Forskønnelsen_1928
HVORLEDES VI L BYENS UDVIKLING FOREGAA I DEN NÆS T E MENNESKEALDER?
D e t var ikke paa Forhaand at vente, at det i »Forskønnelsen« N r.(i stillede Spørgs- inaal om vor Hovedstads fremtidige Udvikling vilde kunne besvares paa udtøm mende eller blot ensartet Maade af dem, til livem vi rettede Spørgsmaalet. Det maatte anses for nærliggende, at Meningerne vilde være ret delte, men det vil paa den anden Side forekomme sundt, at Problemet, hvis Betydning for Hovedstaden sikkert fra alle Sider anerkendes, er bragt frem til Debat. Vi bringer i det efterfølgende nogle af de modtagne Indlæg og vil antagelig i det kommende Hæfte kunne afslutte den interessante Enquete. Arkitekt EG IL F ISCHER : Naar København er blevet saa betydelig, som den er, er det ikke blot i sin Egenskab af Danmarks Hovedstad, men fuldt saa meget paa Grund af sin Beliggenhed, hvo rT ra - iikken fra Danmark til Sverige skærer Vandvejen fra Nordsøen til Østersøen. Saa fortrinlige Betingelser som Centrum for Storhandel og Stapelplnds for Østersø landene har intet andet Sted i Danmark, og udnyttes Betingelserne rigtigt, kan del give Eksistensmuligheder for en Del af Landets Overbefolkning. Man bør ikke beklage, at Byen a f den Grund vokser. Hvis del var ønskeligt at be grænse dens Vækst, maatte man forlægge Residensen med Regering, Universitet, Høj skoler og Garnison til et mere centralt Sted i Landet end nu efter Skannes Adskillelse fra Danmark. Fra Naturens Haand er der fortrædelige Betingelser for en Storhavn umiddelbart ved den dybe Sejlrende mellem Amager og Saltholm, der er Skibsfartens Alfarvej, og der lindes rigelige Arealer til Pakhuse, Oplagspladser og Fabrikker liggende i Læ for Byen i Forhold til de fremherskende Vinde. For Beboelse er der udmærket egnede Arealer paa Sjælland, og Nordsjælland vil paa Grund a f sin særlige Naturskønhed naturligt blive foretrukket og søgt som Udflugtssted. Det første, største og alt dominerende Spørgsinaal er Havnens Beliggenhed. Min Mening er, at det er naturligere at la*gge den ved Kysten end inde i Landet. At grave en Kanal for store Skibe tværs gennem Byen og splitte den i to Dele fore kommer mig langt mere absurd, end om man delte den ved en Jernbane i Niveau, da de store Skibes Højde er over 10 Gange saa stor som Togenes. Ved Dybbolsbroen for- langtes saaledes 65 Meters fri Gennemsejlingshøjde, hvoraf 10 under Vandet. Naar man ellers overalt søger at fjerne Niveauskæringer mellem forskelligartet Trafik, hvorfor skal man da skabe dem med Vandtrafikken. Kun hvis der var et halvt hun drede Meter høje Skrænter mod Kanalen, vilde de kunne undgaas paa naturlig Maade, men Beliggenheden for en Havneby ganske vist være uheldig. Lige saa godt som at grave en 10 Meter dyb Kanal mellem Sjælland og Amager, blot fordi der her staar et Par Fod Overfladevand, kunde man grave den tværs gennem Søerne eller over Roskildefjord til Kogebugt. En Sydhavn, puttet ind mellem Sjælland og Amager, bør reduceres mest muligt og kun benyttes til Oplagspladser og Fabrikker al forholdsvis uskadelig Art, som kan nøjes med Tilførsel ad en Pramkanal nord- eller østfra eller ved Skibe med ringe Dybt- gaaende sydfra. Det synes heller ikke klog Politik først at indbygge Strandvejen mod Nord med Huse, derpaa at smide en Masse Penge i Vandet til en ny Strandvej, som man straks begynder at lukke inde igen med Havneanlæg, Oplagspladser og fab rikke r. At man ikke er
PORSKONNELSEN. XVIII. AARC. 19». Nr. 7 -S .
Made with FlippingBook