ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Som noget positivt angiver flere institutioner endvidere en betydelig fordel ved den hurtigere og nemmere kontakt til det besluttende plan. Eller udtrykt mere direkte er det først nu, at man oplever en direkte politisk og individuel (institutionsrelateret) interesse for, hvad der foregår lokalt/institutionsmæssigt. Mange institutioner oplever som noget nyt en direkte/konkret politisk interesse for deres virksomhed. Den overvejende positive holdning til den nye styringsrelation slår stærkest igennem blandt skolelederne, der oplever en tættere kontakt og færre administrative blokerin­ ger end tidligere. Men også daginstitutionslederne og plejehjemslederne ser perspek­ tiver i forsøget. Institutionerne beskriver dog samtidig forsøget som en voldsom omvæltning af de daglige rutiner og relationer. Fra tiden “under” Københavns kommune har institutio­ nernes styring været kendetegnet af: • økonomisk detailstyring baseret på effektive og veletablerede administrative rutiner • udbygget faglig support og konsulentvirksomhed • svag ledelsesrelation

• selvforvaltning og store frihedsgrader • stor afstand til det politiske system

Rammerne for bydelsforsøget afviger på flere punkter fra denne beskrivelse.

Fra institutionslederne er det videre blevet fremhævet, at de har oplevet et markant skifte i lederrollen. Fra at være administratorer og professionelle pædagoger - til at skulle tænke som embedsmænd m/k i et politisk system. En skoleleder udtrykte det på denne måde:

"Jeg har fået en ny rolle, som jeg stadigvæk øver mig i. Tidligere kunne jeg nøjes med at give høringssvar, nu skal jeg til at tage ansvar.

/

Et flertal af institutionslederne oplever dette skifte som udfordrende, men angsten for politisk indblanding og detailstyring synes at være gennemgående.

Endelig er det af enkelte institutionsledere nævnt, at bydelsforsøget har medvirket til at opbygge et tættere samarbejde imellem institutionerne i området. Det gælder f.eks.

79

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune