Forskønnelsen_1919

U dsigt m od M arm orkirken.

Den gam le D el af K ongens H ave gør et f o r ­ s ø m t Indtryk; det slaar en, saa snart man fra M useum sporten har passeret det nye H av e­ anlæ g og kommer til Kavalergangen. Man b e­ træder da et Terræn, som , bevokset med præg­ tige gam le Kastanietræer, som det er, havde B etingelser for at være et af H aven s smukkeste Partier og vist i tidligere Tid har været det. At man har anbragt Springvandet med Freunds Svanerytter her, tyder i alt Fald derpaa. Men h ele dette H jørne af den gam le Have, i hvilket H erkulespavillonen og den forfærdelige Mu­ siktribune ligger, er f. T. en komplet Skandale. I tørt Vejr er hele Terrænet som et stampet Ler­ gulv; i Regnvejr er det dækket af sejgt, surt D ynd og paa visse Steder prydet med udstrakte Vandpytter, der bliver staaende længe efter, at Regnen er hørt op, fordi den haarde Jord ikke kan opsuge Vandet. Efter ældre Kort at dømme syner der oprindelig om Træerne at have været indhegnede Græsplæner, im ellem hvilke G an­ gene bugtede sig; nu gaar enhver,hvor han vil, med det Resultat, at der paa h ele det omtalte Stykke, der efter løseligt Skøn udgør e n F em ­ t e d e l af H aven, ikke vokser et Græsstraa.- Selve Kavalergangen, der oprindelig har været en smuk Allé, ser nu meget medtaget ud. Den 55

indre By en Genvej, der nu flittig benyttes af de til deres Arbejdssteder i M orgentimerne h a ­ stende Forretningsfolk. Om H a v e n har vu n ­ det derved er et aabent Spørgsmaal. Forholdet har medført, at n ye Indgange er anbragte i det nordvestlige H jørne ved Sølvgaden s Kaserne, i Muren ud mod Sølvgade og ved B røndanstal­ ten ud til Gothersgade. D en m onum entale Port ved Kasernen er i alle T ilfæ lde en V inding, stilfuld og storslaaet som den, og netop herfra har man et ganske henrivende Vue over det n ye An læ gs grønne Plæner ind mod Byen med Marmorkirkens irrede Kuppel. Man faar her tillige et levend e Indtryk af, at ogsaa aabne Partier, hvor Solen, naar den skinner, har frit Spil, har deres Berettigelse i et H aveanlæ g, ligesom af, at h avem æ ssigB eh and lin g , R egule­ ring af B eplantningen og en vis R egelbundet­ hed ikke udelukkende er af det onde, og det at lade Naturen raade sig selv ikke — netop hvor der er Tale om en H ave — udelukkende er af det gode. D en ældre D el af Rosenborg Have har faaet Lov til saa nogen lund e at skøtte sig selv, og enhver, der ser fordomsfrit paa den, maa indrømme, at lidt mere skønsom Indgriben af M enneskehænder i m ange Retninger havde været formaalstjenlig.