Forskønnelsen_1917-18

CARL M IL L E S : F a^adesk u lp tu r paa E nskilda Banken.

Den samm e rum lige V irkning savner man ved flere af de stockholm ske Pladser og Torve. Stureplan f. Eks. har trods sine ret store D im en ­ sioner ingen Pladskarakter, men er simpelthen et Skæringspunkt for 4—5 Hovedfærdselsaarer, m ens Stockholm s Stortorg og Mosebacketorg er Eksempler paa det modsatte, fordi Gadeudm undingerne er saa faa eller saaled es anbragt, at den rum lige Sluttethed ikke brydes*). Im idlertid har man Blikket aabent for M anglerne ved de nævnte Forhold og en vaagen Interesse, der allerede spores i Anlægget af Lårkstaden, et moderne Kvarter, der grupperer sig om Engelbrektskyrkan ( L a r s W a h l - m a n ), en paa en Gang elegant og im ponerende Bygning, opført i røde T eglsten med spar*) Ogsaa B ysilhuetten er i T dernes L øb under- gaaet F orandringer, der ikke er til dens Fordel. D et tidligere S tockholm m ed Slottet »Tre Kroner« og de m ange G avlhuse ud m od V andet, »Silhu­ etternas stad«, er forandret til de h orisontale L ini­ ers By. E t V ue over det m oderne Stockholm vil i Reglen kun indeholde knap en halv Snes Taarne, af hvilke kun T yska K yrkans, Storkyrkans og Rid- darholm skyrK ans tiltræ kker sig særlig O pm æ rksom ­ hed. E n Sæ rstilling indtager det høje firkantede G ittertaarn p aa T elefonselskabets Bygning (ISÆ U S og W . KLEMMING,), der har baaret T elefonnet­ tets Luftledninger. D et yder et vægtigt Bidrag til snartsagt ethvert stock ho lm sk Bybillede og er der­ for blevet bevaret, selv efter Overgangen til de underjordiske Kabler. D esvæ rre vil det efter al S and­ synlighed forsvinde i næ r Frem tid, idet der er p ro ­ jekteret en N ybygning (CALLANDER og K. L J U N G - BERG) paa 11 E tager m ed et andet, 45 m højt Taarn. 123

L igesaa vel som det kuperede Terræn pryder K ungsholm en, set fra Norrmalm , ligesom det betinger de smaa, næ sten landskab elige Partier i um iddelbar Nærhed af nym odens Kvarterer, ligesaa ejendomm eligt det virker, naar Granit og Gnejs stikker op ved Siden af H usm ure og den øvrige moderne Kultur, lige saa ilde klæder det en moderne Forretningsgade, naar den forløber kilom eterlangt gen nem Smaabakker og Dale. I det h ele savner man smukke Gadebilleder i de moderne Bydeles indre Kvarterer, der lider et Afsavn ved den ovennævnte Placering af nogle af de vigtigste M onum entalbygninger langs Målaren og Saltsjön. Gadebilleder som de, der herhjemm e skabes ved K olonnaden og Frederik V ’s Rytterstatue paa Am alienborg Plads, set fra St. Annæ Plads, eller St. Paulskirken fra Gothersgade, eller — en d da i et af vore m est trøstesløse Kvarterer — Korskirken, set gennem Korsgade, finder man faa eller ingen Pendanter til i Stockholm . Gang paa Gang bringes man i den Skuffelsestilstand, som G u s t a f W o l f saa fortræffelig har analyseret: »In einer end los langen und gleichm äs- sig geraden Strasse zielen alle wagerechten L inien, die unserer Blickrichtung parallell sind — Trottoirkanten, G esim se, Dachrinn en — perspektivisch auf einen fernen Punkt am H orizont. Dann m uss dort auch ein Z iel sein, meint das Auge. Es müht sich, dort etwas zu erkennen, sucht, start. Aber nein. Dort hinten ist nichts. D ie ganze perspektivische F assun g der Ferne ist hohl, das Ausblicken bleibt unbe- lohnt, das Auge wird ermüdet, geärgert — hier zu gehen ist quälend langw eilig«.