FraChristiansborgTilFrederiksstaden

591948768

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

ME D DEN T O O G T R E D I V T E

Å R S P U B L I K A T I O N S E N D E R

Det Berlingske Bogtrykkeri

S I NE

B E D S T E Ø N S K E R I

A N L E D N I N G A F NYT ÅRET

MED V E N L I G H I L S E N

A K S E L

D A N I E

L S E N

Denne lille bog henvender sig maaske mest til de “gamle københavnere”, men det er vel ikke utænkeligt, at ogsaa yngre læsere kunne fa a udbytte a fat stifte nærmere bekendtskab med vore oldeforældres by, a f hvis gader og huse der nu ofte kun er navne tilbage. Maa da ogsaa denne byvandring minde om det, der gik fo ru d f o r vor storby, hvad vi har tabt og hvad vi har vundet.

E X L I B R I S

KØBENHAVNS RAA DHU S- B IB L IO TE

,

0 1

h

S\ s

Steffen Linvald Fra Christiansborg til Frederiksstaden En byvandring med landskabsmaleren H. G. F. Holm gennem København i fo r r ig e aarhundrede samt nogle træk a f hans liv

IC 0 B E N H A V N Det Berlingske Bogtrykkeri

M C M L X

Forord

B o g en s idé er ved hjælp af landskabsmaleren H. G .F . Holms tegninger og akvareller fra København at give et indtryk af hovedstadens udseende og karakter i første halv­ del a f det 19. aarhundrede, da byen var omgivet af vold og grav og der uden for disse endnu var aabent land. Da hans billeders motiver især er hentet fra de mere kendte gader, stræder og pladser, er det først og fremmest dem, der er omtalt. For at faa den rette forstaaelse a f hans kunstneriske virksomhed og baggrunden for disse billeders tilblivelse er de to første kapitler imidlertid helliget Holms eget liv, uden at de biografiske oplysninger, der meddeles, dog gør krav paa at give en udtømmende skildring af hans ejen­ dommelige personlighed og øvrige slægtshistorie. Bogens sidste kapitel er tilrettelagt som en vandring gennem byen, og Holms omegnsbilleder er derfor ikke medtaget - de tegninger og akvareller, som han vel oftest har udført paa bestilling af datidens landliggere, der har ønsket at erhverve et synligt minde om glade sommerdage paa deres landsteder. Blandt hans betydeligste arbejder i denne genre skildrer nogle Øresundskystens idylliske ste

der, andre egnen omkring Lyngby, Bagsværd og Frede- riksdal, men ogsaa gøglet ved teltene i Charlottenlund og paa Dyrehavsbakken synes at have interesseret ham, som en enkelt akvarel viser, ligesom han ogsaa ved særlige lejligheder har optraadt som “ historiemaler” , med £ eks. det i denne bog gengivne billede a f troppernes indtog i København 1851 efter Treaarskrigens afslutning. Holms tegninger og akvareller yder saaledes et meget væsentligt bidrag til vor tids opfattelse af “ det forsvundne København” , men medvirker ogsaa i høj grad til at afrunde indtrykket a f en original og særpræget kunstner.

STEFFEN LINVALD

E n d n u i 1845, ^or g °d t 100 aar siden, var København en by paa knapt 127.000 indbyggere. Den var omgivet a f vold og grav, og skønt der inden for denne var trangt om plads, ophævedes først 1852 de strenge demarkationsbestemmel­ ser fra 1810, der forhindrede en udnyttelse af det store ter­ ræn, der laa mellem volden og en linie som omtrent fulgte Falkoner Alleen-Jagtvejen. Kun langs de store udfalds­ veje var der fra ældre tid en mere bestandig bebyggelse af lave grundmurede huse, hvorimod alle øvrige ejendomme var bygget a f træ, for at de i tilfælde af et fjendtligt angreb let kunde afbrændes eller “ pakkes ned i Kældrene” , som det hed. Medens der saaledes var aabent land udenfor vo l­ dene, hvor Guds fri natur endnu ikke skæmmedes a f de sundhedsfarlige lejekaserner, som driftige grundspekulan­ ter, efter demarkationsliniens flytning til søernes indre grænse og især efter at København i 1856 var blevet ned-

lagt som fæstningsby, rejste herude, var der inden for vo l­ dene ikke til at opdrive en byggegrund. Byens areal var det samme som paa Christian IV ’ s tid, og befolkningstilvæk­ sten bevirkede derfor, at husenes etageantal øgedes, og at gaardspladsernes frie areal indskrænkedes mest muligt ved opførelsen a f side- og baghuse. 1851 var det ingen sjælden­ hed, at “ store og rummelige Gaarde blev købte til Nedriv­ ning og flere smallere, højere og dybere Huse rejstes i Ste­ det for med smaa Gaardsrum og uden Hensyn til, om der kom Sol og fri Luft eller ikke til de mange nye Etager i For-, Mellem-, Side- og Bagbygningerne eller til Kældrene, der nu mere og mere udlejedes til Beboelse, enten de var fugtige eller ej” [1]. Det gjaldt kun om at faa dem udnyttet. I et saadant milieu levede kunstneren H. G. F. Holm stør­ ste delen a f sit liv, men hans efterladte arbejder bærer mær­ keligt nok ikke mindste spor a f de sørgelige og triste om­ givelser, som han boede under. Nøgternt og sagligt men alligevel med megen følelse har han med fotografisk skarp­ hed skildret byens gader og stræder, dens monumentale bygninger og enkelte større historiske begivenheder. Ejen­ dommeligt nok synes han aldrig at have arbejdet med olie­ farve, men med desto større virtuositet dyrkede han teg­ ningen og akvarellen, og med pen og vandfarve har han skabt en række smaabilleder ikke blot a f stor kunstnerisk kvalitet men ogsaa af uvurderlig topografisk betydning for efterverdenen. Det er næppe for meget sagt, at uden hans

billeder vilde vort kendskab til Kongelig Majestæts Resi­ dens- og Hovedstad i aarene omkring grundlovens vedta­ gelse være betydeligt mindre end tilfældet er. At han paa den anden side kun i ringe grad har søgt sine motiver i by­ ens sidegader, hvor den jævne borger havde sit hjem, er fra et nutidssynspunkt beklageligt, men alligevel forstaaeligt, da hans klientel især var det velhavende borgerskab, som boede i de fornemme kvarterer. Desuden havde kun faa i datiden interesse og sans for smaakaarsfolks problemer, da deres daglige liv ikke gav anledning til et lignende roman­ tisk sværmeri som bøndernes. Det var derfor ganske natur­ ligt, at H. G. F. Holm søgte sin motivkreds i omgivelser, der ikke var hans egne, men ikke desto mindre var hans liv en stadig kamp for at holde sulten fra døren.

UD S I GTEN FRA RUNDETAARN Den berømteste udsigt over København er udsigtenfra Frederiksberg Bakke, lworjra man tydeligt ser “ byen med de skønne t a a r n e E n lignende udsigt var der ogsaa tidligerefra Fortunen, selv om København herfra fortonede sig mere i horisonten. Fra Rundetaarn og kirkernes taarne fik man derimod et bedre indtryk a f selve bebyggelsens karakter og den bratte overgang mellem by og land, som det fremgaar a f denne akvarel, der er udført kort efter Universitetets fuldendelse i 1836.

