FraChristiansborgTilFrederiksstaden

Maadehold i Spise og Drikke” , henstillede kommissionen, men de gode raad hjalp dog kun lidt. Sygdommen ytrede sig ved “ hyppig, smerteløs Diarrhé, Brækning, stærk Tørst, indvendig Hede, den udaandede Luft, ligesom ogsaa Tungen og Huden fornemmelig paa Hænder og Fødder, iskold. Huden desuden sammenskrum- pet, bleg eller blaalig, ofte bedækket med en kold Sved, Øjnene indsunkne, omgivne a f blaa Ringe, Stemmen hæs, Pulsen svag, næppe følelig, Vandladningen standset, smer­ tefulde Kramper i Underlivet, i Arme og Ben, Sløvhed og Ligegyldighed, dog uden Tab af Bevidsthed og ofte med Kraft til at gaa oppe, selv kort før Døden” . Ethvert middel til at standse sygdommen blev forsøgt, men forgæves, og som forebyggende foranstaltning iværk­ satte Lægeforeningen den i. juli derfor en “ Visitation fra Hus til Hus eller daglig Lægebesøg til Beboerne i de mest angrebne og truede Quarterer” og beordrede samtidig “ Ud­ flytning af de endnu ikke angrebne Beboere fra de befængte og mest truede Huse” samt desuden “ Bespisning eller Om­ sorg for de Trængendes bedre Forplejning” . Visitationen paabegyndtes med det samme, men udflyt­ ningen var straks vanskeligere at faa igangsat. Frivilligt var det svært at faa raske folk til at forstaa, at de skulde fraflytte deres lejligheder, selv om de huse, de boede i, var kolera­ befængte, og lejrene, der indrettedes paa den borgerlige eksercerplads paa Christianshavn og paa glaciset mellem

Made with