FraDengamleHerresSkuffer

103 faldt sammen med Pinsen, var der gerne ved denne stor Fest her ude med Fyrværkeri og med muntre Lege for Egnens Ungdom; Drengene fik Lov at klatre op ad en glat Stang, hvorpaa der var heftet Gevinster, de lyk­ keligste kunde bjerge; og hen ad Aften arrangeredes paa Furesøen et lidet Søslag, hvis Clou var, at den ene af de som Officerer forklædte Børn skulde falde i Vandet. Ved Frederiksdal sværmede Chr. Winther for sin første tilbedte, Jomfru Miijfelmann , til hvem han skrev: „Flyv, Fugl, flyv over Furesøens V ov e “ ; her fandt ogsaa Kaalund sin gamle Kone ved Bommen og saa, hvor morsomt hun havde klistret Avisbilleder paa sin fattige Hytte væg. Og endelig var Frederiksdal et muntert Endepunkt for alle Studenter, der fejrede deres Rusgilder der, inden det blev Skik at drage til Edlich paa Fortunen. Vejen derud er ikke saa lang; nu kunde vi vel næppe tænke os at gaa den; men det gjorde man i gamle Dage, da Skomagerregningerne ikke var saa dyre, og da vi ikke var overforvænte med saa meget andet. Kroen derude stammer fra den gamle Schulins Tid. Slottet, hvor Kammerherre Warnstedt har gemt en stor Mængde af sine intimeste Papirer, som kun er tilgænge­ lige for de faa, der interesserer sig for Diplomati og Teaterhistorie, ligger endnu hyllet i sin mystiske, skov- omkranste Tornerose-D røm ; Skrænterne ud til Farum lokker og kalder stadig som i svunden Tid.