Forskønnelsen_1921

en, m en ikke sjeldent er det andre Faktorer, der giver Vækst til en By. Odense er saaled es vokset op omkring Odins Vi (o: H elligdom ), hvis Plads endnu er betegnet ved den saa- kaldte Jomfrusten i Næ rheden af St. Knuds Kirke. L igesom man i det æ ldste K jøbenhavn tydeligt kan se, hvorledes H o v ed fæ rd selslin i­ erne V imm elskaftet med Amagertorv, Købma- gergade og Østergade, alle straaler ud fra eller munder ud i det Terræn, som fra først af var L andingssted for Fiskerbaade, H an d elssk ib e og Hærskibe, ser man i Odense H oved fæ rd sels­ lin ien igenn em F yen gaa tæt forbi den Plads (Flakhaven), hvor Odins Vi laa. Det henstaar i det u visse, om Viet b lev lagt her, fordi H o ­ ved landevejen gik her, eller om denne er dan­ net, fordi Viet laa her — i Næ rheden af den for m indre Fartøjer farbare Kalvaa. M en man ser tydeligt, at det æ ldste Odenses Stræder alle er Børn af Flakhaven, der i sin Egenskab af Viets Forgaard er bleven Markedspladsen, og m aaske endnu tydeligere ses Forholdet i S lagelse, hvor alle den gam le Bys Gader straa­ ler ud fra Torvet m od alle Verdenshjørner til alle M idtsjæ llands E gne og med Krumninger og Knæk, der ligefrem anskueliggør de Veje, M ennesker i en fjern Fortid har traadt for at komm e den n em m e ste, ikke den næ rm este Vej til et bestem t Maal. H vorledes der fra først af har set ud i et saadant Terræn, hvor en Købstad groede frem, giver hosstaaend e Luft­ fotografi af Erem itagesletten et ganske godt Begreb om. Man ser her, hvorledes Vejene alle søger det samm e Maal — Erem itagen, men aldrig i sn orlige Retning. Tænker m an sig dette Terræn b eb ygget lidt efter lidt og uden bevidst Plan, er m an straks paa det rene med, hvor denne (tænkte) Købstads H ovedgade vilde komm e til at ligge, og m an er ikke i T vivl om , at Torvets Plads er lig e foran Eri- m itagen s Hovedfagade. A lle Vegne, hvor en aaben Plads ligger til fri Færdsel, danner Vej­ ene sig paa lign end e Maade, man fristes til at sige efter samm e System , og er der paa eller ved Pladsen en B ygn ing el. lign. til hvilken alle, der færdes over Pladsen har Ærinde, dan­ ner der sig om dette Punkt en Plads, som n a ­ turnødvendigt bliver et Torv. Paa den Maade er Kongens Nytorv opstaaet, og netop fordi det er blevet til ved at alle, der fra den Kant skulde til Byen, havde Østerport som fæ lles Maal, har dette faaet den u regelm æ ssige Form, som giver det dets eget F ysiogn om i og gør det malerisk. Som straks bemærket, begyndte man netop ved den Tid,da H alland saas blev in d ­ draget under K jøbenhavn, at blive opmærksom paa, hvad de krumme o g t i l l i g e a l t for snævre

Gader i h yg iejn isk H en seen d e betød, og Pla­ nen for det n ye K jøbenhavn im ellem Goters- gade og Verner K laum anns H ave blev lagt rent skematisk. Cand. mag. V ilh. Lorenzen kaldte i sit fortræffelige Foredrag saadanne b e­ vidste Byplaner m o n u m e n t a le , og Tanken m ed det n ye K jøbenhavn var sikkert, at dets B eb y g g else skulde være m onum ental, hvilket den ogsaa til dels er bleven. Naar saadanne lange, snorlige Gader randes af smukke og statelige H u se , kan de virke pragtfuldt, og naar de som Nyboder har en ensartet lav B e­ b yg gelse, er de ikke blottede for en vis Ynde. Overhovedet er det af B etydning, at det er H u s e , B ygninger m ed hver sit ind ivid u elle Præg, der danner Gaden, saa bliver det n em ­ lig til en vis Grad en underordnet T ing, om Gaden er krum eller lige. Skønt det til Eks­ empel in gen lu n d e er Palæer, der ligger lan g s Adelgade og Borgergade, og skønt d isse Ga­ der paa in gen Maader kan kaldes ideelle, er de dog paa ingen Maade nær saa deprim e­ rende som Vesterbros Sidegader. Det er ikke a l e n e den skinbarlige Fattigdom (der u tvivl­ som t præger H u sen e hist som her), der gør de nyere Kvarterer saa trøstesløse, m en det, at Gaderne dannes af F a g a d er, der intet har m ed hverandre at skaffe og alligevel er saa idé- og fantasiforladte og saa ensartede, uden at være ens. Man har til en vis Grad ikke uden H eld — ved Opførelse af Arbejderboliger — ef­ terlignet Nybodersystem et. I alt Fald har B yg­ geselskab ets Husrækker im ellem Farimags- gade og Øster Søgade det Fortrin, at de er la ­ ve. Man har ogsaa forsøgt at oprette Arbejder­ kvarterer m ed en Art V illab eb yg gelse; men der, hvor H u sen e, som T ilfæ ldet er enkelte Steder, alle er b ygged e efter een Skabelon (vi vægrer os uvilkaarlig ved at sige T e g n i n g ) er Resultatet, hvad det æ stetiske angaar, eg en t­ lig ikke opmuntrende. Hvor saadanne Kvar­ terer opføres, bør m an sikkert, som man sine Steder i T yskland har gjort, have m indst fem forskellige T egninger at rette sig efter, og det enten man stræber efter V illab eb yg gelse eller foretrækker Rækkehuse. Hvor man paa en mere eller m indre tilfæ l­ dig valgt Plads vil anlæ gge en helt n y By eller Bydel, maa m an saavidt m uligt tage H en sy n til de allerede forhaandenværende Forhold. M an bør ikke, som det f. Eks. er sket i H e lle ­ rup, begrænse sig til at respektere H o v ed lan ­ devejene og saa forøvrigt stikke Gaderne ud tværs paa disse som Tænderne paa en Rede­ kam . T il Trods for V illab eb yg gelse og talrige velp lejed e Haver er H ellerup, der havde saa uh yre m ange B etingelser for at b live en M øn