FraDengamleHerresSkuffer
102
der maatte indrettes „allehaande Tidsfordrive“ som Skyde baner, Karusseiler og Fartøjer til at spadsere paa Vandet med. Men Henriks Mistanke til Charlottenlunds An stændighed var ikke helt ubegrundet; hans Broder, som var Lejekusk, vidste artige Ting at fortælle perfekt derom. Og, hvad der gjaldt Charlottenlund, gjaldt i endnu højere Grad Frederiksdal. Tøger Reenberg , som man først i vor sidste Tid har „opdaget“ som den Kul turhistoriker, han var, siger: „Du ser saa gusten ud, bleg og sur, som Bejleren, der ser sin Brud til Gylden lund at fare“ . Men ogsaa Frederiksdal var et Krybily for elskende, især efter at Christian den Sjette havde skænket det til Grev Schulin, i hvis Slægts Eje det er den Dag i Dag Et lille Vers fra hine Tider vidner derom. Det lyder: Imidlertid blev Frederiksdal alligevel et Midtpunkt for Udflugterne. Paa Vejen derud kunde man kigge ind i Sophienholms store Have, hvor den rige Gros serer Constantin Bruns overspændte Frue, Digterinden Friedericke Brun , geboren Miinter, muntrede sig ved at ride paa Æsel eller å la den da endnu ikke opfundne Lohengrin at sejle i Baade, der blev trukne af hvide Svaner, medens hendes Datter, den senere af Heiberg saa besungne Adelaide Bombelles , stod i Attituder. Eller man kunde tage den anden Vej, over Dron- ninggaard; der var en herlig Have, til hvilken man uden at betale derfor kunde hente Adgangskort hos Ejeren, Etatsraad de Coninck, paa hans Kontor paa Christians havn; og da Etatsraadindens Fødselsdag netop hyppig „E n Kvinde saasom Bondens Hund er tryggest hjemme i sin Læ n ke; paa Friedrichsdal og Gyldenlund bør ingen ærlig Kone tænke“ .
Made with FlippingBook