FortifikationsEtaterneOgIngenieurkorpset_1684-1893

Brobygning ved Mummark. Brohovedet ved Alssund. 17 Vinde og kun a t ligge en god Milsvei fra Sønderborg; men dens Beliggenhed havde den Mangel, a t man fra Dybbølbjerg og Broager kunde holde Regnskab med ethvert F artø i, der løb til eller fra Broen. De ved Fynshav og Mummark værende Anlægsbroer bleve derfor rekognoscerede af Kapitain D r e y e r , og det paalagdes Færgeeierne a t sætte dem i brugbar Stand. D ette Paalæg har dog neppe været tilstrækkeligt ved Mummark, da Prem ierlieutenant J ø r g e n s e n den 3die Juni sendtes dertil for a t bygge en hel ny Bro, som det var bleven foreslaaet ai K ap i­ tain D r e y e r . Med Benyttelse af den gamle Bro som Stilladsbro byggedes en 290' lang Pælebro ud til 1 0 'Dybde ved dagligt Vande og anbragtes 2 Fortøiningspæle. D et var med en trykket Stemning, a t Hæren efter det tabte Slag ved Slesvig og især efter Paniken i Flensborg, opgivende Sundeved, gik over til Als. D et var derfor, som om en befriende Luftning gik hen over Hæren, da den om Form iddagen den 6te Mai igjen satte Foden paa Sundeveds Grund for at fuldføre og forstærke det tidligere omtalte, foran Skibsbroen paabegyndte, nordre Brohoved. A lt forenede sig ogsaa for a t give et festligt P ræg til Dagens Arbeide, der dannede Indledningen til Begivenheder, som altid ville indtage en smuk P lads i Danm arks Krigshistorie. 2det Jægerkorps blev sat over i Færger, Baade og Pramm e som Dækningstropper for xArbeiderne, der fulgte umiddelbart efter, og som under Major L u n d i n g s egen Ledelse bestode af 400 Mand af 6te Bataillon og af Sapeurer. Imod Forventning udviklede der sig ingen alvorlig Kamp, men der var dog en næsten uafbrudt Tirailleurild ; Briggen Merkurius laa udfor S lottet med Bredsiden til og Udkig i Merset og fik ogsaa Leilighed til a t give et P a r glatte Lag, ligesom ogsaa Bombekano­ nerne fra B atteriern e af og til lode deres dybe Røst høre, naar der viste sig samlede F jender paa denne Side af Bjerget. P a a den ualmindelig smukke Sommerdag dannede de Kæmpende og Arbeiderne i den skjønne Egn et saa smukt og livligt, m ilitairt Billede, a t enhver Deltager vil bevare det i kjær Erindring. Selve Dagens Gjerning bestod deri, a t Kapitain E r n s t afbrændte et Teglværk, omhuggede nogle af de Træer og sløifede et P a r af de Hegn, som mest maskerede Ilden fra Batterierne paa Als. Prem ierlieutenanterne J ø r g e n s e n , P e t e r s e n og B r u m m e r begyndte a t forstærke Brohovedet ved at fordybe Graven og gjøre Brystværnet høiere og tykkere. E fter den 6te Mai blev der i den her omtalte Tidsperiode arbeidet omtrent daglig paa Brohovedets Forstærkning, Udvidelse m. m. De væsent­ ligste A rbeider vare følgende : man stræbte først a t give det paabegyndte B ro­ hoved et almindeligt Feltværks Tværsnit og et lille Glaci, hvorefter man forstærkede det med Hindringsmidler, Smaapæle paa Gravbunden og Ulvegrave med Smaapæle imellem foran Graven; Værkets Strube lukkedes med Forhug og sikredes yderligere ved Forsvarspalissaderinger i Forlængelserne af Flankerne ud i Vandet og ved et Blokhus paa den flade Fo rstrand op imod den steile Skrænt. Dette første, af danske Ingenieurer byggede Blokhus forvoldte adskillige Vanske­ ligheder, inden det ved stærke Afstivninger lykkedes at faa det til at staa sikkert. Senere forsynedes Brystværnene med Skydeskaar ved Hjælp af lave Skandsekurve, en for hver 21/ 2'. Den 15de Mai, da det nordlige Brohoved var færdigt, blev der i 600 3