B I L L E D E 1

Den unge Kunstner

H e in r ic h G u s t a v F e r d in a n d H o lm var født den 23. april 1803 i Berlin som ældste søn af kobberstikkeren Jens Holm, der aaret forud havde ægtet hans moder, Ane Louise Koh­ ier, en tysk kanonér og feltartillerists datter, som højtbeda- get døde 83 aar gammel i København 1863 - to aar efter sønnen. Faderen, der var søn af en københavnsk brænde­ vinsbrænder, opholdt sig dengang i Berlin for at blive ud­ dannet til kobberstikker og kunstmaler og ernærede sig ved at udføre “ smaa nydelige Landskaber paa Daaser og Kak­ kelovnsskærme” . I ægteskabet kom foruden H. G. F. Holm to andre børn: datteren Maria(na) Henriette Louise, der blev født i april 1806 men allerede døde samme aar i sep­ tember, og sønnen Gottlieb, der døde som nyfødt 1807 [2]. Sandsynligvis i 1815 vendte Jens Holm med hustru og søn tilbage til København og indlogerede sig i en lejlighed i Amaliegade 138, gadenummer 35. Under denne adresse nævnes han i vejviseren 1817/18 , men aaret efter synes han iflg. samme kilde at være flyttet til nr. 139, gadenummer 33. Om familiens ydre forhold vides intet, men selv om disse ejendomme ikke indeholdt Amaliegades dyreste lejlighe

der, maa Jens Holm dog endnu paa dette tidspunkt have været nogenlunde velsitueret. Efter et par aars forløb flyt­ tede han imidlertid til Borgergade, hvis forhuse dengang fortrinsvis var beboet a f haandværksmestre og smaahand- lende, medens baghusene var indrettet til arbejderboliger. Om flytningen kan betragtes som udtryk for, at hans øko­ nomiske forhold i de forløbne aar var blevet forringet, er derfor sikkert tvivlsomt. De boede først Borgergade 178, gadenummer 53, og derefter fra 1822-24 i Borgergade 168, gadenummer 73. Begge ejendomme er forlængst nedrevne, og de, der opførtes i stedet, er forsvundet ved kvarterets nylige sanering. Alligevel kan man bl.a. ved hjælp a f ældre matrikelkort [3] maaske danne sig et skøn om de forhold, han boede under i nr. 73. Det var en ret lille ejendom, opført af bindingsværk med en ganske snæver gaardsplads, men stu­ erne til gaden synes at have været lyse og venlige, i hvert fald hvis man kan tro familiens adressekort i Københavns Bymuseum, betegnet “ Holm - Borgergade 168” , der viser atelieret. Over panelerne er stuens vægge, som det var skik og brug, betrukket med lærred, hvorpaa der hænger et par a f faderens eller sønnens prospekter foruden et par mindre familieportrætter. Gennem et højt vindue til venstre er der udsigt til ejendommene paa den modsatte side gaden. I væ­ relset ses et staffeli med et prospekt a f København, og til højre for dette staar en malerkasse, der ligesom en stol foran staffeliet er i empirestil. Trods den noget sparsomme møb

lering, der dog ganske er i overensstemmelse med tidens sædvane, synes interiøret som helhed betragtet alligevel at tyde paa, at nød led familien endnu ikke. Da faderen efter sit lange Tysklandsophold vendte til­ bage til Danmark, var H .G .F .H o lm 12 aar gammel. For­ modentlig har han derfor gaaet i skole i Berlin, men maa dog ogsaa have lært at læse og skrive dansk, for i hans be­ varede breve og bønskrivelser er der intet, som tyder paa, at han ikke har faaet undervisning i dansk. Sandsynligvis er det faderen, som har lært ham det, ligesom han ogsaa skal have besørget hans videre uddannelse som kunstner. Saa vidt det lader sig efterforske [4] har H. G. F. Holm nem­ lig ikke besøgt akademiet, idet ingen a f de Holm’er, der i disse aar nævnes som elev, kan være identisk med ham. Selv om han som kunstner modnedes tidligt, er hans første ar­ bejder dog stærkt præget a f faderens indflydelse. Navnlig synes denne indtil trivialitet at have prædiket perspektiv­ lærens vanskelige grundsætninger for sønnen, og som per­ spektivtegner betegner H. G. F. Holm sig da ogsaa i vejvi­ seren for 1823, medens faderen kaldes maler og kobberstik­ ker. I 1825 skiltes familien. Jens Holm flyttede til Borger­ gade 14 1 , gadenummer 106, og H .G .F .Ho lm til Borger­ gade 16 1, gadenummer 87 paa hjørnet af Klerkegade. Knapt to aar boede de hver for sig, for 1827 flyttede H. G. F. Holm atter sammen med sine forældre i nr. 14 1. Muligvis hænger det sammen med, at i februar dette aar fødtes paa fødsels-

stiftelsen i København hans ældste datter, Axeline Frede- 1 6 rikke, men først halvandet aar senere ægtede han hendes moder, Karen Marie Nielsen, der opgives at være født i København omkring 1801 [5]. Vielsen fandt sted i Gentofte Kirke den 23. juli 1828 og er rimeligvis blevet foretaget af stedets sognepræst Jørgen Høegh [6]. Aarsagen til, at han valgte Gentofte Kirke, kendes ikke, men det kan muligvis skyldes, at moderen og det spæde barn har været “ sat i pleje” paa en gaard herude. Det kan maaske ogsaa tænkes, at Holm har næret en vis forkærlighed til denne egn, der dengang endnu var en ren landskabelig idyl og et a f de smukkeste steder i Københavns umiddelbare omegn. Herpaa tyder hans mange billeder fra Ermelunden, Dyrehaven, Charlotten- lund, og en tegning a f Gentoftes gamle landsbykirke [7] kunde maaske ogsaa driste til den antagelse, at valget ikke var helt tilfældigt. Knap ni maaneder efter brylluppet blev hans anden datter født. Ved daaben i Trinitatis Kirke fik hun navnet Frederikke Mathilde Louise Holm [8]. I 1830 flyttede han til Borgergade 166, gadenummer 77. Hans økonomiske forhold har utvivlsomt været ret an­ spændte. Mange munde skulde mættes, og de indtægter, han kan have haft a f kobberstik-serien “ Sjellands yndigste Egne” , som han 1826-28 udgav sammen med faderen, rakte sikkert ikke langt. Serien, der udkom i fem hæfter, bestod af 23 blade, der var “ tegnede efter Naturen samt stukne og udgivne a f J.H o lm og H .G .F .H o lm ” med tekst paa fire

KA L VEBODERNE ELLER FREDER I K S HOLM E t af byens nyere kvarterer, so?nførst blev anlagt efter Svenskekrigene ved at opfylde den del af Kalvebod Strand, hvor stormangrebetfandt sted natten mellem io.og 1 1 , februar 1 6jc>. Det omfattergaderne mellem Frederiksholms Kanalog Vester Voldgade: Stormgade, Ny Vestergade, Ny Kongensgade, Bryghusgade og et stykke af Christians Brygge. Paa grund a f sin beliggenhed ved slottet betragtedes det som enfornem bydel, hvor den unge enevceldes adelsmcend og byens mere velhavende borgere gerne byggede deres palceer, a f hvilke flere endnu eksisterer. Billedet her viser bebyggelsen langs Frederiksholms Kanal, som den tog sig ud i begyndelsen a fforrige aarhundrede. De enkelte ejendomme er nærmere ofntalt i teksten til denne akvarel, som er en afHolms tidligste.

