Forskønnelsen_1919

Bogstaverne paavirkes af Serpentine-Slyng­ ninger. Sluttelig maa næ vnes som for Flertallets Vedkomm ende gode, men mere tilfæ ldige Ar­ bejder: Y n g v e B e r g s i Komposition og Farve lige vellykkede Plakat for »Parkfesten å H a sse l­ backen«, der desværre blev forbudt af Politiet, endvidere E r n s t N o r l i n d s ogsaa herhjemm e kendte for »Baltiska U ttstallningen« samt Ar­ bejder af A x e l T o r n e m a n , P e r L i n d r o t h , O s­ s i a n E l g s t r o m , S i g u r d J u n g s t e d t , H j a l m a r

E l d h , B r it t a S t e n s t r o m , S t r å å t , E i n a r F o r - s e t h , O s c a r B r a n d t b e r g , A n n i n a O m a n , E d ­ w a r d B e r g g r e n og G u n n a r W i d h o l m . I de her afbildede og nævnte Eksempler samt i et Flertal andre er i A lm ind eligh ed de væ sentligste af P lakatkunstens m eget v an sk e­ lige Opgaver løst paa en Maade, der tydeligt taler for, at en god, men ikke m eget egenartet moderne svensk Plakatkunst, med korrekte og form aalstjenlige Begreber om Former og Farve, er under Udvikling.

THORVALDSENS MUSEUMS YDRE H v e m kommer mon om ad Gammel Strand uden at det Spørgsm aal strejfer hans Tanke, hvad det skal blive til med Thorvald-

kelig holdbare M ethode. Maaske er H em m e­ ligh ed en den, at en saadan M ethode overh o­ vedet ikke lader sig finde i vort fugtige og van sk elige Klimat. Im idlertid vasker Vejr og V ind videre. B illedfriserne er bleven til en »Anelse« blot, den gule Farve paa Museets øvrige Mur er bleven tyndere og tyndere og paa Sydvestfacaden omtrent helt forsvunden. Man har væ nnet sig til at lade T iden gaa som Mr. M icawber »looking round for som eth ing turning up« med Hæ nderne i Skødet, og det ser ud, som T iden skal blive ved at gaa, til der ikke mere lever en eneste, som kan huske, hvor­ ledes M useet saa ud, da der endnu var taale- lige Rester af Farverne tilbage; det T idspunkt er ikke saa forskrækkelig fjernt. Skulde det da om sider ske, at man virkelig fandt den ufejl­ bare Methode, man saa læ n ge har biet efter, ja saa maatte Istandsæ ttelsen blive en hel N y ­ skabning »i Blinde«, fordi ingen mere kjendte det, der skulde nyskabes. Alt nu er det kun m eget faa, som tydeligt kan m indes dengang, da M useets Farver endnu stod helt friske. For os andre, som kun husker den Tid, da de var begyndt at blive noget m ed

sens M useum s Ydre. Det er vel en Snes Aar eller maaske mere siden afdøde Professor F e n ­ g e r begyndte at anstille Forsøg for at finde en Frem gangsm aade til en holdbar Istandsæ ttelse. Efter ham arbejdede J e r n d o r f f m ed Spørgs- maalet og fik navn lig en G jenn em tegning af Frisens Figurer sat igang, da man — saavidt m ig bekjendt — kun har bevaret et Par af S o n n e ’ s egne og ikke ret m ange af F. C. L u n d ’ s oprindelige Kartoner dertil. Senere er der ar­ bejdet videre af Maleren A x e l J o h a n s e n u n ­ der J o a k i m S k o v g a a r d ’ s T ilsyn. Engang frem ­ kom der fra O. W i l l e r u p Forslag til at erstatte den malede Puds med gjennem farvet Mosaik, men Forslaget vandt ikke Bifald; Mosaiken vilde blive overmaade kostbar og vilde maaske heller ikke gaa saa godt samm en med B yg­ n in gen s stoflige H elhed, som ønskeligt kunde være. Endnu syn es man da at være lige vidt. Spørger man sig for paa rette Sted, faar man uvægerligt det Svar, at der endnu ikke skimtes ringeste Udsigt til at finde den attraaede, vir50