Forskønnelsen_1928

Kejserdømme hører ogsaa Anlæget af de pragtfulde Gader som Hue Castiglione til Place Vendome og Fortsættelsen Hue de la Paix, Hue Soufflot ved Panthéou, Broer som Pont d ’Iena, Pont d ’Austerlitz, Pont des Arts o. 11. Og samtidig med disse storslaaede Gade­ anlæg byggedes der en Hække Monumentalbygninger, baade offentlige og private, der med udpræget Sans for det dekorative lagdes saaledes, at de indgik paa virkningsfuld Maade i Gadebilledet som pragtfulde points de vue. Fra denne T id hidrører ogsaa Op­ førelsen af den store Trium fbue, der skabte den af Alverden om ikke paa anden Maade, saa af Hilleder kendte, storslaaede Afslutning af Avenue des Champs Flysces, og som nu danner Centrum for de 12 Avenuer, der udstraaler fra Place de PÉtoile. Endvidere Made- leine-Kirken og Hørsen samt forskellige Kanaliseringsarbejder og Anlæg a f et omfat­ tende System af højt paakrævede, men til en Begyndelse kun lidet paaskønnede - Kloaker. »A quoi sert un pareil luxe sous terre?« sagde man og rystede paa Hovedet. Med Napoléons Fald sker der en Standsning i Paris’ Udvidelse og Omdannelse. Kejserens personlige In itiativ manglede. Paabegyndte Arbejder fuldførtes, men nye Arbejder planlagdes ikke eller indskrænkedes i hvert Fald til det nødtørftigste: Anlæg af nogle Broer, Regulering af Kajerne o. lign. Eet Arbejde af Betydning paabegyndes dog: Beplantningen af Boulevarderne (de nuværende »indre« Boulevarder). Omkring 1843 paabegyndes Anlæget af de store Banegaarde Gare du Nord, Gare St. Lazare og — senere — Gare du Lyon. Efter at Louis-Napoléon var blevet Præsident for den franske Republik i 1848, og især eller hans Ophøjelse til Kejser i 1851, tager Arbejderne med Byens Omdannelse og Forskønnelse paany Fart. Som sin store Forgienger interesserede han sig levende for disse Problemer, og efter at han i 1853 havde udnævnt H a u s sm a n n til Prefekt i Seine-Departementet, paabegyndes et Byplanlægningsarbejde, som i sin Art er ene- staaende. De mægtige, 80 m brede Boulevarder Strasbourg, Sébastopol og Magenta anlægges, og nye Gader anlægges henover gamle Kvarterer, hvis Huse maa vige Plad­ sen for de nye Planers Virkeliggørelse. Hensynet til den allerede den Gang stærke og stadig tiltagende Færdsel tillod ingen Vej uden om. I disse Aar er utvivlsomt faldet mangt et smukt gammelt Hus, og adskillige maleriske gamle, snævre Gader er blevet udslettede. Der behøves ingen stærk Fantasi til at forestille sig, at denne Revoltering i Byens Fysiognomi maa have virket pinligt paa et æstetisk følsomt Borgerskab, og Over­ gangstiden, mens de rev de gamle Gader ned, og inden de nye Færdselsaarer var fuld­ førte, maa have været over al Beskrivelse rædselsfuld. Den Modstand, som Gennemførelsen af Haussmanns Planer faktisk vakte, bundede dog vist ikke saa meget i Sorgen over det, der gik tabt — de herhen hørende Fornem ­ melser bliver vist først almindelige paa et noget senere Tidspunkt — , som i de ogsaa efter Datidens Forhold enorme Udgifter, Ombygningen medforte. Ogsaa mod rent praktiske Enkeltheder i Planen rejstes der en — som det maa synes — berettiget K ri­ tik. Anla'get af de ny tilkommende Banegaarde synes at være foretaget ret tilfældig, og det samme gadder Anla'get af adskillige af de militære Kaserner. Et Led i Haussmanns Plan var Anlæget af Parker og squares efter engelsk Mønster (man erindre, at Kejser Napoléon I I I under sin Landflygtighed under Julirevolutionen havde opholdt sig i England). Boulogne-Skoven i Vest og Vincennes-Skoven i Øst an- la'gges og knyttes til Byen med store Avenuer. Man vil, naar man studerer Haussmanns Planer nøjere, opdage, at der til Grund for Planlæggelsen af de nye Færdselsaarer foruden Hensynet til selve Færdselens Regule­ ring tillige ligger Bestræbelsen for at hidføre monumentale Perspektiver, hvor det er muligt at skabe saadanne. Virkningen a f Julisøjlen paa Bastille-Pladsen og Spiret paa St. Chnpelle ved Palais de Justice indgaar i saa Henseende mange Steder som et Led i 48