Forskønnelsen_1928

betegne de sidste Dages ret voldsomme Angreb paa Forskonnelsesi'oreningen som sky­ dende langt over Maalet. At disse Angreb ogsaa rammer Kunstakademiet, er en Sag for sig, og det maa blive Akademiets Sag selv at afgore, om og hvad det vil svare. Hvad nærværende Forening angaar, maa Bestyrelsen hævde, at Angrebet ikke er objektivt begrundet, og at det er uretfærdigt. Som Basis for Angrebene benyttes ogsaa Henvis­ ninger til paastaaede Mangler i teatermæssig og brandteknisk Henseender. Disse Ting lader vi ganske ude af Betragtning. Hvilke Mangler der eventuelt maatte hæfte ved det foreliggende Forslag, har de i alle Tilfælde intet at gøre med Bestyrelsens Stilling, der kun er dikteret af Forslagets rent arkitektoniske Side. Og hvad denne angaar, maa der henvises til, at 7 af Bestyrelsens 9 Medlemmer har følt sig tiltalt af det væsentlige i For­ slagets kunstneriske Udformning. Naar det nu gøres gældende, at Akademiets Udmær­ kelse gjaldt et helt andet Forslag end det nu foreliggende, maa hertil siges, at det cen­ trale i Forslaget, Taarnbygningen, er ganske ens i begge Forslag*). Og dette første Fo r­ slag, i hvilket der kun var Tale om en Theaterscene og ikke — som i det sidste — til­ lige Tale om at skalle Bum til Brug for Statsradiofonien, men hvor Taarnbygni ngen indgik som det vigtigste Led i Bygværkets ydre Habitus, har været omtalt i adskillige københavnske Dagblade. Man maa da have Lov at spørge: hvorfor reagerede den offent­ lige Mening ikke dengang paa dette Forslag. Som Forholdene laa, var det jo ikke el al­ mindeligt Tegnebrædls-Projekt, der havde faaet Akademiets højeste Præmie, men et Forslag, »ler virkelig i højeste Grad tog Sigte paa Løsningen a f e n aktuel Opgave: Dobbeltsceneproblemet. Naar det nu dernæst anføres, at Bestyrelsens Afgørelse er urimelig, maa vi henvise til, at Folketinget, der i sin alsidige Sammensætning i det store og hele kan sammen­ lignes med denne Forenings Bestyrelses, og som har haft Adgang til at underkaste det omhandlede Forslag alle ønskelige Prøvelser af teknisk og kunstnerisk Art, har ved­ taget Forslaget med 100 Stemmer mod 22. Efter alt foreliggende maa der regnes med, at Forslaget inden længe vil blive til V ir­ kelighed, og vi for vort Vedkommende nærer ingen Tv iv l om, at der ikke vil hengaa lang T id , før man har gjort sig fortrolig med Ændringen i det paagældende Gadebillede og lidt efter lidt vil faa Ojet op for de arkitektoniske Skønheder, Forslaget faktisk rum ­ mer. Paa Forslagets Kreditside vilda ogsaa blive ført, at disse Skønheder er skabt, uden at noget va*rdifuldt gammelt har mnattet ofres. Og det vil til aller sidst blive aabenbart Ibr enhver, der virkelig vil se, og som ikke er hildet i Fordom, at det paagældende Kvarter har faaet en kunstnerisk Berigelse, som vel nok kan siges at være tiltrængt, thi nogen Skonhedsaabenbaring har Gammelholmskvarterets A rkitektur ikke hidtil vieret anset eller kunnet anses for at være. — Efter al Kassereren, Kgl. Fuldmægtig O t t o A s m u s s e x , havde fremlagt det reviderede Hegnskab, for hvilket deruden Diskussion gaves Decharge, paabegvndtes Diskussionen om Beretningen. Arkitekt S v e n H isom betegnede det som en Tilsnigelse og et Falsum , naar Besty­ relsen vilde hævde, at det a f Kunstakademiet præmierede Forslag havde noget at gøre med det foreliggende. Akademiets Medaille var givet Holger Jacobsen for en fri Løsning a f et rent klassisk arkitektonisk Theaterprojekt, der ikke var tænkt sat i Forbindelse med det kgl. Theaters Bygning. Overretssagfører A n k e r J e n s e n ansaa Bestyrelsen for uværdig til at lede Foreningen i Fremtiden, idet den i Theatersagen havde forraadt Foreningens Interesser. Anbefalede Forsamlingen at give Bestyrelsen et Mistillidsvotum.

*) Se Billederne i »Forskønnelsen«, Side 11.

28