Forskønnelsen_1914

flere saadanne mindre Granplantager i Dyrehaven? Med deres Stedsegrøn­ ne liver de stærkt op ved Vintertid. Desværre har de berømte Ædelgra­ ner ved Klampenborg med deres c. 140 Aar snart naaet Støvets Aar. En glædelig Overraskelse venter i Aar Skovens Venner. Dyrehaven er bleven betydelig udvidet ved, at Heg­ net paa Strækningen fra Strandmøl­ len til Raadvad er flyttet længere mod Nord og lagt over paa den anden Side afMølleaaen. Dennes Aaløb og smuk­ ke Mosedrag med Elletræerne og dens rige Vegetation er saaledes draget ind under Dyrehaven. Fra Eremitageslet­ ten gaar man nu lige ind i Raadvad Hegn (Chr. IX ’s Hegn), og fornøjeligt er det at se, hvor langt friere og større Dyrehaven nu tegner sig mod Nord. Det gamle snorlige Hegn stod tidlige­ re som en Mur for denne, og faktisk virkede den ogsaa som en Mur: kun de færreste Skovsøgende søgte gen­ nem Rødebrolaagen ind i Krattet. Nu vil dette blive et yndet Udflugtssted og et sandt Eldorado for Daadyrene. Endnu har Krondyrene, der ere me­ get konservative i deres Væren, ikke fundet derind. En lille Flok Raadyr — Raadyr findes ellers ikke i den aabne Del af Dyrehaven —, der blev lukket ude ved Hegnets Omflytning, vil for- haabentlig vedvarende kunne trives i disse mere uberørte og for Mennesker delvis utilgængelige Steder. Fra Raadvad strækker det nye Hegn sig skraat op mod Hjortekær. En Skraaning med den herligste Udsigt over mod Eremitagen, og hvorpaa der findes en mægtig Bøg og en tilsvaren­ de Eg, der endnu trives sammen, dan­ ner Afslutningen paa den nyaabnede Del af Krattet. Naar den interessante Egeplantning mellem Stampen og Hjortekær ikke er bleven medindtaget, er Grunden den, at Plantningen endnu fandtes no­ get for ung.

aabnede for Publikum og de hæslige Jernstakitter tagne bort. Til det cyc- lende Publikums Bekvemmelighed har Forstvæsenet tilladt, at der an­ bringes smaa sindrige Passager for Cycler ind til Fortunens Indelukke, og en Række udmærkede Cyclestier er anlagt paa Eremitagesletten. Skade kun at Trænere og Søndagsryttere ikke kan lade være med at ødelægge disse. Men navnlig skal fremhæves, hvor­ ledes Forstvæsenet nu »gaar Skoven efter« og rydder bort, hvor Rydning er nødvendig for Opvæksten og Ud­ viklingen af de ædlere og smukt for­ mede Træer. Hvor radikalt der er gaaet frem, ser man af den Mængde af Favne fældet Træ, der inde rundt om i Skoven bl. andet i den vestlige Del af den Langenske Plantage. En ny Æra er begyndt for Skovens Ve­ teraner: de gamle Ege, af hvilke ad­ skillige stod gemte og glemte i Skov­ tykningen omgivne af ung Bøg, der Aar for Aar snyltede sig op og tog Li­ vet af dem. Som Eksempel paa en saadan Eg, som de skovsøgende hidtil ikke har haft Kig paa, skal nævnes den pragt­ fulde Kæmpeeg i Raadvad Hegn til højre for Raadvadvejen; den aander nu atter frit, efter at den nye Skovri­ der har ryddet op omkring den. Et Besøg værd er den ejendommelige Række af Ege midt i Fortunens Inde­ lukke, ejendommelige ved deres kro­ gede knudrede Stammer og deres Slyng af mægtige Grene — en sand Troldeskov, der vidner om barske Ti­ der i Egenes Opkomst. Disse Ege ere jo ogsaa langt ældre end selve Dyre­ haven. Er man inde i Indelukket bør man ej heller forsømme den smukke Rodgrans-Plantage i den nordøstlige Del. ogsaa den bliver nu stærkt ud­ tyndet for at bevare Granerne i deres fulde Skrud med naaleklædte Grene fra Fod til Top. Bor der ikke plantes 36