FraDengamleHerresSkuffer
122 putter man nu al Herligheden ned i en Tunnel under Jorden. Jeg var nede at se det forleden; ja, jeg vil ind rømme, at Anlægget, som jeg saa det, og mit Billede viser, lige ud for Frederiksborggade, hvor den nye Sta tion skal ligge, imponerede mig noget ved det storslaaede Snille, der maa have skabt det. Men kønt kan der aldrig blive; Skovduftens Poesi faar en Skovtur aldrig mere over sig, naar vi skal rutsje
gennem disse Buer i elektrisk Lys en solklar Sommer morgen. Jeg vilde alligevel foretrække en Fodtur paa gammeldags Maner og drikke 01 med en Pind i ved Slukefter eller, som Harlekin i St. Hans Aftenspil, tage mig en Dram i Lundehuskroen, inden jeg naaede Dyre haven og dens Herligheder. Det er imidlertid let nok at dadle alt det nye, naar man ikke kan faa det gamle igen; men jeg gad nu alligevel træffe den Københavner, som ikke vil savne sine gamle Boulevarder — end sige Voldene — og ikke gerne for Poesiens Skyld vilde fore tage sin Skovtur til Fods eller pr. Vogn frem for at puttes ned i disse underjordiske Huler, der i al Fald intet har med Aladdins at gøre.
Made with FlippingBook