Forskønnelsen_1917-18

byggelse, der i 1909 fremkom , fandtes adskil­ lige m eget smukke Løsninger, som endnu kun eksisterer in effigie, og blandt hvilke der d esværre kun fandtes Antydninger af en Arkade­ formation saa storstilet som den, der under analoge Forhold har fundet A n vend else ved Boulevard de la République i Algier. H vad enten man følger det S ch ulze-N aum burgske Princip, at læ gge de høje B ygninger paa Toppen og lade de m indre krybe samm en ved Foden af Skrænten for derved at fremhæve Terrænets E jendomm elighed, eller m an væ lger en anden af de angivne Udveje, burde B eb y g g elsen i al Fald gennem føres m ed adskillig større Sm ag end den er paabegyndt med et Monstrum af en B ygning, der næ sten dækker Katarinakyrkan, set fra vest, og den Dag i D ag bærer N avn et »Skandalhuset«. Foreløbig skæmm es denne Bydel af Katarinahissen, et hæ sligt Jærnstillads, overlæ sset med Skilte; M ariahissen, der ligger tæt ved, er mere d is­ kret indbygget i et Hus. I det store og h ele giver Terrænforholdene i denne Bydel, der endnu venter paa sin en d elig e Regulering, ikke A n ledn in g til større Ef­ fekter, hverken hvad H orngatans to parallelt forløbende N iveauer eller de enkelte høje Trapper angaar. Smukkest er Partiet ved St. Eriksbron, Overgangen fra K ungsholm en til Vasastaden, m ed de store H u skom plekser (dels D o r p h & H o o g , dels C y r i l l u s J o h a n s s o n ). Af anden bemæ rkelsesvæ rdig K omm unikationsarkitektur kan fra V asastaden næ vnes Viadukterne i M alm skillnadgatan og Regeringsgatan — fremkaldt ved K ungsgatans Gen- nem spræ ngning af B runkebergsåsen — den første med en, den anden med tre Brobuer og to Sm aapavilloner, der indeholder Opgangene til Regeringsgatan. H vad de eg en tlige Broer angaar, der findes i et Antal af 25, staar Norrbron, der fører fra Gustaf Adolfs torg til Slottet, langt over de øvrige, trods sin L idenhed et im posant og m eget smukt Stykke Granitarkitektur fra 18. Aarh.; derimod er Vasabron galanterivareagtig som Pont Alexandre i Paris, og Djurgårdsbron med sin e m ange Figurer u b eh agelig tyskpræget. D en 223 m lan ge Tunnel, et Værk af Kata- rin ah issen s Bygmester, Kaptajn K. L i n d m a r k , der besørger den underjordiske Forbindelse m ellem Tunnelgatan paa den ene Side og En- gelbrektsplan paa den anden, er et Eksempel paa ukunstnerisk L øsning af en i sig selv ejen ­ domm elig og taknem lig Opgave. Ikke blot fremtræder selve P assagen som et mørkt og fugtigt Kloakrør, m en Trappeformationerne ved dens Udm undinger fremkalder naturligt en S amm en lign ing med den Løsning, man har fundet andetsteds, f. Eks. i Stadsgården m ellem to Skyskraberbygninger: en Række sm uk­ ke stensatte Terrasser, indbyrdes forbundet m ed Trapper i skiftende Retning, og med træ- beplantede Reposer. Af nyere Dato og mere nitidt udstyret er den overdækkede Birger Jarl Passage, udført efter amerikanske Forbilleder, med Butikker langs Siderne, i graa og gule Sandsten. (Et andet Eksempel, hentet fra Malmø, fra samm e hos os saa uopdyrkede Gebet, har man i den stilfulde Passage, der udmunder lig e over for H ip podromen, og som , smukt dekoreret med Kalkmalerier, passerer igenn em flere Smaagaarde m ed Plads til U d stillingsskabe).