B I L L E D E 2

sprog. En del a f oplaget var koloreret ved udsendelsen. Nogle a f stikkene blev genoptrykt 1839 i “ Magasin for Ungdommen” og 1840-43 i C.C.Monraths “ Cosmorama” . I disse stik optræder H. G. F. Holm allerede som fuldt fær- diguddannet kunstner, men de hører da heller ikke til hans tidligst kendte arbejder. Kun 17 aar gammel udførte han en sepiategning a f Bredgade, hvor man bl.a. ser nr. 30, der beboedes a f den engelske gesandt Sir William Wynn. Den er signeret og dateret 1820 og er af samme miniatureagtige format som størstedelen af hans øvrige arbejder. I stilen er den paavirket af faderen og ligesom hans andre tegninger fra disse aar meget lineært udført. Enhver detalje er gengi­ vet med pinlig nøjagtighed, og perspektivens love er nøje overholdt. StafFagefigurerne er tegnet korrekt og stift - til­ syneladende uden kunstnerisk følelse. Men trods disse sær­ deles iøjnefaldende mangler genkendes alle Holms karak­ teristiske træk. Hans sans for bygningsmassernes indbyrdes forhold og gadebilledets uendelighed, der kun brydes af enkelte figurer og smaa uvæsentlige biting. Under denne tegning er med bly tilføjet: “ our house in Town” . Den hører sammen med tre andre, der alle er ud­ ført for Sir William Wynn. En af disse viser haven bag Bredgadedomicilet, en anden “ our daily sitting room” , der samtidig synes at være Sir Williams arbejdsværelse. Det er udstyret med typiske engelske møbler. Paa langvæggen er anbragt et stort bogskab med en chaiselongue foran bag et

bord midt paa gulvet. Til venstre er der en dobbeltdør ind til det tilstødende værelse, og paa siderne a f denne staar dels en reol, dels nogle stole. I dette for tiden karakteristiske engelske interiør mangler hverken gesandtens to hunde eller hans papegøje, der ved en lænke er fastgjort til et stativ henne ved vinduet. Den tredje tegning viser “ where we lodged in the country” og forestiller et beskedent landsted, kun en etage højt, syv fag langt med et afvalmet straatag. Selv om dets beliggenhed ikke kendes, er der næppe tvivl om, at tegningen forestiller et nordsjællandsk landskab. Den er udført med sepia og virker meget charmerende, men skønt Holm virkelig har forstaaet at udtrykke stedets som­ merlige atmosfære, røber hans ungdom sig bl. a. i den me­ get konstruktive fordeling aflys og skygge og i angsten for ikke “ at faa alt med” . Endnu mangler han kunstnerens sikre blik for et billedes maleriske helhed. At en af hans første “ kunder” var den engelske gesandt beroede næppe paa nogen tilfældighed. 1 824 udkom i Edin- burgh Andersen Feldborgs værk: “ Denmark Delineated” med illustrationer a f Frederiksborg Slotsgaard, Sorgenfri, Nymølle, Brede, Eremitagen og Marienlyst, stukket i kob­ ber af E . H. Lizars. Forlægget til Marienlyst var udført a f H. G. F. Holm 182 1, og de forhandlinger, der sikkert har været ført i anledning a f bogens udgivelse, kan have været aarsag til hans bekendtskab med Sir William Wynn, som har følt sig tiltalt af den unge kunstner.

BREDGADE Norgesgade var indtil 1 8 77 Bredgades officielle navn, selv omdette ogsaafør den tid var almindelig anvendt. Ligesom St. A.nnæ Plads og Nmaliegade var det tidligere adelen, diplomatiet, de højere embedsmand og repræsentanterfor det velhavende borgerskab, som havde bopcel i de herskabelige ejendomme, dergav gaden dens karakter. Da Hobes udførte sin tegning, var gehejmestatsminister, grev Schimmelmann ejer a f det nuværende Odd Felloiv-Palæ og nabo til den engelske gesandt, Sir Williaeee Wynn, der ligesoeee Frederik V F s livlæge, etatsraadJ . D . Brandis, boede i nr. 30.

B I L L E D E 3

S I R W I L L I A M WYNN S A R B E J D S V Æ R E L S E Det er km ganskefaa interiørbilleder, Holm synes at have udført. Hans visitkort viser et udsnit a f hans atelier i Borgergade 168 og dette den engelske gesandts arbejdsværelse i Bredgade. Det er allerede i teksten omtalt som et typisk engelsk interiørfra datiden. Danske hjempaa den tid var i reglen møbleret med indlagte empiremøbler a fmahogni, ogstuerne var aldrig overfyldte medmøbler. Den centrale plads indtog den store skabssofa, medens de øvrige vægmøbler var ordnet parvis.

B I L L E D E 4

Til de tegninger, han udførte for denne, slutter sig seks sepiategninger i større maalestok a f “ De Tutein’ske Ejen­ domme” i København [9]. Den mest kendte af disse er det endnu bevarede store pilasterhus paa hjørnet a f Vimmel- skaftet 47 og Badstuestræde, hvor Bernina i sin tid havde til huse, som arkitekten Johan Martin Quist 1799 fF. opførte for den kendte storkøbmand, grosserer, senere generalkon­ sul Friederich Johan Tutein. Andre medlemmer a f familien Tutein ejede Yimmelskaftet 39 - Silkehusets nuværende ejendom - den forlængst nedrevne gaard Købmagergade 42 paa hjørnet a f Klareboderne, der var et typisk fornemt “ ildebrandshus” , opført umiddelbart efter byens store brand 1728 ; Dronningens Tværgade 9 og Bredgade 38. Foruden de paagældende ejendomme viser Holms tegninger a f disse huse ogsaa deres umiddelbare omgivelser. Tegningen a f Dronningens Tværgade 9 giver saaledes et indtryk af de øvrige nyklassiske huse paa gadens søndre side og af den forsvundne sidebygning til Moltkes Palæ paa nordsiden - Haandværkerforeningens nuværende ejendom, medens Schimmelmanns Palæ i Bredgade - det nuværende Odd Fel- low-Palæ - er tegningens point de vue. Tegningen af Bred­ gade 38 danner for saa vidt en fortsættelse af denne, som man fra hjørnet a f Dronningens Tværgade ser gennem Bred­ gade og i baggrunden skimter træerne i Grønningen. Ved siden a f nr. 38 ligger paa hver side Frederiksgade de to ro­ kokopalæer —det BernstorfEske, der nu tilhører forsikrings

