Forskønnelsen_1914

Skovloberhuset ved Raadvad.

D Y R E HA V E N Af Overretssagfører J. WERNER,

F o r s k ø n n e l s e n har ønsket et Budskab ude fra Dyrehaven. Først Tak for sidst, for den Bered­ villighed, hvormed Foreningens Med­ lemsblad i sin Tid aabnede sine Spal­ ter for Diskussionen om Dyrehaven og dens Fremtid. Der er ingen Tvivl om, at denne Diskussion har bidraget sit til at aabne Øjet ikke blot hos det store Publikum men ogsaa hos Auto­ riteterne for vor herlige Skov og de Farer, der truer denne. En levende Interesse er vakt for den — en Inter­ esse, der atter og atter er kommen til Orde i Dagspressen, men som ogsaa har vist sig paa mange andre Maader. Dyrehaven har saaledes i Sven Fleu- ron fundet sin Digter, dens gamle Ege sin Tegner i Fru Benedikte Brummer. Et eget lille Kunstnersamfund hardan- net sig — de saakaldte Dyrehavema- IV Aargang 1914 Nr. 4

lere — der endog drister sigtil at holde selvstændige Udstillinger. Dyrehaven har endelig faaet sig sin Skovrider. Hvis man tror, at hans Opgave er let, da tager man fejl. Han skal være imødekommende mod Publikum sam­ tidig med, at han med Myndighed maa værne om Skoven. Han skal bøde paa Fortidens Forsyndelser: skabe nyt, hvor det gamle dør bort, bort- ijærne det Syge for at fremme det Sunde og det Skønne. Han skal ikke blot være Forstmanden, men ogsaa Landskabsgartneren ogPark-Arkitek- ten. Som Vildtbestandens Vogter bør han pleje denne og skaffe den et fred­ helligt Sted, samtidig med, at han skal modtagedeTusinderogTusinder, som ikke nøjes med at »gaa i Skoven« og plukke Anemoner, men som fordrer: Dyrehavsbakke, Dyrehavsspil., Rid­ 33