Forskønnelsen_1919

OMDANNEDE FÆSTNINGSVÆRKER U n d e r den interessante Artikel i Forskøn­ n elsen s Nr. 10: »Omdannede Fæ stn ings­ værker« bemærkes under Om talen af Ørsteds­ parken, at m an vist nok under denne Parks A n ­ moderniseret. Er det derfor ikke mere beretti­ get her at tale om M angel paa Særpræg, hvor nyt og gamm elt ligger hulter til bulter ? Ærbødigst

læ g er gaaet noget skaan selsløst tilværks ved at udslette de skarpe Vinkler og rydde m ange gam le Træer, hvoraf Resultatet er blevet: »en sirlig Have, smuk, h y g g elig og vel vedligeholdt, m en uden noget iøjnefaldende Særpræg.« D isse sidste Linier er det, som har givet m ig A n ledn ing til Eftertanke, thi Ørstedsparken bæ ­ rer ganske vist ikke Præg af at være en Rest af en gamm el Fæ stning, m en uden Særpræg er den absolut ikke. Snarere er det Evnen til at kende Forskel paa Landskabsgartneri og H avearki­ tektur, der svigter, og som ret alm ind elig sam ­ ler b egge under eet, og stiller de samm e For­ dringer til Landskabsgartnerens Arbejder som til Havearkitektens, skønt Landskabsgartne­ rens Kunst er at skabe Natur, at frem stille og forene de skønneste Træk i Naturen ved H jæ lp af naturligt Materiale, m edens Havearkitektens Kunst er at skabe Havearkitektur, hvorved det naturlige Materiale om dannes og paatvinges stiliserede Former. Ørstedsparken er saaled es et udpræget lan d ­ skabeligt Anlæg. Jordformationens bløde, b u g ­ tede Linier hører til vor danske Natur og kræ­ ver de krumme Gange; Plantningerne er uregel­ mæ ssige, snart som Skov og snart som Krat og indrammer herlige Perspektiver med store Græsflader, hvor desværre de m ange B illed ­ huggerarbejder træder forstyrrende frem, thi kun m eget faa af dem er anbragt paa passende Steder. Et nævnevæ rdigt Særpræg for Ørsteds­ parken er ogsaa de Stemninger, som Solens Lys i Sommer- og Efteraarsaftener kan fremkalde i m ange af Perspektiverne. Hvor finder vi n o ­ get lign end e i et havearkitektonisk Anlæg som f. Eks. C hristianshavns V oldanlæg? Og er ikke dette paa sin Vis lig e saa »friseret« med sine snorlige Gange, Hække, Jernstakitter og Kanter, om h y g g elig jævnede, skraa eller vandrette F la­ der og Terrasser og skarpt opretholdte Vinkler ? Volden har ganske vist herved tildels beholdt sin e Konturer, m en Anlægget er ogsaa mere en Promade end en Park. H erm ed h en tydes dog ikke til noget nedsæ ttende, og den istandsatte Vold har vist ogsaa lige saa stort et Publikum som Ørstedsparken. Paa Østre Anlæg er der derimod aldrig ofret ret m eg e t; det er ikke anlagt efter en sam let Plan m en i stykkevis, og m edens en D el af det gam le har faaet Lov at ligge urørt, er andre D ele blevet

A a g e H a n s é n Landskabsgartner

Det ærede M edlem er aabenbart kun u en ig m ed os paa et i V irkeligheden ganske underord­ net Punkt, n em lig om, hvorvidt U dnyttelsen af det ved Nørrevolds Sløjfning givne Parkareal har givet et i enhver H en seen d e tilfredsstillende Resultat, eller om man ved at bibeholde derfor- haandenvæ rende Terræn — Bastion, Stadsgrav og G lacis — i m indre omarbejdet Skikkelse havde opnaaet noget væ sentligt bedre — endda med m indre Bekostning. Underordnet fordi vi staar overfor en fuldbragt K endsgerning, som det ingen lund e er vor H en sig t at søge ændret paa noget væ sentligt Punkt. Hr. A a g e H a n s e n er T ilhænger af den første Anskuelse, og hans Argum entation har ikke i nogen kendelig Grad rokket ved vor i Artikelen »Omdannede Fæst­ ningsværker« fremsatte M ening, at en mindre radikal F rem gangsm aade havde været at fore­ trække. Hvorvidt vor Evne til at skelne m ellem Havearkitektur og Landskabsgartneri svigter, er der ingen A n ledning til at komme dybere ind paa, kun skal vi gøre opmærksom paa, at vi er ganske paa det rene med, at Ørstedsparken — ligesom en Mængde Herregaardsparker — er et udpræget landskabeligt Anlæg og ikke uden H eld efterligner den danske Natur, lig e ­ som vi hverken har bestridt eller agter at bestride den K endsgerning, at Terrænet, som det e fte r B astionens Sløjfning og Gravens delvise Op­ fyld n in g har foreligget, er ypperlig udnyttet. Kun tror vi, a ten skaansomm ere Fremfærd imod det oprindelige Terræn havde givet endnu flere og endnu herligere Perspektiver, og hvis det er Forfatterens M ening at aabne en Kampagne for, at Østre Anlæg skal underkastes en tilsvarende Terrænbehandling, saa maa vi paa det bestem ­ teste tage Afstand fra ham paa dette Punkt. Det, det gælder om ved Østre Anlæ g som ved Chri­ stianshavns Vold er V e d l i g e h o l d e l s e af det forhaandenværende, Oprettelse af det, som ved klimatisk Paavirkning og Børns h en sy n slø se Leg er geraaadet i Forfald. Der vil forhaabent- lig opstaa flere Pladser i K jøbenhavns nærmere og fjernere Omegn, hvor Landskabsgartneriet faar store og taknem lige Opgaver at løse. Hr. A a g e H a n s e n gaar ud fra en forkert For­ udsæ tning, naar han kalder Christianshavns 91