FraDengamleHerresSkuffer

121 Svaret derpaa vil alligevel blive, om ikke vi alle i det smaa er en Slags Digtere, der som Kaalund kan „se paa det alt, paa hvert Træ og hver Pyt med sit eget Humør, med sit eget Gemyt“ . Jeg tror det. Jeg kan ogsaa se, at der er Poesi i et Jernbanetog, naar det en mørk Aften farer hen over et Landskab, saa Ildgnisterne glimter i Røgen fra Lokomotivet; men jeg synes, det var baade mere eventyrligt og mere ge­ mytligt at rejse til Fods; jeg kan aldeles ikke forstaa Lysten til at fare af Sted paa en af de infame moderne Motorcykler, der oser og stinker og ikke giver nogen Turist Ro eller Rist til at se sig om, men kun skaber Støv, tør Hals, hastigt Ophold i en Kro for at skylle en lunken Bajer ned — og saa skaffer ham smukke Resul­ tater som en overkørt Hund, som maaske var sin Herres Glæde,' og en Række Forbandelser med i Følge. At tage med Toget har dog noget mere Poesi over sig; i Kupéerne kan man opleve noget, tale med Men­ nesker, men dog ikke i Almindelighed leve sig ind — om end nok saa flygtigt — i deres Smaaskæbner, som man kunde i de gammeldags Deligencer. Jeg vilde f. Eks. tusend Gange hellere køre i Deligencen fra Ullerslev til Kerteminde, skønt det tog forbistret lang Tid, og Luft­ forholdene ikke, især om Sommeren, var de bedste, frem for som nu at skulle tvinges over Odense og der­ fra med den lille Symaskine-Bane standse ti Gange, før jeg naaede Lundsgaards dejlige Klint. N ej; Jernbanetogene har berøvet Rejselivet dets Poesi. Og hvad der ikke var galt før, er blevet det nu. Kapervognenes Tid er forbi, og skal man bede sin Skøn­ jomfru tage med i Skoven, saa er Vognen, som jeg har, hverken magelig eller rar, og om føje Tid skal jeg her fra København dukke ned under Jorden. Hvor man før havde rejst Volde op, hvor man kunde plukke Violer,