Forskønnelsen_1928

Udsigt fra Font neuf mod Rue Dauphine.

Det vil dog være urigtigt at tro, at Paris’ Omformning forst tog sin Begyndelse med Baron Haussmanns Virksomhed under det andet Kejserdømme. Allerede Ludvig X IV beskæftigede sig med Planer til Byens Udvidelse og Forskøn­ nelse, og Voltaire skriver i sine »Mémoires secrets« (November 177b): »La manie «les båtimens fait les architectes s’évertuer et chaque jour on voit enfanter de nouveaux p ro je ts .. . Il est question aujourd’hui d ’isoler le Jardin des Tuilleries et d ’établir une rue parallèle à la terrasse appellée des Feuillans«. I disse Lin jer ligger den første Spire til den nuværende Rue de Rivoli. Revolutionen lagde ingen Hindringer i Vejen for saadanne Planers Udfoldelse, ja, det tør vel endogsaa siges, at netop med Revolutionsaarene begynder Udviklingen af et nyt Paris. De store Ejendomme (Palæer med udstrakte Haver), som var bievne »nationaliserede«, blev inddragne, Gader blev anlagte henover Jorden, Huse opførte og tagne i Brug. Og i 1793 genopstaar Planen om Anlæg af en Gade (den nuværende Rue de Rivoli og dens Forlængelse Rue St. Antoine) fra Place de la Révolution (den nu­ værende Place de la Concorde) til Place de la Bastille, der efter Bastillens Nedrivning var formet som en cirkelrund Plads, omtrent som den fremtræder i vore Dage, men uden Juli-Søjlen, der først er rejst i 1840. A f andre større Reguleringer fra Revolutionstiden kan nævnes Pladsen omkring Panthéon og Pladsen foran Observatoriet, hvor der anlagdes et System af Alleer, af hvilke én stilede lige mod Luxembourg Palæet, den nuværende Avenue de l ’Observa- toire. Endvidere paabegyndtes en samlet Planlæggelse af nye Gader, af hvilke «le »Lste Klasses« Gader (les grandes routes) skulde have en Bredde al 14 m, medens Gaderne af 5te Klasse maatte nøjes med en Bredde af 6 m. Paa Grundlag af denne Plan tager Paris’ Omdannelse sin egentlige Begyndelse, en Plan, hvis Virkeliggørelse naturligvis varer en lang Ra*kke af Aar, men dog i «let store og hele er fuldført 1808. Napoléon I interesserede sig stærkt for disse Planer og for andre Planer, der kunde tjene til at gøre Paris til en større, en skønnere og en sundere By. Han vilde, al Paris skulde være »non seulement la plus belle ville cjui existât, la plus belle ville «|ui ait existé, mais encore la plus belle ville qui puisse exister«, kra denne Tid underdel første 47