Forskønnelsen_1914
fra Slotsbakkens Top (ud imod Vester brogade synes Slaget saa nogenlunde tabt). Sørger man i Tide for at frede Arealer omkring Gentofte Sø og hol de aaben Udsigt til den fra Konge vejen? Naar denne engang bliver Ga de, vil en Udsigt til Søen mellem Park og Træer være en Velsignelse, især hvis man dyer sig for at »regulere« Søbredden.Langs Kallebodstrand bør man i Tide forbeholde et overmaade bredt Stykke til Havn for Skibe og Baade, til Pakhuse og Oplagspladser, til Badepladser, til Strandvej, til Folke parker ud mod Vandet. De praktiske Krav rækker de æsthetiske Haanden. Man har uheldige Erfaringer nok, fra Gammelholm, fra Kysten nordpaa — selv i Gasværkshavnen turde man i Tidens Løb komme tilkort med den Plads, der er. Den nye Strandvej nord paa vil nu blive en meget dyr Histo rie, fordi man ikke i Tide har forhin dret Bebyggelse helt ud til Vandet. Og langs hele Kysten, helt op til Horn bæk, vil i Aarenes Løb den samme Klagesang komme til at lyde. Naar Byen udvider sig, maa man som noget af det første have Op mærksomheden henvendt paa, mel lem hvilke indre og yderste Punkter Hovedforbindelsesvejene maa gaa. Efter Kjøbenhavns hele naturlige Be liggenhed maa de sprede sig viftefor- mig ud over Landet. Saadanne Veje synes selvskrevne til at være temme lig lige, sæ rdeles brede og helst med Alléer paa begge Sider. Det er tilta lende at komme ind i en stor By ad en saadan Vej, medens nu som Regel Adgangen er gennem en Skærsild af Affaldspladser, vemodige Rester af noget, som engang var smukt og hyg geligt, og saa ind imellem Byggespeku lationens hæsligste Forposter. Man kunde ikke gore disse Hovedveje for brede, thi ingen véd. i hvilken Grad Færdslen vil vokse, og man kunde i det mindste skille dem fra Synet af Affaldspladserne ved nogen Beplant ning. Hvorfor ligger ikke den ene Gartnerhave ved Siden af den anden i tæt Krans om Kjobenhavn? Foruden alt, hvad der maatte for beholdes Fremtiden til Parker. Plad ser (ogsaa Sportspladser og Koloni
haver, som godt kunde ligge midt inde i Smaaborgernes Kvarterer), maatte man have Tanke paa al den Plads, som Fremtidens Befordrings midler vil kræve. Sporveje, Jernba ner paa Jorden, underjorden og som »Luftbaner« maaske, og Banegaarde dertil. Landingspladser for Flyvema skiner og Luftskibe, helst i nær For bindelse med Befordringsstationerne paa Jorden. Muligvis burde man alt nu reservere en Landingsplads for Flyvere enten paa det gamle Bane- gaardsterræn eller ud mod Kallebod strand, tæt ved Hovedbanegaarden. Den nuværende Flyveplads ved Klø vermarksvej vil man neppe nogen sinde kunne opgive, den maa tvært imod holdes aaben ud mod Vandet. Det er endnu en Grund til at holde hele dette Voldparti frit afBebyggelse. Man svare ikke, at dette virkelig er at regne altfor langt ud i Fremtiden. Fremtid kan blive Nutid før man tror. Jeg har hørt Arkitekter sige, at de som Regel regnede med en Fremtid af 25 Aar — det er afgjort for lidt. Man hu ske paa, hvorledes det Raadhus, som man for 25 Aar siden mente at be regne saa overmaade rigeligt, alt for længst har maattet have Filialer. Naar Kjøbenhavn i det sidste Hundredaar er vokset fra c. 100,000 Indbyggere til c. 600.000, saa maa man være belavet paa, at den i det næste Aarhundrede kan vokse til mindst det dobbelte eller tredobbelte, hvis der ikke kommer nogen særlig Stopper for Udviklingen. Kravene til Færdselsforbindelser ud over Landet vil da tiltage i endnu langt stærkere Forhold. Vi maa gøre os klart, at vi rimeligvis kun er i det første Stade af en Udviklingsperiode. Den Tid vil komme, da Landboerne milevidt bortefra daglig tager ind til Byen paa ganske kort Tid, med elek trisk Bane eller hvad det nu bliver, og det gaar ikke an at stille sig paa tværs af Udviklingen af Hensyn til en øjeblikkelig Fortjeneste paa Salg af Byggegrunde. Byens Styrelse maa se meget længere frem end som saa, og just de Partier, som kalder sig demo kratiske, har Pligt dertil, fordi en For sømmelse eller Sneversynethed først og stærkest vil komme til at trykke den ubemidlede Del af Befolkningen.
©
14
Made with FlippingBook