selskabet Baltica, og det Dehn’ske, hvor Hornung & Møl­ ler nu har til huse. Paa den modsatte side Bredgade ses ved siden a f Moltkes Palæ den lange domestikbygning, der var opført 17 16 af arkitekten Philip de Lange som en toetages staldbygning med et kuppeldækket midtparti. Sin nuvæ­ rende skikkelse fik den i slutningen a f forrige aarhundrede. Topografisk frembyder disse tegninger stor interesse, da de i glimt viser byens hovedstrøg paa et tidspunkt, hvor billedmaterialet til belysning a f Københavns historie i øv­ rigt er meget sparsomt. Kunstnerisk har de derimod min­ dre interesse, da alle de ungdommelige træk, som forekom i tegningerne til den engelske gesandt, Sir William Wynn, gaar igen i Holms gengivelse a f “ De Tutein’ ske Ejen­ domme” . Paa grund a f tegningernes større format virker de dog i disse endnu mere iøjnefaldende. 1803-28 genopbyggede C. F. Hansen det nedbrændte Christiansborg Slot i nyklassisk stil, men allerede 18 16 stod hovedbygningen ud til slotspladsen under tag [10], og det nyopførte slot, som sikkert vakte alle københavneres store beundring, har ogsaa givet H. G. F. Holm anledning til at udføre en lille sepiategning af den ny slotsfacade set fra den nuværende Holmens Kanal med broen i forgrunden. Utvivl­ somt er det et a f hans allertidligste arbejder, for slottets rigtige “ placering” i forhold til broen og dets lange facade synes at have voldt ham store anstrengelser, og helt vellyk­ ket er tegningen da heller ikke blevet.

K Ø B MA G E R G A D E VED KL AREBODERNE Denne sepiategning fra Købmagergade beherskes a f det nydelige “ paa hjørnet af Klareboderne, som maa være opført osnkring 1730. Paa det modsatte hjørne ses det hus, der i 17 j 8 blev købt a f bogtrykkeren Ernst Henrich Berlings arvinger, Johan Christian og Georg Christopher BerUng. Det var deres domicil til 1763, da trykkeriet flyttede til Pilestræde, hvor det er beliggende den dag i dag. Det Berlingske Bogtrykkeri flyttedes i 1934 til Heitndalsgade. ildebrandshus ”

B I L L E D E 5

R A A D - OG DOMHUS ET PAA NYTORV Tegningen viser det ny Raad- og Domhus paa Nytorv, som C. F . Hansen opførte 180 3 -13 paa det sted, hvor Vajsenhuset havde ligget til byens brand 179 3} der ogsaa havde ødelagt det gamle raadhus, der laa tværs over Nytorv udfor springvandetpaa Gammeltorv. I ejendommen ved siden a f Raad- og Dosnhuset, hvor Handelsbankens store kompleks nu ligger, fortæller en indskrift paa facaden, at “ / det hus, sosn laa her indtil 1908, boede Søren Kierkegaardfra sinfødsel 9. maj 18 13 til 27. april 1848.” Paa pladsen foran Dosnhuset var der dengang en livlig torvehandel.

B I L L E D E 6

Fra disse aar stammer sikkert ogsaa en lige saa primitivt udført tegning a f det ny Raad- og Domhus paa Nytorv, som blev taget i brug 1816. Tegningen findes paa Øregaard Museet men er ogsaa blevet stukket i kobber af Jens Holm. Det mest interessante ved den er ikke selve bygningen men derimod det morsomme torveliv, der udfolder sig paa plad­ sen foran den. Ganske vist er figurerne som sædvanlig i hans tidlige arbejder noget stive og ubehjælpsomme, men til gengæld frembyder scenen med vognen et kulturhisto­ risk interessant træk. Mere moden virker en tegning af Told- bodbroen [n ], hvor syv mænd læner sig mod rækværket. Som et kuriosum kan nævnes, at den ikke blot ved person­ antallet men i det hele minder en hel del om C.W. Eckers- bergs bekendte tegning i Kobberstiksamlingen a f “ Figurer ved Seine-Quaien” , som er udført en halv snes aar tidligere under dennes studieophold i Paris 18 10 - 13 . Som tegningen af Domhuset er adskillige af hans andre tegninger blevet stukket i kobber af faderen Jens Holm, men endnu synes H. G. F. Holm kun at have arbejdet med pen og sepia. I ingen a f de tegninger, der hidtil er nævnt, og som yderligere vil kunne suppleres med mange flere, røber han - dog bortset fra tegningerne af den engelske gesandts have i Bredgade og af hans nordsjællandske land­ sted - den mindste lyst eller noget tilløb i øvrigt til en mere malerisk behandling af motiverne. I ingen af dem aner man den senere saa fine og følsomme kolorist.

“Sandheden i Fremstillingen”

T il H. G. F. H o lm s første kolorerede arbejder hørte kob­ berstikkene i serien “ Sjellands yndigste Egne” . De efter­ fulgtes af illustrationerne til Wilhelm August Graah’s “ Un- dersøgelses-Reise til Østkysten af Grønland i Aarene 1828- 3 1 ” , der udkom i København 1832. I forordet fortæller Graah, at kobberstikkene “ ere tegnede enten efter Skitzer, tagne a f mig selv i Grønland eller efter Modeller, som jeg har bragt hertil.. . ” . Graah, der var uddannet som søofficer, havde allerede 182 1 paa Island afsluttet den nautiske del a f kysternes opmaaling og i 1823-24 paa Grønland udført et søkort over den nordlige del a f vestkysten. Paa rejsen 1828-31 var det imidlertid hans opgave at undersøge øst­ kysten fra Kap Farvel til 69. breddegrad for om muligt at finde spor a f den i de gamle sagaer omtalte Østerbygd, som man hidtil havde formodet laa paa østkysten [12]. Foruden et kort er værket illustreret med otte kolorerede stik. For­ tegningerne til disse skyldes H. G. F. Holm, medens faderen Jens Holm og I. F. Clemens elev O. O. Bagge hver har stuk­ ket fire af dem i kobber. Efter datidens opfattelse gav de et udmærket indtryk a f grønlændernes daglige liv og den grøn

landske natur. De forestillede nemlig i : “ En Umiak eller Grønlandsk Skindbaad” ; 2: “ En Grønlænder i sin Kajak i Begreb med at kaste Harpunen i en Sælhund. . . ” , hvorefter der følger tre stik af kirkeruinen ved Kakortok. Som nr. 6 er afbildet et grønlandsk sommertelt, hvor “ en Grønlæn- derinde trækker Tarmeforhænget tilside for at gaae ind i Teltet. Paa Brixen sees Parade Posen, hvori Fruentimmerne opbevare deres kostbareste Pynt; et Snushorn, en Krum­ kniv med mere” . Det syvende billede forestiller: “ Det indre a f Vinterhuset ved Nukarbik” og nr. 8: “ En paa Østkysten forefunden Kanon, en Haitandsaug, tvende Træefigurer fundne i en Grav og Næbbet af en hidtil ubekiendt Søefugl” . Billederne, der skønt lidt ubehjælpsomt tegnet er meget charmerende, skal imidlertid ikke nærmere omtales her, da de ligger uden for denne bogs rammer. Kun saa meget skal siges, at de kaster et interessant lys over den unge H. G .F . Holms ungdomsaar, da de viser, han ikke veg tilbage for et arbejde, der alene ved sit emne laa noget fjernt fra de opgaver, han hidtil havde beskæftiget sig med. Mellem sin første og anden rejse til Grønland var Graah ansat ved karantænevæsenet paa Eideren, og det skyldes derfor sikkert hans indflydelse, at H .G .F .Ho lm 1831 fik overdraget at udføre en plan og et prospekt a f det ny karan­ tæneanlæg paa øen Kyholm, nord-øst for Samsø [13]. Sin lidenhed til trods - den omfatter kun ca. 30 tønder land - ansaa allerede Thurah i sin beskrivelse af Samsø 175 8 dens

