Forskønnelsen_1919

H vad A nbringelse af Skulpturer i A n læ ggen e angaar, er det et m eget kildent Spørgsmaal. Det skal ikke bestrides, at baade Ørstedsparken og (især) Rosenborg H ave havde været bedre tjent, om en D el af de der anbragte B illedhuggerar­ bejder aldrig var blevet opstillet. N o gle af dem er ikke gode, andre er b lev en til under Forudsæ t­ ninger, som ikke findes de betræffende Steder og er oprindelig forarbejdede i et andet Materi­ ale end det, hvori de er gengivne. At m ange af dem virker forstyrrende, ja rent m en in gslø st dér, hvor de staar, kan ikke nægtes, og at man for Frem tiden vil gaa skønsomm ere og mere kritisk til Værks, er at haabe. D en Skulptur, som skal opstilles i en Park, maa være frem stil­ let med en bestem t Plads for Øje, og det er i saa H en seend e belæ rende at læ gge Mærke til, at de Friluftsskulpturer, som man med stadigt B e­ hag vender tilbage til, er H a sselriis’ vindrik­ kende Faun i Ørstedsparken, Caroline Am alies Statue i Rosenborg H ave og Krøyers vidunder­ lige Buste af Schandorff i Østre Anlæg, m ens m an staar i bedste T ilfæ lde kold, m eget hyppig ærgerlig og ilde berørt overfor saavel nogle af de antike A fstøbninger som fransk Rutine­ kunsts Frembringelser. Bevares vel! Silen med Bacchusbarnet er et udmærket Kunstværk, m en Materialet (daarlig patinerende Bronce) og Pladsen, hvor han staar, lader ikke Kunstværket som saadant komm e blot tilnæ rm elsesvis til sin Ret. © ret) med dekorativ Gadedør, og fuldstændig skam skænder dette Eksteriør. Det er ikke faa af d isse Skilte, der findes an bragte, og det vilde være en stor »Gevinst« for B yen om d isse Skilte maatte opnaa et mere dekorativt U d seende end det nuværende. H vad mener F oreningen selv? Deres ærbødige S v e n d A a g e H a n s e n . Vi m ener herom , at m edens Skiltene med G adenavnene uden Skade kunde være k ønn ere (vi har tidligere her i »Forskønnelsen« b eskæftiget os hermed), er det mere R e n l i g h e d e n det skorter de øvrige nævnte Skilte paa; og navn lig Lotterikollektionernes Skilte træn­ ger m ange Steder unæ gtelig i høj Grad til Fornyelse.

V oldanlæ g et »friseret«, »havearkitektonisk« Anlæg. Det er et Fæ stn in gsan læ g ,'og det er dets Karakter som saadant, der skal bevares. Dette Maal kan kun naas ved at anbringe Hække langs Vejene, og Hækkene kan ikke naa til fuld Udvikling, m edm indre de i de før­ ste Aar beskyttes af Rækværker, der dog kun er en foreløbig men uund gaaelig nødvendig Foranstaltning. Man kan med en vis Ret hævde, at Opgaven er bleven begrænset, at det snarere er en Promenade end en Park, der er tilveje­ bragt; men denne B egræ nsning er dikteret af Om stændighederne, der bl. a. indbefatter, at man ikke her som ved Ørstedsparken har kun ­ net disponere over begge Stadsgravens Sider; men m eget er der opnaaet ved, at Christians- havns Vold er f r e d e t ved Lov, idet der derved forhaabentlig aldrig paa det Terræn vil blive bygget Huse, og selve Parken —eller Promena­ den — vil hæve sig højt over en eventuel B e­ b yg gelse af det om givende Terræn. At gamm elt og nyt ligger hulter til bulter (?) im ellem hinanden i Østre Anlæg kan ifølge Sagens Natur ikke b e r ø v e dette Anlæg dets Særpræg. At det ikke er anlagt efter en bestem t Plan — o: at Fæ stn ingsanlæ gget ikke er o m ­ d a n n e t efter en bestem t Plan — er netop det, der giver Anlægget s it Særpræg, og vi haaber og tror, at ethvert Projekt om en gennem griben­ de, forud planlagt Om dannelse vilde møde den stærkeste Modstand i den offentlige M ening. Et M edlem skriver følgend e til os: I fuld Erkendelse af det værdifulde Arbejde som Foreningen har nedlagt til Plakat-Kun­ stens H øjnelse, vilde jeg gerne have Lov til at m inde om et andet Objekt, der efter m in M e­ n ing i endnu højere Grad end Plakaterne, hvis saavel privat som offentlig Interesse blev vakt for Sagen, vilde give B yen sit Skønhedspræg, n em lig de Skilte, der indgaar som et fast Led i Byens Fysiognom i. Jeg tænker her først og fremmest paa Skiltene med Gadenavnene, for Stoppestederne, Postvæ senets, og det, der er den egentlige Aarsag til d isse Liniers Fremkomst, Det kgl. K lasselotteris Skilte anbragte ved de respektive Kollektørers Gadedøre i en mere eller m indre malproper T ilstand, et Syn, der tit har ærgret m ig, naar som ofte Skiltet findes anbragt paa en smuk Ejendom (Ja jeg tror endog præm ie­

SKILTE

UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE REDIGERET AF OTTO ASMUSSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYD ICHE (AXEL SIMMELKI/ER)