Forskønnelsen_1914

Dyrehaven for Automobilerne paa Strækningen fra Springforbi over Ere­ mitagen til Hjortekær, maa den let­ te Skovvej ogsaa sættes i en saadan Stand, at ikke Automobilkørslen med sit Støv bliver en fuldstændig Plage for Omgivelserne. Naar der er Tale om inde i Skoven at rejse en Skovrider­ bolig — og den kommer forhaabent- ligsnart —, bør denne selvfølgelig byg­ ges i enStil, der svarer til Skoven, selv om dette mulig koster nogle faa Tu­ sind Kroner mere end en almindelig Tjenestebolig. Man sammenligne blot det ualmindelig kedelige Skovløber­ sted ved Strandmølleskoven med det gamle maleriske »Peter Lips«Hus*). Man maa paaskønne, at Forstvæse- netved sine NybygningeriSkoven har taget disse æsthetiske Hensyn i Be­ tragtning. Magdahl-Nielsen har saaledes givet Tegningen til det nye Skovløbersted ved Raadvad og til det i Vinter opførte Vildthus paa 2detTøjrslagsyd forPræ- stesletten, der er traadtiStedet for det nedbrændte Vildthus nedenfor Fri- luftsteatret. Samtidig med den vaagnende Inter­ esse for Dyrehaven mødte der imid­ lertid denne den største Fare, som no­ gensinde har truet den. Den blev ud­ set til Fæstningsterrain, og det blev bestemt, at det store Fort skulde pla­ ceres paa den lave Slette, der ligger Nord for Taarbæk Kirke og Syd for Vejen, der fra Trepilelaagen fører op til Eremitagen. Det vil til sene Tider staa som ganske uforstaaeligt, at net­ op denne Plads er valgt, som hverken Sagkundskab eller Forstvæsenet har anvist. Forgæves søgte man at faa Fæstningen lagt op paaHøjderne, hvor den ikke havdebehøvetatindtagenær saa stor Plads, og hvor den med et stil­ fuldt Stentaarn kunde have virket im­ ponerende og monumentalt. Nu vil Fæstningen spærre en stor Del af Sko- *) Se Forskønnelsen III. Aargang Side 1.

ning, Kapløb, Golf og saa meget an­ det. Hans Stilling vil imidlertid lettes i høj Grad, hvis det virkelig lykkes ham at vinde Forstvæsenets Overadmini­ stration og Regering og Rigsdag for et nyt og friere Syn paa Dyrehaven - og i saa Henseende bør vi alle støtte ham paa det bedste. Dyrehaven hører ganske vist paa Finansloven under »Domæneindtæg­ terne«. Den bør dog ikke ses som et Statsaktiv, der nødvendigvis skal give Overskud. Den bør behandles og dri­ ves som noget for sig som en af vo­ re ejendommeligste Naturskønheder, som vor store Folkepark — vel nok den pragtfuldestePark,som nogen Ho­ vedstad har. Vi har ikke selv forstaaet dette, men hvor ofte er det ikke frem­ hævet af Udlændinge, der, medens de glemmer saa meget andet af, hvad de har set her, atter og atter mindes»Dy­ rehaven« med dens gamle Ege, dens kuplede Bøge, dens Sletter, Eremita­ gen og dens Hjorde af Vildt. Intet Offer turde være for stort for at bevare og udvikle disse Skønheder. Men forøvrigt kommer Dyrehaven næppe nogensinde til at stille Krav om Ofre af Betydning, idet den har saa store Indtægter, at de kan bære dens Drift. Paa Finansloven for i Aar staar den (i Forbindelse med Charlotten- lund Skov) opfort med Indtægter til et Beløb af Kr. 90.600.00, og i adskil­ lige Aar har den givet et Overskud af mellem 20 til 40.000 Kroner. Selv for i Aar. hvor der dog vil være en Række særlige Udgifter, beregnes Driftsover­ skuddet til ca. 28.000 Kroner. Dyrehaven beder derfor blot om. at dens Overskud anvendes paa den selv. og at det ogsaa — nu da man en­ delig indser, at der skyldes den sær­ lige Hensyn — maa blive taget i Be­ tragtning. hvad den iTidernes Lob har maattet afstaa til andre Statsformaal. Naar Ministeriet saaledes har aabnet 34