Forskønnelsen_1919

U dsigt over P læ n en foran M atzens M indesm æ rke m od O bservatoriet og M ineralogisk M useum .

klippede Hække og Blomsterparterrer, en An- lægsm aade, som man i det 19. Aarhundrede er bleven enig om at fordømme som kunstlet og unaturlig, m en som dog maaske har haft sin egen Charme. Det har været kostbart at ved ­ ligeh old e en saadan Have, til hvilken der hørte Springvand og Skulpturer, og de trange Kaar, som Europa levede under fra det 18. Aarhun- dredes Slutning, var vel H ovedgrunden til, at denne Havekunst geraadede i Forfald. Af de B illedhuggerarbejder, der prydede Rosenborg Have, er kun faa bevarede. En Batseba — Kopi efter M ichel A ngelo — blev under Christian VI af Sømm eligh ed sh en syn fjernet og slaaet i Stykker, de fleste andre gik til Grunde under Vejrligets Indflydelse. Endnu haves »Samson, der sønderriver Løven«, fejlagtig opfattet som Herkules, de to humoristiske Bronceløver, der nu — paa slem t forvitrede Sandstenssokler — hviler foran R ingridningsbroen, og Peter H usum s »Løven, der sønderriver Hesten«. A llerede i 1767 var det resolveret, at dette H aveanlæ g skulde laves om til Paradeplads; den Gang blev det ikke til noget, men i 1785 blev Orangeriet ombygget til Garder­ kaserne og Blomsterparterret planeret og gjort til Exercerplads. Sam tidig blev de Miniatur- fæstningsværker, som om gav Slottet, sløjfede og Graven delvis kastet til, og talrige og bitre var de Klager som lød. Da Kongens Have var gjort tilgæ ngelig for 54

alle, blev den B yens Promenade p a r e x c e l­ len c e, det Sted, hvor man luftede n ye Moder og satte h inan den Stævne. Det var navn lig Ka­ valergangen — den A llé for Enden af hvilken H erku lespavillon en ligger — der søgtes, i H a ­ ven s andre mere stille Egne mødtes H an s og Trine og udkæmpede deres barnlige E lskovs- skærmysler, og N yboderdrengene Mads og M ikkel drev deres krim inelle Søgen efter F u gle­ reder. Først da Langelinie i M idten af det 19. Aarhundrede blev aabnet for Publikum , m iste­ de K ongens H ave sin B etydning som Prome­ nade, men vedblev at være T ilflugtssted for dem, der søgte Ro efter D agen s Møje, og for Byens Børn og Barnepiger. Efter K jøbenhavns anden store Brand 5.—7. Juni 1795, da man foretog en om fattende Regu­ lering af Gaderne, maatte K ongens H ave af­ give et ret betydeligt Areal til nye Byggegrunde. Her opførtes K ronprinsessegade, og Gitteret med Pillerne, de smaa Butiker og de m on u ­ m entale Porte blev sat op. Siden er Kongens H ave ikke bleven beskaaret, men tværtimod udvidet, forsaavidt som dens nordligste Parti, der hidtil benyttedes som Frugthave, blev in d ­ draget under den egen tlige Park, hvorved d en ­ ne fik en særdeles værdifuld Forøgelse. H ele det 19. Aarhundrede igennem var Ro­ senborg H ave et roligt Sted. I 1901 blev Porten ved Hjørnet af Gothersgade aabnet, og derved blev Vejen gennem H aven fra Østerbro til den