Forskønnelsen_1914

OM DEKORATIVE BRØNDE NOGLE BETRAGTNINGER I ANLEDNING AF DEN PAATÆNKTE REGULERING AF SCT. HANS TORV. slides blank af de kære allestcds nærværende — og allesteds hærgende — Børn, der i Tilgift af et godt Hjærte ødelægger af Buske og Træer, hvad der kommer inden for deres Rækkeevne. En Græsplæne er urimelig som Midtpunkt paa et Stentorv med omliggende høje Huse, dens rette Virkning er betinget uf, at den kun fortone sig forøjet (jfr. Fælledpurken), ju selv i mindre udstrakte Anlæg — som Ørstedspar­ ken — er Græsplæner af fortræffelig Virkning, fordi de faar Støtte i Terrænets bevægede Lin­ jer. Men ikke paa brolagte Torve. Puu Gran- brødretorv og paa Hauscrpluds vilde det derfor have været bedre, om man havde indskrænket sig til at plante nogle fritstaaende høje Træer. Det eneste naturlige Midtpunkt paa Torve og Pladser er og bliver imidlertid monumen­ tale Skulpturer, enten fritstaaende eller i For­ bindelse med Beplantning. Eksempler paa begge disse Former haves i Frederik V’s Sta-

Bronden ved Klampenborgbanestationen. (M. Nyrop og A. Bundgaard). P AA Mødet i Borgerrepræsentationen den 16. Marts forelaa til Behandling et For­ slag fra Magistraten om at regulere Set. Hans Torv samtidig med Udvidelsen af det sidste Stykke Blegdamsvej fra Fredensgade til Set. Hansgade. Ifølge Forslaget tænkes Torvet forsynet med brolagte Kørebaner og »et lille beplantet Anlæg i Midten«. Det hele vil utvivl­ somt blive overmaade nydeligt, uhyre beske­ dent — og uhyre kedsommeligt. Vi er i de senere Aar kommen ind paa at anbringe saadanne nysselige smaa Anlæg med grønne Plæner af nogle faa Kvadratmeters Størrelse med Blomster og Buske midt i Sten­ broen. Meningen er jo utvivlsomt den bedste, men mon ikke Hensigten i mange — ja de fleste — Tilfælde ganske forfejles? Saadanne smaa Dukkeanlæg er som oftest ganske umo­ tiverede i deres Placering, de synes saa mær­ kelig fattige og ligefrem trykkede af de om­ givende Stenhuse (Eksempler: Graabrodretorv og Hauserplads). Hvad Glæde har man af et saadant lille Anlæg, naar man ikke holder det i sømmelig Stand? Og det gør man ikke. Vort Klima egner sig ikke rigtig til den Slags Ting. Blæsten hober Papirstumper m. m. op inde paa Plænen, saa at denne kommer til at ligne en Losseplads. Dertil kommer saa Indhegnin­ gen. Enten hegner man Græsplænen med et som oftest grimt »Gravgelænder«, men aldrig saa snart er et saadant anbragt, for man vil se, at de kommunale Bestillingsmænd — an­ tagelig med deres Overordnedes Billigelse — anbringer deres Stiger, Koste, Sporskrabere og lignende samfundsmæssigt set overmaade nyttige, men i Gadebilledet kun lidet pynte­ lige Genstande bag Stakittet, lænket til dette med Kæder og Hængelaas. Eller man nøjes med et ganske lavt Rækværk — som ved de 4 smaa Anlæg ved Dronning Louises Bro—.og saa bliver Resultatet blot det, at Græsplænen

Modellen til Niels Skovgaards Havhestebrønd, der skal opstilles paa Kultorvet. 17

IV Aarg. 1914 Nr. 2—3