havn for at høre til de bedste, og han fortæller, at den var “ Tilflugt eller Rendezvaux for alle Skibsfarende, som sejle Nord eller Sønden paa” . Under Englandskrigene 18 0 1- 15 var øen stærkt befæstet, og i dens havn laa til stadighed fire kanonbaade. Paa grund a f sin fortrinlige beliggenhed ind­ rettedes den 183 1 til karantænestation, og juledag udsted­ tes et reskript om, at landets to andre karantænestationer skulde nedlægges, naar “ den træder i Virksomhed ved Skibsfartens Aabning i det kommende Foraar” . Den ny karantænestation rejstes under hofbygmester Jørgen Han­ sen Kochs ledelse og bestod a f 25 bygninger. Sin store betydning fik den under koleraepidemien 185 3, da den blev brugt som karantænestation for alle skibe, der kom fra pest­ smittede lande og skulde til dansk, svensk eller østersøisk havn, men kun seks aar efter blev stationen nedlagt, og øen benyttedes derefter mest til græsning af ungkreaturer. Utvivlsomt har det nyopførte anlæg vakt stor interesse, og de forskellige tegninger, H. G. F. Holm udførte a f det, udstilledes da ogsaa paa Charlottenborg 1832. I disse aar - omkring 1830 - maa ogsaa hans første farve­ lagte tegninger fra København være udført. Den ydre an­ ledning til at han forlod sit egentlige virkeomraade som “ perspektivtegner” for at blive “ kunstmaler” kendes ikke. Maaske skyldes det blot en indre utilfredshed ved “ kun at tegne” , efter at det var gaaet op for ham, hvilke udtryksmu­ ligheder akvarelteknikken frembød for hans talent; maaske

F L Y TTEDA G S S C ENE I aldre tider flyttedes der langt hyppigere end nu til dags - ja , man flyttede hellere end at have haandvarkere i huset. Som det da ogsaafremgaar af teksten boede Holm selv gennefnsnitlig kun godt to aar hvert sted. Scenen viser sikkert en a f hans egneflytninger. Paa flyttedagene benyttedes gaderne somfalles skraldespand, idet man skilte sigaf medgammelt sengehalm og andre kasserede sager ved simpelthen at kaste effekterne ud ad vinduerne. Tegningen giver et lille indtryk heraf.

B I L L E D E 7

CH R I S T I A N S B O R G Det andet Christiansborg Slot, som arkitekten C. F . Hansen byggede 1803-28, nedbrændte den 3. oktober 1884. Det s?nukke ridebaneanlægved Frederiksholms Kanal, der stammerfra detførste Christiansborg, undgik dog at dele skæbne med slottet og slutter sig i dag i sin oprindelige skikkelse til det nuværende slot, der skyldes ThorvaldJørgensen. I modsætning til sineforgængere har dette aldrig været benyttet som kongebolig. Højbro Plads, der ses i forgrunden, er et a f de sidst anlagte torve i den indre by. Det opstodførst efter branden 179 j , da to mindre stræder blev nedlagt.

B I L L E D E 8

skyldes det simpelthen, at han mente efterspørgslen efter akvareller vilde være større end efter tegninger, og at han som familieforsørger havde pligt til at forsøge enhver ud­ vej, der kunde forbedre hans indtægter, især efter at fami­ lien i januar 183 1 var blevet forøget med en søn, der ved daaben i Garnisons Kirke fik navnet Axel Harald Valdemar Holm, og to aar efter med endnu en søn, der blev døbt Knud Harald Thorvald Holm [14]. Jævnligt arbejdede han dog stadig med tusch og sepia og opnaaede efterhaanden ogsaa i akvarellerne en stadig større færdighed i farvens behand­ ling, samtidig med at han søgte at udtrykke de mange fine nuancer, som opstaar hvor lys og skygge brydes. I sine tidligste akvareller fra omkring 1830-35 røber han sig endnu som perspektivtegner. Farverne er ofte haardt og skematisk stillet op imod hinanden som i en akvarel af ud­ sigten gennem Frederiksholms Kanal fra broen ud for Tøj­ husgade til Nybrogade [15]. Til højre ses ridebaneanlæg­ gets fløj ud mod kanalen og paa den modsatte side den helt ombyggede husrække mellem Ny Kongensgade og Ny Ve­ stergade, Prinsens Palæ - det nuværende Nationalmuseum - og nogle ejendomme i Raadhusstræde. I baggrunden skim­ tes spiret paa Petri Kirke og taarnet paa Frue Kirke. At denne akvarel maa betragtes som en af hans første, viser de mange træk, den har tilfælles med hans ældre teg­ ninger, ligesom hans farver endnu ikke har opnaaet den fin­ hed i valørerne, som udmærker hans senere arbejder. Dette

forringer imidlertid ikke dens topografiske betydning, idet den bl.a. giver et glimrende indtryk af det tidligere Ples- sen’ ske Palæ mellem Ny Kongensgade og Ny Vestergade, som maa være opført omkring 1750. Det betragtedes den­ gang som en af byens fornemste bygninger. August Hen­ nings fortæller saaledes [16], at i spisesalen efterlignede væg­ genes dekoration et palads’ facade, loftet var som himlen blaat, og gulvet var malet som et haveanlæg med grusgang og græsplæne. Kakkelovnene skjultes a f gitre, der fore­ stillede en volière med ørne og et bur med tigre, og for at skabe den fuldkomne illusion om, at man sad i en have foran et palads, var gardinerne erstattet a f markiser. Senere blev salen malet om som en skov “ saa skuffende, at man virkelig engang skal have troet sig forvildet deri” . Omkring midten a f forrige aarhundrede blev palæet af den senere stadsbygmester H. C. Stilling ombygget til det nu kendte dobbelthus, Frederiksholms Kanal 16 - 18 . Naar det her er omtalt saa udførligt, skyldes det baade dets interessante og enestaaende indretning og den store betydning, Holms akvarel maa tillægges som topografisk kildemateriale med hensyn til det Plessen’ ske Palæs hele udseende i aarene umiddelbart før dets store ombygning. I modsætning til hans senere arbejder frembyder hans tid­ lige akvareller ingen særlig æstetisk nydelse, og hvad der er sagt om Eckersbergs berømte københavnske prospek­ ter fra det 19. aarhundredes første aarti [17] kan med lige

S TALDMES TE RGA ARDEN Staldmestergaardenpaa hjørnet a f Tøjhusgade og Frederiksholms Kanal, hvor nu bl.a. Kirke- og Undervisningsministeriet har til huse, er bygget 1703-06 af arkitekterne v.Platen og Christoph Marselis ogregnes i dagfor en a f byens smukkeste bygninger. Billedet viser et eksteriørfra gaarden. Det er setfra Tøjhuset modfløjen ud til Frederiksholms Kanal. Trodsplankeværker og smaahuse gør det dog et ganske hyggeligt indtryk med de store gamle skyggefulde træer og smaabuske.

