gamle Dage „Brokkens B od “ , der lokkede Sømændene med mange Fristelser i Form af store og utrolig billige Romtoddyer