ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

3.2. Bydelsrådenes kompetence -rammebetingelser for demokrati

Forventningen om, at bydelsforsøget kan skabe øget nærdemokrati, bygger blandt andet på en antagelse om, at den lokale politiske deltagelse kan øges ved, at afstan­ den til de politisk beslutningstagende organer mindskes. Det er underforstået i denne argumentation, at de beslutningstagende organer, som placeres tættere på borgerne, skal være de reelt beslutningstagende organer, dvs. organer, hvor der træffes beslutninger med reelle, ikke ubetydelige konsekvenser for borgernes daglige liv. Det følger dermed også af argumentationen, jf. ovenstående, at jo større beføjelser, bydelsrådene har fået tillagt, jo større er deres muligheder for at påvirke den politiske deltagelse positivt og jo større er mulighederne for aktivt at inddrage borgere og bru­ gere i den politiske proces. Det spørgsmål, der skal belyses, er herefter i hvilken grad bydelsrådene i Køben­ havns kommune har fået beføjelser, der sætter rådene i stand til at påvirke den politi­ ske deltagelse og brugerinvolveringen. 3.2.1. Beføjelsernes indhold Ifølge loven om bydelsforsøget kan Borgerrepræsentationen udlægge opgaver inden for seks forvaltningsområder: børn og unge, ældre, kultur og fritid, gader og veje, be­ skæftigelse samt andre sociale ydelser. Opgaver inden for de seks forvaltningsområder kan udlægges til selvstændig vareta­ gelse, eller de kan udlægges ved delegation ved særskilt beslutning fra Borgerrepræ­ sentationen. I sidstnævnte tilfælde bevarer Borgerrepræsentationen den overordnede kompetence, idet den løbende kan ændre rammerne for eller udøvelsen af den dele­ gerede opgave. Bydelsrådene har dog pligt til at udføre de delegerede opgaver. Som hovedregel har Borgerrepræsentationen udlagt ansvaret for driften af de kom­ munale serviceopgaver inden for disse områder samt ansvaret for myndighedsopga­ ver overfor den enkelte borger. Undtaget er opgaver, der har interesse for kommunen som helhed, opgaver af stor specialisering, for eksempel vidtgående specialundervisning eller opgaver, hvor der er klare stordriftsfordele.

25

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with