B I L L E D E 9

BØR S EN Blandt de megetjaa renæssancebygninger, der er bevaret i København til vore dage, er Børsen en aj de mest monumentale. Den ses her i den skikkelse, den havde inden dens restaurering i slutningen a j det jorrige aarhundrede. Børsen er bygget 1619-40 a j Laurens og Hans van Steenmnkel den Yngre, men spiret, hvisjorbillede sikkert skal søges blandt datidens storejyrvcerkeridekorationer, er dog ikke det oprindelige. Dette styrtede ned i aaret iy y j , og i stedet opjørte man det nuværende, der er en tro kopi a f detgamle. De to statuer a j Neptun ogMerkurpaa rampen er ligeledes begge fornyet. Billedet viser en a j de oprindelige. Bag Børsen skimtes de i teksten omtalte “ Syv Søstre” .

B I L L E D E 1 0

saa stor ret gælde disse, at de “ blandt Samlere er højt an­ skrevne og fortjener at være det, forsaavidt der ikke gives historisk paalideligere Billeder af vor Hovedstads Fysiog­ nomi i Aarhundredets Begyndelse. Men rent kunstnerisk set er de overvurderede. Den Stemning, i hvilken de kan hensætte En, skyldes Æmnerne og ikke Behandlingen, i hvilken Linealen gør sig altfor ukunstnerisk gældende” . Som Købke, der efter at have været med paa en a f Eckers- bergs berømte elevudflugter til Frederiksdal skrev i sin almanak [ i 8]: “ Give til Gud, jeg maa opleve mange slige kundskabsrige Dage og stedse gaa videre frem paa Sandhe­ dens Vej, at jeg maa blive et godt og nyttigt Menneske” , søgte Holm altid i sine billeder “ Sandheden i Fremstillingen \ Han var dog en alt for beskeden mand til som kunstner at anse sig ligestillet med sine jævnaldrende:Wilhelm Bendz, Constantin Hansen, Albert Kiichler, Christen Købke, Wil­ helm Marstrand, Jørgen Roed og Martin Rørbye. I sine egne øjne vedblev han sikkert kun at betragte sig som sin faders søn og elev, men medens det aldrig lykkedes denne at frigøre sig for den paavirkning, han i sin ungdom havde modtaget a f det topografiske prospektmaleri i Tyskland, som det dyrkedes bl. a. af kunstnere som I. L. Hornemann, Kalau og 1 . 1 .Wagner for at nævne nogle enkelte, arbejdede H. G. F. Holm sig langsomt frem til en selvstændig behand­ ling a f sine motiver, og omkring 1840 synes han at have behersket akvarelkunstens teknik til fuldkommenhed. Fra

da a f og indtil sin død 1861 kan der næppe tales om nogen 3 8 egentlig kunstnerisk udvikling. Hans prospekter er altid to­ pografisk korrekte, selv om emnernes behandling stadig bli­ ver mere og mere malerisk. At han derfor ikke længere var tilfreds med at blive betegnet som slet og ret “ perspektiv- tegner” fremgaar af, at han allerede i vejviseren for 1835, hvor hans bopæl opgives at være St. Annæ Plads 59 (gade­ nummer 12), kalder sig maler og kobberstikker. Ligesom Johan Jacob Bruun i sine prospekter a f byens torve og pladser [19] giver et indtryk af Københavns udse­ ende, da det som en fugl Phønix var genopstaaet a f asken ef­ ter den store brand 1728, har H .G .F .Holm i sine akvareller, tegninger og raderinger efterladt os et billede af byens skik­ kelse, da saarene efter det engelske bombardement 1807 var delvis helet. I mange a f disse men maaske især i hans akva­ reller a f omegnens idylliske steder røber han store evner som landskabsmaler, og naar han ikke i højere grad opdyr­ kede dette felt, skyldes det sikkert hans spændte økonomi.

Kolera og Kunstnerliv

S o m vignet paa et nytaarsbrev fra 1841 til “ Etatsraad, Rid­ der Dankwart” [20] - den senere direktør i udenrigsdepar- tementet - hvori han anmoder om en understøttelse paa 5 rdlr. paa grund a f “ de stedse tomme Lommer” , har han tegnet et vinterlandskab, hvor man bl. a. ser en kane og en kunstner, der med sin mappe under armen strider sig frem mod blæsten - sikkert et selvportræt, der skal symbolisere hans kamp mod fattigdommen. At det ikke drejede sig om en øjeblikkelig nødsituation, fremgaar af en lyrisk hilsen, han samtidig sendte “ Arkitekt Møller” - sandsynligvis ar­ kitekten Carl August Møller (1805-65) [21]:

Hilsen fra mig Nytaarsmorgen! Er en Pligt jeg skylder Dem, Som saa tidt i Nød og Sorgen Lindred Knmren i mit Hjem Men Herren over alle Herrer! Til ham min Bøn jeg iler med! Han i det nye Aar beskjærer Dem Lykke, Held og Tilfredshed.

Blandt dem, der havde medlidenhed med hans triste skæbne, var ogsaa Thorvaldsen, og Fattig-Holm, som han i almindelighed kaldtes, solgte flere prospekter til ham, for som Thorvaldsen sagde til sin kammertjener Wilckens [22]: “ Jeg kan ikke lade den talentfulde Mand gaae, uden at hjelpe ham til Penge” , og paa hans romerske fødselsdag den 8. marts 1840 hyldede Holm “ StorkunstnerenThorvald­ sen” med dette velmente men meget naive digt [23]:

Store Mand, Kunstens Fader! Idag en Hilsen bringes Dem En Kunstner svag, hvis De tillader, Han komme med sit Ønskefrem Gid mange otte Marts De leve! Ogfryde Dem i Danmarks Land! Italien, hvor Kunstner gjceve Dem savne, eifortryde kan, A t De os ikke mereforlader Store Kunstner, Kunstens Fader.

I anledning af Christian V IIFs tronbestigelse den 13 . de­ cember 1839 sendte Holm ham en lykønskningskrans “ med et Bilag, der tolkede Allerhøjstsamme min ublide Skjæb- ne” [24]. Kongens interesse for videnskab og kunst var jo velkendt, og den følgende sommer, da Holm opholdt sig paa Sorgenfri, Christian V IIF s sommerbolig, for at udføre

LØNG ANG S T RÆD E Faa aar efter Vlandkunsten 1673 var blevet anlagt opstodLøngangstræde. Medens Vandkunstens navnden dag i dag erindrer om etpumpeværk, der i sin tid drev drikkevandet overpaa Slotsholmen, minder Løngangstrædes navn om en løngang eller træbro, der oprindeligførte til slottet. J/artov, somder ses et lille hjørne a fpaa akvarellen, var byens ældste milde stiftelse, idet den nedstammede fra det omkring 1236 oprettedeHelligaandshus. Vartov er opført 17 24-34 ogforhøjet i 8 j j - 6 o .

