Forskønnelsen_1920

Ø regaard set fra Parken. ØREGAARD OG DENS PARK Af S ø r e n W ie n e

"C*AA Byer gaar i højere Grad end Køben- havn i eet med sin Omegn, og K øbenhavns Borgere »ejer« i fuldeste Maal dens H erlig­ heder enten ved at have deres Privatboliger liggen d e i de talrige V illabyer omkring H ov ed ­ staden, eller ved de Skovture og Udflugter, som udgør en saa vigtig D el af enhver Køben­ havners Liv lig e fra Barndommen. Ved denne Færden i B yens Omegn er Kø­ b enhavnerne dybt interesseret i alt, hvad der vedrører B evarelsen eller Ø delæ ggelse af den Skønhed, som Fortiden her har overleveret os. Og ved at om tale Øregaard og dens Park er »Forskønnelsen« dertil i det beh agelige, men sjeldne T ilfæ lde at kunn e pege paa en For- staaelse og en H andlem aad e fra en K omm u­ nes Side, der kan fremhæves som et følgevæ r­ digt Eksempel for andre M yndigheder. D e sidste 100—150 Aar havde i Københavns Om egn skabt en Ramme af Skønhed om den smukke By, som var ganske enestaaende i sin D ejlighed. Natur og M enneskeværk var her indgaaet i en H elhed, som var en Rigdom for H ovedstaden, ja for h ele det danske Folk. Saa snart K øbenhavneren var komm en et lille Stykke ud ad Strandvejen, traadte selve Danmarks Natur frem for hans Øje med grøn­ ne Marker og kuplede Bøgeskove, der spejlede sig i det blaa Sund. F O R S KØ NN E L S EN . X. AARGANG. 1920. Nr. 8.

Og paa den anden Side af Vejen gemte sig smukke Landsteder, ofte bygget af T idens stør­ ste Arkitekter, i dejlige store Haver og Parker. En Perlerække af Skønhed ejede vi for blot 30—35 Aar siden i Strandvejen og dens større og m indre B ygninger. Næ vn es blot: Christiansm inde, S van em øl­ len, Eltham, GI. Vartov, N orgesm ind e, Mari- endal, H elleruplund, Øregaard og Maglegaard — saa dukker for de ældre Bysbørn den svun d ­ ne Tids Skønhed frem i Erindringen, — og med Sorg tænker man paa, hvor haardt vort Slægtled har faret frem mod Strandvejen og al dens Skønhed. Udsigten mod det blaa Sund er næ sten over­ alt lukket, den dejlige Spadseretur under E l­ me- og L inde-A lléer er nu en Vandring ad en bred, brolagt Gade, hvor netop i Aar de sidste store Lindetræer falder for Øksen, og de smukke, gam le Landsteder trues overalt med Under­ gang af de høje Huse. Intetsteds ses M anglen af en klog, offentlig B yggeplan og en kraftig, offentlig F redning af de fra Fædrene overleverede historiske og æstetiske Skønhedsværdier tydeligere end her paa den m ishandlede Strandvej. Som et Solglim t midt i al denne Tristhed virkede derfor M eddelelsen om, at det dejlig­ ste af alle de gam le, patriciske Landsteder, 37