Forskønnelsen_1928
indenfor det af Folketinget nedsatte Museumsudvalg arbejdede med Planer 0111 at begge Museet i Rosenborg Have paa Arealet ved Sølvgade, udsendte bestyrelsen i Samraad med det raadgivende Udvalg en Protest mod at lægge Museet i Rosenborg Have, og det stod ret hurtigt klart, at Tanken om at lægge Museet lier — fra hvilken ogsaa Køben havns Magistrat officielt tog Afstand — maatte betragtes som forladt af sine Ophavs- mænd. Da Museumssagen i Folketingets Møde den 2. Marts fik det uventede Udfald, at saavel Stormgadeplanen som Kastelsplanen blev forkastet, mente bestyrelsen det rigtigst at rette en indtrængende Henstilling til Regeringen og Rigsdagen om at udsætte Sagen og foranstalte Afholdelsen a fen beliggenhedskonkurrence, da man maatte linde det urigtigt at fremtvinge en Afgørelse, for hvilken der paa Rigsdagen ikke kunde skaf fes et virkeligt Flertal. Denne Henvendelse ekspederedes herfra den 10. Marts. Tilsva rende Henvendelser indsendtes af Akademisk Arkitektforening den 12. Marts og af Kunstakademiet den 13. Disse Henvendelser bar, som det vil vides, ikke Frugt. I Folke tinget er Stormgadeplanen (eller Vestervoldgadeplanen, som den ogsaa kaldes, fordi det senest forelagte Forslag omfatter Udnyttelse til Museumsbrug af hele Karréen mel lem Frederiksholms Kanal og Vestervoldgade) vedtaget, og det man anses for givet, at dette Forslag om kort T id ophøjes til Lov. Denne Plan vil blive unødig dyr, og den vil tage lang Tid at gennemføre, saa lang T id , al det vist ikke er meget overdrevent, miar en kendt Folketingsmand har sagt, at den næste Generation vil være modne Mænd, før Museet er færdigt. Men nu er Afgørelsen altsaa truffet, og de, der kunde have ønsket en anden Løsning, bør nu resignere. Endvidere omtaltes blandt de mange Smaasager, hvormed bestyrelsen havde været beskæftiget, følgende, væsentligst kun som Tekst til el Par Lysbilleder. llananvognene ved liundetaarn, hvilke Vogne før var anbragte saaledes, at de ganske spærrede Udsigten til Mindesmærket for Ewald og Wessel, men som nu er anbragte saaledes, at de ikke spærrer for Synet. Ileplantningen i Hambros Allé. Plankeværk paa Thorvaldsensvej. Gavlreklamer. Elektriske Lysopstandere m. v. Formanden oplæste derefter den Adresse, hvormed Foreningens Mcdaille summe Dag var overrakt Arkitekt P. V . J e n s en K l i n t for hans Grundtvigs Kirke. Bygningen for Statsradiofonien. DenneSag hører ikke til tle Sager, der vedrører Aaret 1927, idet dens Forløb helt falder indenfor indeværende Aar, men da den i tle seneste Dage har optaget Sindene stærkt, vil det ikke findes urimeligt her al omtale den. Sagens Historie vil være kendt fra den indgaaende Redegørelse, der bragtesi »Forskønnelsen« N r. 2, og det maa anses for at være overflødigt ved denne Lejlighed at komme ind her- paa. Det vilde være nærliggende og berettiget Retorsion, om Bestyrelsen brugte stærke Ord som Svar paa de hæftige Angreb, der er rettede mod den. Vi skal undlade dette og indskrænke os til at pege paa, at Bestyrelsen, da den — provoceret dertil ved en i Dags pressen offentliggjort Henvendelse fra to Husejere i Tordenskjoldsgade — skulde tage Stilling til det konkrete Forslag, ganske selvfølgelig ikke kunde lade det være ude af betragtning, at Kunstakademiet — Landets første Autoritet i kunstneriske Spørgs- maal — havde meddelt Forslaget den højeste Udmærkelse, som Akademiet har det i sin Magt at tildele en Arkitekt, nemlig G. F. Hansen-Medaiilen. Under Hensyn hertil og til, at bestyrelsen fandt og fremdeles finder, at Planen om af opføre en bygning for Stats radiofonien i Forbindelse med det kgl. Theater — og saaledes forelaa jo Opgaven sikkert ikke kan løses paa bedre Maade, end den er løst her (en Opfattelse, dersom bekendt ogsaa deles a f den kgl. bygningsinspektør, Arkitekt V a iim ino ), maa Bestyrelsen 27
Made with FlippingBook