Forskønnelsen_1919
egnede h an s Skikkelse sig ikke — som Vilh. Bissen plejede a t sige: »Disse Buksemænd e r sa a fæle«. Og allego riske F igurer fo rtæ lle r ikke v o r Tids M ennesker noget.] Et n a tu rlig t S ted til a t anvende Byg n ing sfo rm e r e r P arkens Indgange. Man m a a b a re huske p aa a t faa dem i god h a rm o n isk S amm enhæ ng m ed P arkens øvrige Indhegning. Svæ re m u red e Indgangspo rte, selv om de ellers e r ganske kønne, som ved Ø rs ted sp a rk en ,k an a ld rig komm e i nogen god eller fornuftig Forb indelse m ed et S tak it eller et Je rng itter. D ette sidste e r ove rho ved e t et vanske lig t System a t faa noget godt ud af, en rig tig Mur vil altid væ re det sm ukkeste i og fo r sig, m en p a a den anden Side vil ogsaa de, hvis Vej g a a r uden om Parken , h av e Fornø je lsen a f a t se ind i den. Ved Kongens H ave h a r M e y n løst P rob lem e t godt ved a t anvende høje Piller og et fast Fod stykke a f Sten u nd e r Je rng itte re t, og d e rho s give det hele et a rch itek ton isk Hold ved d e sm a aP av illo n e r. Man kunde ogsaa tæ n k e sig P rob lem e t løst ved a t bygge en Mur i 1Va-—2Alens Høj de og d e rov e r lade Murpiller skyde op m ed Je rng it te r im ellem . V ase r o venpaa Murpil lerne kunde k omm e til a t se godt ud. Ved Park indgange e r Sø jlea rch itek tu r — som f. Eks. i H yde P ark i London — a ltid god, fordi Søjler ved deres faste a rch itek ton isk e Stilisering a f det opad skydende giver en god Overgang fra Gaden til P arkens T ræ r. Af samm e G rund v irk e r Søjler godt ved Bygnin ger inde i en Park , jfr. Apistemplet i F rede rik sbe rg H ave. Men iøvrigt kan om slige Bygninger ikke siges ande t end dels a t m an m a a væ re sp a rsom m ed dem , og dels a t deres Stil m aa væ lges og stemm es efter Omgivel serne. (Sluttes.) ©
da helst m ed S ten b a lu strad e r (ikke Jernstænger), eller m an k an lægge en K an t a f N atu rsten . Men sa ad an n e Pi- lefletninger, som m an h a r valgt a t lægge i Ø stre Anlæg — uden nogen som helst Nødvendighed — det e r en Uting a f Smagløshed og bu rde hu rtigst muligt fjernes. B y g n i n g s e l e m e n t e r gør ofte godt i en Park . N a a r de anb ringes i re tte Maal ogM aade k an de heldigt betegne dens S am hø righed m ed Byen, som de and re S teder betegne r S am hø righed m ed et Slot. Vi h a r ikke synderlig t a f sa ad an t, i en H a st ved jeg ikke ande t a t næ vne end H erku lespav illonen i Rosenborg H ave , Apistem plet og det kinesiske Hus i F rede rik sbe rg Have. Anbringes Bygn ingselemen ter m ed tilstrække lig Smag i H a rm on i m ed Omgivelserne k an de p aa heldig Maa- de b id rage til a t betone de opstigende eller liggende U dstræ kn inge r, følgen de dem eller i Modspil m ed dem , og derved blive et p ik an t K rydderi, der lad e r H elheden sm age endnu bed re og finere. Broer, T rap p e r og lave Ba lu s tra d e r følger Jo rd fladen , Obelisker og Søjler frem hæ v e r det lod re tte . Begge Dele k an fo renes: jeg m indes fra P arken ved P e te rho f en Bro, som b a r e n o v e rdæ kk e t Sø jlerække; denne Forb indelse a f det aabn e og det lukke de, a f de v an d re tte og de lod re tte L i nier, d er yderligere fo rstæ rk e s a f V an dets Spejling, gav en ypperlig V irk ning. Jeg m indes ved Petit T rianon et lille aab en t sø jleb aa re t Rundtempel, i hvis Midte stod en A m o rs ta tu e ; det ligger p aa en lille 0 og tag e r sig nyde ligt ud. [I lignende Smag skulde m an have kom pone re t F insensMonum en t, som et lille Tempel m ed h an s Buste p aa en Sokkel og en Ind sk rift run d t om Gesimsen. Til rea listisk S tatue
34
Made with FlippingBook