Forskønnelsen_1914

tue paa Amalienborg Plads og Christian V’s Statue i Anlægget paa Kongens Nytorv. Begge disse Statuers Virkning er betinget af den Maade, hvorpaa de er placerede: lige saa lidt som man kunde tænke sig førstnævnte Monu­ ment omgivet af Blomster og Træer, kunde man tænke sig det sidstnævnte dem foruden, og vi vil i denne Forbindelse oprigtigt haabe, at de Rygter, der gaar om, at man indenfor Kommunalbestyrelsen paatænker delvis at nedlægge det smukke Parti omkring «Hesten« og at lede den gaaende Færdsel ind derover, intet har paa sig. Vore smaa Forhold tillader os nu ikke i vor Tid at oprejse monumentale Skulpturværker paa vore offentlige Pladser. Hvem skulde vi vel rejse dem over? Og hvem skulde rejse dem? Det er sørgeligt at skulle sige det, men har vi ikke Gang paa Gang set danske Billed­ huggere give blankt op overfor slige Opgaver. Det er jo ikke længe siden, at den 2den Kon­ kurrence om et Mindesmærke over en Aands­ høvding som Grundtvig slog fast, at et rent skulpturelt Arbejde af en saadan Karakter ikke lader sig fremstille. Men der er da heldigvis andre Ting, der kan danne naturlige Midtpunkter paa vore offentlige Pladser: det er dekorative Brønde og Søjler, og paa dette Omraade vil Architek- tur og Billedhuggerkunst kunne indgaa en naturlig og virkningsfuld Forbindelse. Paa slige architektoniske Byprydelser er vi mær­ kelig fattige herhjemme, enddog man skulde synes, at her var et Felt. hvis Opdyrkning stod i fornuftigt Forhold til vor økonomiske Ydeevne. Og her har Kommunalbestyrelsen

P lads og K on g en s N y to rv . Paa Am ager- torvlodForskønnelsesforeningeni 1894 ved sin daværende Bestyrelse — hvis Medlemmer iøv- rigt nu alle er døde — for egne Midler op­ stille den under det populære Navn «Storke- springvandet« velkendte store Brønd, hvis Anbringelse i sin Tid vakte en saa stærk Op­ standelse. Brønden skyldes et Samarbejde mellem de ligeledes nu begge afdøde Kunst­ nere Billedhuggeren Vilhelm Bissen og Male­ ren Edvard Petersen. Der vil vel nok med Rette fra et kunstnerisk Synspunkt kunne indvendes et og andet mod Brøndens Komposition, især mod Overbygningens noget spinkle Afslutning med de underlig strittende Siv. Der kunde være Grund til at tage under Overvejelse, om om man ikke burde gaa til at give den noget umotiveret opsatslignende Overbygning en anden og bedre Form, f. Eks. ved at erstatte den tragtformede Vase med en lille Figur og give den øverste Kumme en noget rigere de­ korativ Udsmykning. Hele Brøndens Karakter vilde ganske utvivlsomt vinde betydeligt der­ ved. Gamme l t o r v s gode gamle Springvand, hvor de gyldne Æbler springer paa Kongens Fødselsdag, er i sin — af Hans Tegner — mo­ derniserede Skikkelse saa kendt, at den ikke behøver nærmere Omtale. Paa Ra a d hu s p l a d s e n finder vi ovre i Krogen ved Indgangen til Raadhushaven Th. Bindesbølls og Joakim Skovgaards lille Drage­ springvand. Om dette Springvand er der baade godt og ondt at sige. Det gode skyldes Kunst­ værkets egne Egenskaber, den fortræffelige. Kumme med dens fine Linjevirkning og de mor­

den Opgave at gaa fremmerst. Her burde endvidere en Forening som vor kunne være med i det positive Arbejde for at udsmykke og forskøn­ ne vor B y at sige dersom vi blot monstrede 18,000 i Stedet for 1800 Medlemmer, thi med vort be­ skedne 7- 8000 Kroners Budget kan vi selvsagt ikke — med videre Vægt — være med i Legen. Lad os et Øjeblik se paa, hvad vi har af Torve og Pladser i Kjoben- havn, hvorledes vi har udstyret dem. og hvad vi kan gøre for at smykke dem efter fattig Evne. Vi har allerede i det foregaaende nævnt

somme Fabeldyr, der med spændt krummede Rygge og strittende Klør graadigt ælter sig op paa Kummens Rand og spyr Vandet gennem de fantastisk formede, løftede Snabler. Ogsaa mod dette Springvand var den kjobenhavnske Folkevittighed i sin Tid saare ond, medens man vel nu vilde savne Springvandet, om det blev fjærnet. Hvad der forment­ lig med Rette vil kunne indvendes mod det, er, at det er anbragt for lavt — saa at Byens Ungdom om Sommeren altfor ugenert og til Trods for Raadhusets umiddelbare Nær­ hed ganske uforstyrret benytter Springvandsbassinet til Tumle- og

\\Vli

Soppeplads. Den væ­ sentligste Indvending er dog den, at Spring­ vandet synes at mang­ le et centralt Midter­ parti, i hvilken Hen-

de to eneste virkelig monumentale Plad­ ser. vor Hovedstad ejer: Am a lien b o rg 18

Springvandet paa Amagertorv. (Vilh. Bissen og Edvard Petersen).