B I L L E D E 1 1

nogle skitser af haven og omegnen, søgte han at sælge sine paatænkte arbejder til majestæten. Allerede fem dage senere rykkede han for svar, “ som det er mig af yderste Magtpaa- liggenhed, jo før jo hellere at kunde paabegynde Arbejdet, men til hvis Udførelse jeg mangler det fornødne” [25]. Den pris, han fik for sine arbejder, oversteg sjældent et par rdlr. I reglen bestemtes den “ af Liebhaverne” selv [26]. Det er derfor ikke saa mærkeligt, at han paa grund a f sin store familie regelmæssigt hvert halvaar fra 1842-48 saa sig nødsaget til at ansøge kongen om huslejehjælp, og lige saa regelmæssigt synes at have modtaget 10 rdlr. [27]. 19. sep­ tember 1842 begrundede han sin ansøgning med, at skønt han forrige halvaar blev hjulpet og “ redet fra en forestaa- ende Undergang” er han siden blevet hjemsøgt a f sygdom, og “ som Mand og Fader til Fem endnu uforsørgede Børn” [28] vovede han “ endnu engang i dybeste Underda­ nighed at bønfalde Deres kongelige Majestæt om en ringe Hjælp til forestaaende Flyttetid” . Et halvt aar senere er hans situation endnu mere fortvivlet. Børnene er syge, og nøden har tvunget ham “ til at indflytte paa en Bagsal, der foruden at qwåle mig med Røg ” tillige er saa mørk, at han kun faa timer daglig kan arbejde ved dagens lys. Marts 1844 fortæl­ ler han, hvorledes den “ strenge Winter har sat mig meget tilbage” , men sommeren, som skulde have gengivet ham hans kræfter og arbejdslyst, har aabenbart heller ikke været ham gunstig, for i slutningen af august indsendte han som

sædvanlig en ansøgning om huslejehjælp, som denne gang er saa meget mere nødvendig, som han skal have en datter konfirmeret - sikkert den 15-aarige Frederikke Mathilde Louise. Vinteren 1844-45 sætter ham atter tilbage, men ikke tilfreds med den halvaarlige understøttelse ansøger han i januar 1846 om et tillæg, da hans forhold er “ om end ikke usle, saa dog ofte saaledes, at jeg undertiden mangler det nød­ vendige Brød i Huset for dermed at kunde mætte min Kones og mine fem Børns Hunger” . Vilde kongen “ som enhver fattig Kunstners Beskytter og Velgører” høre hans bøn og “ skænke en fattig og ulykkelig Familiefader et lidet halv- aarlig T illæg ... saa vilde jeg maaske i Fremtiden derved blive sat i Stand til at forsørge min talrige Familie paa en anstændigere Maade end det hidtil har været mig muligt For en tegning, han har indsendt sammen med ansøgnin­ gen, modtager han derefter de sædvanlige 10 rdlr. [29]. To aar senere indsendte han atter en ansøgning om en “ Naadesgave” , da vinteren var streng og det sparsomme dagslys kun gav ham en kort arbejdsdag [30]. Paa sin vis synes han alligevel at være blevet værdsat af sin samtid, men ulykken har sikkert været, at kun ganske faa betragtede hans billeder som andet og mere end smaa nydelige prospekter, der ikke kunde falde ind under begre­ bet “ kunst” , og derfor heller ikke var mange rdlr. værd. Enkelte som Thorvaldsen, H .V . Bissen, Jørgen Sonne og I .L . Jensen dannede en undtagelse. Thorvaldsen understøt-

S LO T S HO LM S G A DE Ligesom Slotshobnskanalen skulde Børsgraven, der blev udgravet samtidig med Børsens opførelse, benyttes til at sejle varer direkte til denne. Billedet viser dens beliggenhed i forhold til bebyggelsen langs med kajgaden. Foruden de i teksten omtalte ejendomme ses til højre for Lerches Palæ den gaard, som købmand Knud Pedersen Stor?n opførte 1696 ogfra 1/0 9 -12 beboedes af Frederik I V ’s elskerinde, frk . Schindelen, og derefterfra 1/ 12 -3 0 af hans anden hustru, dronning Anna Sophie Reventloiv. Siden blev denpostgaard. Fra 1/80 har den været brugt sotnministerialbygning.

B I L L E D E 1 2

^

S AND K I S T EN VED S LOT S H OLM S K ANA L E N Rundt o??ikring i byenjandtes tidligere de saakaldte sandkister, idet sand var højst uundværligt i husholdningerne. Det brugtes bl.a. til at strø paa køkkengulvet. Billedet viser sandkisten ved Slotsholmskanalen og giver ogsaa et udmærket indtryk af den omliggende bebyggelse. Medens de fleste ejendomme i Nybrogade genkendes med lethed, er de huse, der ligger i Raadhusstrcede paa hjørnet a f Stormgade, enten nedrevet eller ombygget, saaledes at depaa det ncer??2este erukendelige.

B I L L E D E 1 3

tede ham ofte, og Bissen, som han var “ dus” med, hjalp ham, da han en sommer besluttede “ at foretage nogle smaa Rejser herpaa Landet og i Provindserne for muligen ved dette mit Foretagende (at) kunde komme i en bedre Stilling” [31]. De fleste forstod imidlertid ikke hans kunsts særpræg. For dem var han blot “ Fattig-Holm” eller “ Stille-Holm” , som han ogsaa kaldtes, en af Københavns mange origina­ ler, hvis triste lod førte til at han søgte trøst i flasken. A f en artikel, som afdøde pastor R .P . Rasmussen, der var præst ved Almindelig Hospital, skrev om ham i “ Historiske Med­ delelser om København” 1907 [32], synes det at fremgaa, at pastor Rasmussen har talt med adskillige mennesker, som har truffet Holm, og de er aabenbart alle meget enige om “ at betegne ham som et tildels forulykket Individ” . Den beskrivelse, pastor Rasmussen giver af ham, stem­ mer ganske godt overens med det indtryk af hans person­ lighed, som hans ansøgninger om understøttelser efterlader, og bygger da sikkert ogsaa paa de nævnte øjenvidner s ud­ talelser. “ I København - fortælles det - saa man jævnlig Holm, der var en lang, mager Skikkelse, vandre omkring med sin store Mappe under Armen, og al Tid i samme luv­ slidte Dragt. Han aflagde jævnlig Besøg paa Hoteller og i Gæstgivergaarde for at tilbyde sin Assistance til Reisende, der kunde have Lyst til at lade en eller anden Udsigt fra de­ res Vindue forevige a f hans ganske habile Pensel. Billig var han. Han tog 1 rdlr. for sligt et lille overmaade omhygge-

lig gjort Billede” . I dag, hundrede aar efter hans død, er det 48 ganske anderledes høje priser, der betales for dem ! I betragtning a f det store antal tegninger og akvareller, han har udført, er det alligevel vanskeligt at forstaa, at hans økonomi var saa anspændt, at det endog kunde knibe med - bogstavelig talt - at faa raad til det daglige brød. Det skyl­ des sikkert først og fremmest hans uregelmæssige levevis men ogsaa den store familie han skulde forsørge. Foruden de fire børn, der allerede er nævnt, fik han i 1836 yderligere en datter Amalie Ottilie, og fire maaneder efter at sønnen Knud i august 1838 var afgaaet ved døden, endnu en datter Juliane Valborg. Begge blev døbt i Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn [33], idet familien fra 1836-39 boedeiPrind- sensgade 288, der senere svarede til Prinsessegade 15. Det var en ganske anselig ejendom, opført som et dobbelthus omkring 1730 med to ens kviste midt paa hvert, men med fælles port. Som de fleste andre steder, hvor Holm har boet, er ogsaa dette hus forlængst nedrevet. Hyppigt skiftede han bopæl. Fra han giftede sig 1828 og indtil sin død 1861 flyttede han i hvert fald 13 gange, d. v. s. han gennemsnitlig kun boede hvert sted 2V2 aar. En - let satirisk - tegning i Bymuseet a f en flyttedagsscene, hvor hans signatur er dekorativt anbragt paa et udhængs skilt, forestiller uden tvivl en a f hans egne flytninger. Hans fat­ tige bohave er læsset paa en hestevogn, selv troner han øverst paa læsset med sin høje hat paa hovedet og med en