og som i 1904 undergik en pietetsfuld Restau­ rering ( A r o n J o h a n s s o n ). D en arkitektoniske Skulptur spiller en frem ­ trædende Rolle i Stockholm s Arkitektur, større end i K jøbenhavn, hvor den er forbeholdt et forholdsvis ringe Antal kirkelige og profane M onum entalbygninger, m ens den i Stockholm desuden finder rigelig A n vend else paa et stort Antal Privathuse, i hvis pittoreske U d seende den er i høj Grad m edbestemm ende. Som P ioner paa dette Omraade maa næ vnes C h r i s t i a n E r i k s o n , hvis B ondehoveder paa Skåneban- ken, Portalfigurer paa Sundsvallbanken og elegante Marmorrelieffer »Bacchuståget« og »Comedia d ell’arte« paa Dramatiska Teatern, er noget af det bedste. En fremragende Gruppe Faqadeskulpturer er sam let i og om Raadhusets Port: St. Eriks- figuren ( G u s t a f S a n d b e r g ) paa Taarnets For­ side, placeret frit, næ sten som løsn et fra Baggrunden, desuden fem Relieffigurer ( C h r i s t i a n E r i k s o n ) : Domm eren og de skyld ige og u sk y l­ dige Parter, og en d elig de Hoveder og Smaa- figurer ( G u s t a f S a n d b e r g ), der kanter selve Porthvæ lvingen med Justitia i drevet Kobber, og som giver sym bolsk e Udtryk for B ygn in ­ gens Anvendelse. C a r l M i l l e s Figurgrupper, Kartusch og Slutsten paa Enskilda Banken er lig e saa sp irituelle og elegante som B ygn in g en er stræng og alvorlig. Skulpturerne af H an d elen s U d vik ling er kun for fritstaaende til at virke som Relief, m en er dog behandlet som saadan; derved tilføres der Fapaden et nyt Plan, som dog ikke tilstrækkeligt taaler Konkurrencen med Faqadens. T il den arkitektoniske Skulptur bør end elig h en regn es de ofte m eget smukke G ad enavn stavler paa H jørn ebygn ingerne, undertiden iso lerede, undertiden — som paa Centralpaladset — rangerende med andre Relieftavler. H jørn egruppen paa H an d elsbankens H us ved Drot- ningsgatan m inder maaske mere om S tenhu g­ gerarbejde end om Skulptur, m en maa dog anerkendes som et smukt Forsøg i mere storstilet Retning og er i al Fald langt at fore­ trække for de hæ slige, blaaem aillerede Tavler, der i Stockholm som her i B yen skæmmer saa m ange H jørnebygninger. En sæ rlig Charme ved de stockholm ske Gadetavler, om end af m indre haandgribelig Art, er de ejend omm elige Kvarterbetegnelser. I »Gamla Stockholm« hedder de f. Eks.: Achil- les, Ajax, Apollo, Bacchus, Cupido, D iana, Galathea, Ganym edes, Jason, Juno, Mars, Me- dusa, M inotaurus, Perseus, Pan, Pegasus, Pyg- m alion, V enus, etc. — en form elig In dh old sfortegnelse til en græsk-romersk Mytologi. Paa K ungsholm en findes N avn e som Pergamottra- det, Fikontradet, Glasbruket, T egelslagaren og Tracteuren, paa Ostermalm: Sjokalfen, Styrman, Polacken, Jericho, Putten, K lippan og Sumpen, og paa Sodermalm f. Eks.: H oken og Mester M ichael. Foruden den ovennæ vnte Gruppering af B ygningerne paa større og m indre H olm e fin des der endnu et Forhold, der er typisk for det stockholm ske Bybillede: det stærkt kuperede Terræn, der paa lign end e Maade, blot i det lodrette Plan, virker til at skille B ygningerne ud fra hinanden. Smukkest i saa H en seend e er Katarinabacken paa Sodermalm . Blandt de Konkurrenceprojekter til en p lanm æ ssig B e­ 122