Forskønnelsen_1920

m else i Stil og Materiale, samm e B ehand ling af Stueetagen med Buemotiv og Lister fra N a b o­ h u s til N abohus, ensartet Udform ning af Ta­ gene med samm e Hæ ldn ing, Farve etc. H vor­ led es disse Principer kan gennem føres, er der ligeled es afgivet Eksempler paa. H vis m an b e­ gynder paa højre Side ved Norrlandsgatan, skulde der først komm e et H u s m ed Barokka­ rakter for at skabe Samm enhæ ng med de ældre B ygninger paa Gadens anden Side, og saaled es skulde der h ele Vejen igenn em gives Stiltil­ knytninger fra B ygn in g til B ygning. H u sen e hen til Regeringsgatans Viadukt skulde have ensartede Stueetager, hvorpaa Broen danner en naturlig A fslutning. En af de første og vigtigste Forudsæ tninger for denne Plans h eld ige G ennem førelse er im id ­ lertid, at B ygn ingsnæ vn et strængt varetager de æ stetiske Krav, og at der udfærdiges en k on g e­ lig Forordning, som m uliggør A fvigelser fra den nuvæ rende B ygningsordning, der ikke til­ lader en T aarnbygning højere end 34 Meter over Kungsgatan, m ens det projekterede Taarn m aaler ca. 50 Meter. D e B ygninger, der allerede har faaet L ejlig­ hed til at rejse sig, har afgivet tilstrækkeligt af­ skrækkende Symptomer til at berettige et o b ­ s e r v a n d u m , idet m an i Ly af de hidtil gæ l­ dende B yggebestemm elsers Vaghed, i Stedet for den skitserede fornemm e Tagkontur vild e faa denne brudt paa en halv Snes Steder, alt efter Gadens vek slend e N iveau. Efter Ind stilling fra B ygn in gsnæ vn et god ­ kendte Stadsfuldmægtigen bl. a. følgende B yg­ n in gsb estemm elser vedrørende Kungsgatans sp ecielle Omraade sam t et dertil hørende Kort over dette: I de forskellige Kvartersdele skal N y ­ bygn inger ud mod den tilgræ nsende Gade op­ føres til den Højde, der findes angivet paa om ­ talte Kort, hvor ogsaa T agryggens H øjde og Ta­ gets H æ ldn ing er foreskrevet. I en nærmere b e­ skrevet D el af Kvarteret maa H u shøjd en ikke overskride et vist stigende Plan, lagt i Overens­ stemm else m ed G adens Stigning. Paa Byg^. ninger i Kungsgatan maa med U n dtagelse af Kvister ingen Partier, som f. Eks.Taarne, Gavle etc. overskride den Kontur, som er angivet ved Kortets Højdecifrer, ud over hvad der fordres til D a n n else af Overgange m ellem ulige H u s ­ højder eller af andre Grunde, som B ygn in g s­ næ vnet kan anerkende. H vad angaar Kvister, maa disse ikke forekomme i nærmere indbyr­ des Afstand end 6 Meter fra Midte til M idte og ikke nærmere Nabogrundens Grænse end ca. 3 Meter, ligesom de dertil hørende V induer ikke

maa have større F ladeindhold end 1,7 Kvadrat­ meter. Ved K ungsgatans K rydsning med Svea- vågen maa Kvister mod ingen af Gaderne an ­ bringes nærmere end 30 Meter ved Skæ rings­ punkterne m ellem de trukne Facadelinier. V induer i de Tagflader, der vender mod K un gs­ gatan, er ikke tilladt. D en n e Plan og de dermed forbundne B estemm elser er nu godkendt af K o n g e n .------- For B eb yg gelsen af G rundene lan g s m ed K ungsgatan fra Norrlandsgatan h en im od H o- torget har de sidste to Aar været at betragte som betydn ingsfu ld e Mærkeaar, idet dels en stor D el N yb ygn in g er er blevet projekteret og p aa­ b egyndt f. Eks. den en e af S v e n W a l l a n d e r s Skyskrabere, dels det første af de n ye H u se bragt til F uldend else. M en B ygn in g snæ vn ets og Arkitekternes In ­ teresse har ogsaa udstrakt sig til K ungsgatans næ rm este Om givelser. Et smukt Eksempel er Arkitekt G. H e r m a n s o n s H u s for Slagteriet Norm alm , der skønt B ygn in g en ikke ligger ved den D el af Kungsgatan, der bryder gennem B runkebergsaasen, dog ved sin B eliggenh ed i Forhold til denne Gadedel og sin med H e n ­ blik herpaa valgte Arkitektur vil komm e til at øve Ind flydelse paa G adens U d seend e, idet den høje pilasterinddelte Gavlfacade m od Hotor- get til en vis Grad danner B aggrund for G ade­ perspektivet. Af H en sy n til B eliggenh ed en s æ stetiske B etydn ing indførtes der i K øbekon­ trakten en B estemm else, som gav B y g n in g s­ næ vnet en m edb estemm ende Ind flyd else paa Fagadernes U d seend e genn em Næ vnets Arki­ tekt C y r i l l u s J o h a n s s o n . Facadematerialet er Terrasitpuds og i Stueetagen V estkyst­ granit. Saaledes kunde der gives Eksempel efter Ek­ sem pel (B ebyggelsen af Kvarteret Motorn, Bankpaladserne paa Gustaf Adolfs Torg etc. etc.) paa den stockholm ske B ygn in g scen su rs stadig mere om fattende Arbejde og den stedse stigende Anerkendelse af dens B etim elighed og Nytte. Maatte disse to Eksempler paa det stockholm ske B yplansarbejde og den A nsvars­ følelse og Omsorg, hvorm ed det udføres, blot have til Følge, at rette V edkomm ende b lev bragt til at fam le under Forsøget paa at finde en fy l­ destgørende B etegn else for vore tilsvarende hjem lige T ilstande eller i bedste Fald drage en Samm en lign ing m ellem de ovenfor skitserede Arbejder og Forholdenes b egynd end e U d vik ­ lin g —f. Eks. paa det gam le Banegaardsterræn — var en væ sen tlig D el af H en sig ten med denne Artikel fuldtud naaet.

UDGIVET AF FOREN INGEN TIL HOVED STADENS FORSKØNNELSE REDIGERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HO S N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AV N

36