ForslagTilSundhedsvedtægtForKøbenhavn_1913

2 0 3

B i l a g 2 8 b.

31. Januar 1910.

Afskrift.

I Anledning af den med Magistratens Skrivelse af 26. d. M. modtagne Forespørgsel fra et af Borgerrepræsenta­ tionen nedsat Udvalg angaaende Betimeligheden af i Po­ litivedtægten at optage et Forbud mod Spytning paa offent­ ligt Fortov undlader jeg ikke at bemærke, at Muligheden af, at Smitstof gennem indtørret Opspyt kan spredes i smittefarlig Tilstand, vel ingenlunde kan benægtes, men at Sandsynligheden for Overførelse af Sygdom ad denne Yej fra den ene til den anden dog næppe er meget stor. Praktisk talt er her vel nærmest tænkt paa Opspyt fra Patienter med Lungetuberkulose; Patienter med Difteri, Lungebetændelse og lignende ville i Reglen ikke kunne færdes ude, og det Opspyt, der stammer fra Patienter med kronisk Svælgkatar, kronisk Bronkitis, Lungeemfysem o. s. v., rummer ikke nogen Smittefare. Den tilstedeværende Mulighed for Overførelse af Smitte gennem Opspyt vilde kun delvis afværges ved et Forbud mod Spytning paa Fortovet; antagelig vilde et saa- dant Forbud medføre, at der spyttedes saa meget desto mere paa Kørebanen, og netop i en Del af Hovedgaderne, hvor Asfaltbelægningen ikke opsuger Opspyttet, er Færdselen paa Kørebanen ikke synderlig mindre end inde paa For­ tovet. Et almindeligt Forbud mod at spytte paa alfar Yej — Kørebane saavel som Fortov — vilde ikke ret vel kunne begrænses til tuberkuløse alene, men maatte omfatte al Spytning. Og da man ikke kan paaregne, at alle Mennesker, der ere nødte til at spytte, eller som have denne Uvane, ville forsyne sig med Spytteglas, som de af en Del Ftisikere