ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Omvendt noteres en vis "kampiver" i rådhusets regi med hensyn til at prøve nye veje. Konkurrenceudsætningen internt i kommunen synes at have udløst nye kræfter. Med andre ord gives der udtryk for, at man i kommunen nu befinder sig i en positiv konkur­ rencesituation. Den opfattelse kan mødes i såvel bydele som i rådhusets domæne. I dele af rådhusets system møder man en vis skuffelse over, at udløsningen af nye kræfter i form af bydele og nye politikere ikke har ført til mere "vildskab" eller "forsø­ gen nyt", end tilfældet hidtil har været. Der findes dog (naturligvis) også eksempler på det modsatte forventningsspil. Bydelene er ikke ved deres aktiviteter og forslag kom­ met til at ’’sætte dagsordenen” på Københavns Rådhus, som nogle havde frygtet. Som en overskrift på en del iagttagelser kan nævnes udviklingen i retning af en øget specialisering i rådhusets regi og et løft i nærhedshensyn i bydelene, som et resultat af den foreløbige udvikling. Dette har betydning, fordi der udover det reelle indhold af fænomenet samtidig dermed synes at ske i en klarificering af succesmål mellem råd­ huset og bydelene. Man er ved at indrette sig på denne rollefordeling. Mens det ifølge sagens natur i første omgang handlede om at få et samspil etableret, som kunne sætte bydelene på sporet fra startdatoen har samspillet siden hen udviklet en form for rolledeling. Dette gælder dog ikke alle forvaltninger/sektorer, men i høj grad de udgiftsmæssigt tunge og dermed samtidig dem med den mest vidtstrakte borgerberøring. Omend med divergenser kan noteres en markeret rådhustendens i retning af en rolle, der består i at klare mere vanskelige og højt specialiserede ydelser i forhold til byde­ lene, mens bydelene på den anden side udbygger og selvstændiggør sig på de bor­ gervendte områder. Rent praktisk giver dette sig udslag i, at rådhusets større forvaltninger så småt er ved at indrette sig på at køre et eget løb, hvad angår nydannelser/udvikling og uden ske­ len til, hvad bydelene foretager sig. Samarbejde i opstartfasen afløses gradvist af voksende selvstændighedskulturer. Iagttagelsen kan genfindes på både politisk og administrativt niveau. "Dette skal i hvert fald ikke komme bydelene tilgode", som det i rådhus-sammenhæng kan bringes til udtryk.

Dette er en tendens, som man både i bydelene og på rådhuset synes at stå lidt fam­

119

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune