Forskønnelsen_1914

Medens jeg er ved Stampen, finder jeg Anledning til at rette en Henstilling til vort Forst­ væsen. Efterat Jægersborg Hegn Skovpartiet Nord for Mølle- aaen — vokser til, er det natur­ ligt, ja vel en Selvfølge, at det eller i alt Fald store Dele af dette forenes med Dyrehaven. Lad denne blive saa stor som mulig. Det kræver ikke sær­ lig Forudseenhed at spaa, at Militæret mere og mere vil lægge Beslag paa Eremitage­ sletten og de søndre Dele af Skoven. Hvad vi ved Fæst­ ningen og Mangel paa Forud­ seenhed med Hensyn til Hugst og Nyplantninger har mistet og vil miste i Dyrehaven Syd for Mølleaaen, vil kunne ind­ vindes Nord for denne. Naar det der liggende store Skov­ areal er saa forholdsvis lidt besøgt, skyldes det for en stor

Gammel Eg i Kaadvad Hegn.

Del, at der er gjort saa uendelig lidt for at skabe Lysninger og landskabe­ lige Vuer endsige for Bekvemmelig­ heder for Publikum. Tænk blot, hvad der kunde gøres for Bøllemosen og dens altfor forsømte Omgivelser. Hidtil har imidlertid Tanken om en Forening af Dyrehaven med Jægers­ borg Hegn været udelukket af Hen­ syn til de 2 Fabrikanlæg ved Mølle­ aaen: Stampen og Raadvad. Der var en Tid, hvor man fandt dis­ se Fabrikker med deres Mølleværker og smaa venlige Bygninger ret idyl­ liske. Eftersom de imidlertid er biev­ ne moderniserede med nye høje Fa­ briksbygninger og Dampmaskiner, er de udenfor enhver Rapport til Land­ skabet og Skoven. Med deres Larm og Røg er de kun en Plage og med de­ res tunge Lastvogne køre de Skovens lette Veje op. Hvilken Lettelse for os alle og ikke mindst for Forstvæsenet

og for Skovens Fred vilde det ikke være, om man kunde blive dem kvit. Hvor ganske anderledes frit kunde Forstvæsenet ikke i saa Fald dispo­ nere og lægge Planer for de 2 Skove. Nu er som bekendt Stampen ned- brændt i Vinter, og med den paa sam­ me hvilende Assurance vil Staten kun­ ne købe den og det hidtil til Fabrik henlagte Areal for en meget billig Pen­ ge. Denne Chance faar man maaske ikke mere — lad den derfor blive be­ nyttet. Staten er ikke saa uimodtage­ lig forTanken om Naturfredningen og for at ville ofre noget for denne, hvil­ ket Regeringens og Rigsdagens Stilling overfor Købet af Hammerhus og det nye Lovforslag om Naturfredning til­ strækkelig har vist. At lægge Hæn­ derne i Skødet er naturlig det letteste — men dermed har vi ikke faaet en Nyordning af vort Forstvæsen. Her kan Skovdirektøren vise den prakti­ 37