Forskønnelsen_1919

tagne, m ildnede til den fine Harmoni, der har skabt denne D ekorations B erømm else, for os er det van skeligt at forestille os, hvorledes den har virket, da den endnu var helt ny og frisk — altsaa saadan, som den ved en rigtig Re­ staurering atter skulde blive. Uvilkaarlig er vor Fantasi tilbøjelig til at vige lidt tilbage for Forestillingen om et helt frisk og nym alet Mu­ seum . Vi har paa Fornemm elsen, at den let kunde b live for »nymalet« og »broget«. Netop det luftige ved den halvt afvaskede Farve end ­ nu for en Snes Aar siden, og senere endda for den gule Okkerfarves Vedkomm ende, hvor den graa Puds begyndte at skinne ganske let igjen- nem , havde noget indtagende ved sig, gjorde Farvelag og Mur mere til ét Stof. Der er endnu Steder, hvor den m ilde og porøse V irkning kan fornemm es. Og B illedfrisens rene Farver var m ildnede til en mere stilfærdig Harmoni. Man kan faa en ubestem t Æ ngstelse for, at en grun­ dig Istandsæ ttelses T ilbageføren til de oprin­ d elig e kraftige og faste Farver vilde virke som en Forringelse og volde Skuffelse. Blev Restau­ reringen saa holdbar, som det er H ensigten, vilde man ikke kunne trøste sig med Haabet om, at Vind og Vejr vilde bringe Harm onien tilbage. Det er ogsaa paa anden Maade sin Sag med en grundig Restaurering, hvorved det gam le definitivt maatte forsvinde, inden det n ye blev skabt; thi efter alle Solemærker maatte Restau­ reringen foregaa paa den Maade, at h ele den gam le Puds b lev hugget ned og erstattet med en ny, gjennem farvet Pudsm asse. D en nye B illedfrise vilde derefter være, ikke en Opfri­ sken af den gam le, m en en Kopi saa god som man efter Om stændighederne var istand til at gjøre den. Og selv om denne nye Frise var »holdbar«, saa er det maaske dog i vort Klimat vel dristigt at tro, at den i bogstavelig Forstand skulde være mere uforgængelig, end at den —- om end m ed m eget lange M ellem rum — kunde trænge til fornyet Restaurering, altsaa den an ­ den Frihaandskopi og saa fremdeles. Uund- gaaeligt maatte enhver n y Udgave faa idet-

m indste noget Præg af sin Tid, og den rigtige Sonn e’s Frise gaa over i de D ødes Rige. Men er det sin Sag med en grundig Restau­ rering, saa kan man paa den anden Side h e l­ ler ikke blive ved at lade T iden gaa, til hvert Spor af M useets oprindelige Ydre er forsvun ­ det. Spørgsmaalet bliver da, om der ikke skulde kunne tænkes en fornuftig tredie Udvej ? Det ligger under alle Om stændigheder nær strax at prøve at stanse Ø delæ ggelsen ved at give Museets Mure en m idlertidig Opfriskning, m edens man endnu kan se T egninger og rette sig efter Farveresterne. Burde man ikke ridse Konturstregerne godt dybt inde i Pudsen og fylde dem med sort Farve; og dernæst give de andre Felter en Opmaling med Kalkfarver, som ikke dækkede massivt, men bevarede Ind ­ trykket af Pudsens Stof. Det er ialtfald tænke­ ligt — det har jeg Grund til at tro — at der kunde findes et B indem iddel, som i væ sentlig Grad vilde forøge Kalkfarvens Holdbarhed, selv om det kun blev for en halv Snes Aar. D enn e Opmaling burde finde Sted baade af B illedfrisen og af den øvrige gule Mur. Man vilde derved kunne bevare B illedfrisens origi­ nale Optegning og opnaa den ovennævnte Lethed og F inhed i Farven, som denne i sin Tid havde, og man vilde undgaa at vende til­ bage til den m assive Virkning, som kunde frygtes overfor en rigtig Restaurering. Kort sagt man vilde opnaa det smukkeste og mest ø n ­ skelige Resultat for en overkomm elige Bekost­ ning. N aturligvis maatte en saadan Opmaling gjentages med v isse Mellemrum , men Grund­ laget for den vilde bevares i T egningen, og Farverne er fra S o n n e ’ s Side valgte saa enkle, at det vild e være nem t stadig paany at træffe dem, især naar der i M useet bevaredes om ­ h yg gelige Opskrifter dertil. Og end elig vilde man stadig holde Døren aaben overfor Spørgsmaalet om en rigtig »grun­ dig« og holdbar Restaurering, sam tidig med at man bevarede det bedst m ulige Grundlag for denne. P. JO H A N SE N . ©

MEDLEMSFORTEGNELSE Med nærværende Numm er følger en Fortegnelse over Foreningens M edlemmer. Der vil frem tidig i hvert Hæfte af Tidsskriftet blive m eddelt Supplem entslister over ny-indm eldte M edlemmer. ©

51

K ø b e n h a v n s K o s h u n e b i b l i o t e i e i