FraDengamleHerresSkuffer

113

Prindsessen har ikke tøvet med at erkende denne Nødvendighed og har paa dette Punkt fra første Øjeblik været enig med sin G em a l.— Jeg havde imidlertid troet mig i Stand til heldig at kunne kvæle en saa odiøs Affære i dens Oprindelse, men ved min Tilbagekomst her til, var Rygtet allerede udspredt og havde antaget en saa stor Offentlighed, at Ulykken var uoprettelig. Der staar derfor kun for mig tilbage at tænke paa at bringe saa megen Lindring i Prindsessens Stilling, som hun selv endnu kunde være modtagelig for. Hendes Ulykke og den Fortrolighed, hun i sin Sorg har vist mig, giver hende et Krav paa min Interesse og Omhu, som jeg skal vide at respektere. Hun ønsker at forblive i mine Riger og under mit Kuratel, og hvis dette Ønske billiges af Deres Højhed, skal det blive opfyldt. Hun er i Dag rejst til Altona, hvor hun vil afvente sin Skæbnes endelige Besegling. Jeg har draget Omsorg for, at hun for Øjeblikket kan slaa sig ned der paa en efter Omstændighederne pas­ sende Maade. I Haab om at blive enig med Deres Højhed om de øvrige Forholdsregler, der vil være at tage, sender jeg Dem i denne Hensigt min Konferens- raad Anker. Han vil sætte Dem ind i alt, hvad der er sket, og han vil bringe Dem mine Forslag angaaende Sagens fremtidige Ordning. Jeg beder Dem modtage ham venligt og igennem ham lade mig vide Deres Ønsker og Tanker med den Tillid og Aabenhed, som jeg tror at turde vente fra Deres Side, og for hvilken De for Deres Vedkommende kan gøre Regning fra mig. Jeg vil med samme Glæde som før ved enhver given Lejlighed yde Dem Forsikringen om mit Venskab og min Agtelse og forblive Frederik R. Til Hans Højhed Hertugen af Mecklenborg-Schwerin!“ Pra den gamle Herres Skuffer. 8