Forskønnelsen_1921

» SKØN BY S K A B E R RY - LIDT OM BYKULTUR, BYPLANER OG BYFORSKØNNELSE II. BYPLANER.

Y d e r s t sjeldent er i den gam le Verden Byer opstaaede ifølge en forud tagen B eslutning. Her i Danmark er af ældre Byer kun Frede­ ricia anlagt paa denne Maade og efter en for­ ud udstukket Plan, som er bleven fulgt i alt væ sentligt, saa læ n ge B yen har staaet. Man sværm ede i h in e Tider for den ganske regel­ m æ ssige Byplan, hvilket vel havde sin Aarsag i, at man havde bemærket, at de krumme og knækkede Gadelinier, der fulgte de Stier, der var traadt sid en Arilds Tid, medførte v isse h y ­ giejniske U lemper, som T id en s øvrige tekniske H jæ lpem idler havde ondt ved at afhjælpe. Christian IV an lagd e og opførte Nyboder efter det strengest m u lige Skema m ed Gader truk­ ne efter en L ineal og m ed H u se af ensartet U d seend e og ens Højde. D a h an førte Befæst­ nin gen helt udenom Nyboder og Rosenborg og derved inddrog et helt nyt Areal under selv e K jøbenhavn, var P lanen for denne B y­ dels B eb yg gelse m ed det samm e given: Snor­ lig e forholdsvis brede Gader, der skar h in ­ anden under rette Vinkler, og saa vidt muligt udslettede alt, hvad der i Forvejen fandtes af Færdselsveje paa Terrænet. Kun en Rest af den gam le Landevej til H elsin g ør findes i H elsin g ørsgad e, og St. Strandstrædes skraa Retning mod St. Annæ Plads vidner om, at der paa dette Terræn har været en B eb yggelse, som den skem atiske B yggeplan har maattet respektere. C hristianshavn er anlagt efter til­ svarende Principer, og efter de store Brande sam t efter Bombardem entet beflittede man sig paa saa vidt m uligt at regulere den gam le By paa samm e Maade, f. Éks. ved at stikke Fre- deriksberggade ud i en ret L inie fra Gammel Torv til Vestervold; m en en fuldstæ ndig Re­ gu lering maatte der af næ rliggende Grunde ses bort fra, og man maatte nøjes med at gøre Gaderne bredere, saa der b lev bedre Plads til vok sende Færdsel. B ebyggelsen udenfor V ol­ dene regulerede sig selv, idet de forhaanden- væ rende Landeveje til Roskilde, H illerød og H elsing ør blev bestemm end e for, hvor der skulde b ygges, m ens G laciet im ellem de saa- led es opstaaede »Broer« og K jøbenhavns Vold af m ilitære Aarsager holdtes ubebygget. Da Broernes B ebyggelse tiltog m ed rivende Fart, var det naturligt, at m an rent skematisk lod Sidegaderne m unde ud i H ovedfæ rdselsvejene og saa m eget som m uligt undgik spidse V ink­ F O R S K Ø N N E L S E N . XI. AARG. 1921. Nr. 8.

ler og knækkede Gadelinier; m en m an begik en Fejl ved ikke at knytte den B etingelse til B ebyggelse ved d isse Sidegader, at H u sen es H øjde intet Steds maatte overstige Gadens Bredde, sam tidig m ed at m an selv fø lg elig maatte have fastsat et bestem t M inim um for de enkelte Etagers Højde. Ved denne Frem- gan gsm aade havde man undgaaet de triste, mørke Gader, som Vesterbro, Nørrebro og — sært at s ig e — ogsaa den nyeste Forstad Øster­ bro har saa m ange af. Man vild e være sluppet for at se Fem etages H u se rejse sig paa Veje, der oprindelig kun var tænkt som V illaveje, d. v. s. Veje, hvor H u sen e aldrig havde mere end to Etager og desuden i de fleste T ilfæ lde havde en H ave foran. K jøbenhavns Forstæder er bygged e efter e n P la n , m en desværre efter en Plan, der kun syn es at være lagt paa P apiretuden synderligt Frem syn og uden Tanke om, hvad høj B ebyg­ gelse — d. v. s. den yderste U d bytn ing af G run­ d e n— kunde medføre af U lemper i h ygiejn isk og økonom isk H en seen d e i en ikke helt fjern Fremtid, den Fremtid, der er Nutid for os. Betragter man et Kort over det æ ldste K jø­ benhavn, er det iøjnefaldende, at denne By var opstaaet uden n og en som h elst Plan, men af de reneste T ilfæ ldigheder, der har faaet fast Grund under Fødderne ved Borgens Opførelse som Værn im od Venderne. T rygheden ved at bo under Borgens Beskyttelse har fremmet Bosæ ttelsen, den tættere Bosæ ttelse har lokket H an d elssk ib e til, H avnen, som oprindelig har været begrænset til Slotsholm skanalen, er b le­ ven udvidet, H olm en e efterhaanden voksede samm en til een H olm , h ele B yen er bleven om ­ givet med en Ringmur eller pallisaderet Jord­ vold med murede Taarne paa de mest udsatte Steder; men alt er født af Øjeblikkets B ehov uden nogen Tanke om , at B yen havde en stor Fremtid. Ikke en eneste Gade er anlagt med et bestem t og bevidst Maal for Øje, H u sen e er opførte lan g s de forhaandenvæ rende Stier, der saaled es umærkeligt er gaaet over til at blive Gader, og saaled es er de fleste Byer vok­ sede op af den Jord, paa h vilke de staar, efter at først en B etingelse for deres fremtidige Vækst rent tilfæ ldig er komm en til at foreligge. En H avn, oprindelig et af Naturforholdene dannet T ilflugtssted for Skibe, er her i Danmark den h ypp igste B etingelse for en Købstads Opstaa- 29