ST. PEDER S STRÆDE En udsigtgenne222St.Peders Stråde til Vestervold. Gaden er indrammetafnyklassiske ejendomme, og som et vidnesbyrd 0222 datidens 222anglende hygiejniske jorstaaelse er enpu222pe anbragt 2?2idt i rendestenen. S0222 mange andre a f H0I222S akvarellergør dennepaa grund af skiltet til venstre ogsaa indtryk af at være et bestillingsarbejde, ogmuligvis er detfabrikør Tb. Naylor oghans hustru, der spadserer paa gadenforan deres hus. I baggrunden ser 222an et gli222t af Nørrevolds landlige idyl.

B I L L E D E 1 4

lang pisk i haanden, medens kusken staar ved siden af he­ stene. Det kunde se ud som om familien var blevet “ sat paa gaden” , for yderst til venstre staar en person i en lang slaa- brok, der godt kunde tages for en husvært, idet han lige­ som beklagende slaar ud med haanden, medens Holms ko­ ne (?) med to a f sine børn grædende lytter til ham. En dreng med en trekantet uniformshat, der er gledet ned over hans øjne, sidder paa en baare, som to mænd slæber a f sted med; i forgrunden paa jorden ligger en gammel kravestøvle og en høj hat, og en ældre kone roder i gadens skarn med en stok, mens en dreng viser et par bukser frem. Fra Christianshavn flyttede Holm tilbage til Adelgade 261, gadenummer 97, et bindingsværkshus, som blev ned­ revet kort efter dette aarhundredskifte; i 1845 boede han i Pilestræde 105, gadenummer 8, der ligeledes er nedrevet, men som fotografier fra omkring 1900 viser ogsaa var et bindingsværkshus med en meget smukt udskaaret barok svalegang paa 1. sal ud til gaarden; derefter et par aar i Prinsensgade 368, gadenummer 19, hvor han synes at have boet sammen med sine forældre. Ejendommen, der nedre­ ves ved Adel-Borgergadekvarterets sanering, bestod a f et stort grundmuret forhus med ret store lejligheder og et bag­ hus af bindingsværk, hvis lejligheder sikkert bedre passede til familiens økonomi end forhusets. 1850 flyttede H. G .F . Holm til det hyggelige lille hus Klerkegade 432, gadenum­ mer 28, og 1852-33 boede han Store Kongensgade 267,

“ G AMME L A V L S G A A R D ” I PUS TERV I G

“ GammelAvlsgaard” i Pustervig, hvis gaard denne akvarelforestiller, er en a f de rigtig hyggelige gamle gæstgivergaarde, som der tidligere fandtes adskillige af i København, bl.a. i Vestergade, hvor bønderne, naar de korn til byengennem Vesterport, plejede at stalde op, medens de besørgede deresforretninger. “ GammelAvlsgaard” har været a f en lignende karakter, menpaa grund af sin beliggenhed ved Nørreport sikkert mest besøgt a f nordsjællandske bønder og tilrejsende nordfra.

B I L L E D E 1 5

gadenummer 104, lige i nærheden af Store Kongensgades nuværende politistation [34]. Bortset fra butiksvinduerne har huset endnu bevaret sin oprindelige skikkelse, selv om taget sikkert er blevet omlagt. Det er kun tre fag bredt med en svagt fremspringende midtrisalit paa et fag. Det er sand­ synligvis bygget omkring midten af det 18. aarhundrede og er et a f byens faa bevarede smaaborgerlige rokokohuse. Hvor hans bolig i ejendommen har været vides ikke, men skulde lykken endelig engang have tilsmilet ham, da han flyttede ind i dette hus, som dets lidenhed til trods dog gjorde et mere herskabeligt indtryk end hans hidtidige bo­ pæle, blev den imidlertid kun afkort varighed. Medens han boede her, blev et meget stort antal af befolkningen ofre for en voldsom koleraepidemi, der om sommeren og efteraaret 1853 hærgede hele byen som en svøbe [35]. De første tilfælde konstateredes i juni maaned, og da syg­ dommen hurtigt bredte sig, indskærpede sundhedskommis­ sionen efter 14 dages forløb, at det for at undgaa smitte var vigtigt ikke at opholde sig “ i indelukket, fordærvet og fug­ tig Luft” og for ikke at blive forkølet at bære “ et varmt Bælte om Maven og uldne Klæder nærmest Kroppen” , og at “ sørge for Renlighed, saavel i Linned og Lagener, som ved Badning og Yaskning af Legemet” og at “ vogte sig for uafbrudt Aandsanstrengelse, nedtrykkende Sindslidelser, især Ængstelse og Frygt, Nattevaagen og alt, hvad der for Resten svækker Legemet” . Desuden skulde man “ iagttage

Maadehold i Spise og Drikke” , henstillede kommissionen, men de gode raad hjalp dog kun lidt. Sygdommen ytrede sig ved “ hyppig, smerteløs Diarrhé, Brækning, stærk Tørst, indvendig Hede, den udaandede Luft, ligesom ogsaa Tungen og Huden fornemmelig paa Hænder og Fødder, iskold. Huden desuden sammenskrum- pet, bleg eller blaalig, ofte bedækket med en kold Sved, Øjnene indsunkne, omgivne a f blaa Ringe, Stemmen hæs, Pulsen svag, næppe følelig, Vandladningen standset, smer­ tefulde Kramper i Underlivet, i Arme og Ben, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed og ofte med Kraft til at gaa oppe, selv kort før Døden” . Ethvert middel til at standse sygdommen blev forsøgt, men forgæves, og som forebyggende foranstaltning iværk­ satte Lægeforeningen den i. juli derfor en “ Visitation fra Hus til Hus eller daglig Lægebesøg til Beboerne i de mest angrebne og truede Quarterer” og beordrede samtidig “ Ud­ flytning af de endnu ikke angrebne Beboere fra de befængte og mest truede Huse” samt desuden “ Bespisning eller Om­ sorg for de Trængendes bedre Forplejning” . Visitationen paabegyndtes med det samme, men udflyt­ ningen var straks vanskeligere at faa igangsat. Frivilligt var det svært at faa raske folk til at forstaa, at de skulde fraflytte deres lejligheder, selv om de huse, de boede i, var kolera­ befængte, og lejrene, der indrettedes paa den borgerlige eksercerplads paa Christianshavn og paa glaciset mellem