Forskønnelsen_1914

lig, at den kunde vinde store Sager ved at ses oppe fra, og hvordan skul­ de Højnelsen klares til begge Sider mod Boulevarden? Men i og for sig er det ikke af det onde at hæve en Gade noget, naar der er Trang dertil; det bryder de tørre vandrette Linier. Vi maatte saamæn ønske, at vi havde nogle flere høje Punkter i Byen med Udsigt over denne. Udsigten fra Frede­ riksberg Bakke er jo halvvejs ødelagt, og Spekulanter var for nogle Aar siden paa Jagt efter Resten, med Planer om Bebyggelse af Pladsen mellem Pile- alléen og Slotsbakkens Fod. Og hvem kan garantere for Fremtiden? I de endnu spredt bebyggede Strækninger udenom Byen — mod Utterslev, Belle- høj, Brønshøj og hvad det hedder findes enkelte højere Punkter.Vil man i Tide tænke paa at anordne Bebyg­ gelsen derude saaledes, at Udsigten derfra bevares? Et Spørgsmaal, som staar stærkt paa Dagsordenen, er Bebyggelsen af det gamle Jernbaneterræn. Her er vigtige Ting at vinde: gode Forbindel­ sesveje, smukke Gadebilleder, hen­ sigtsmæssige Huskarréer, Anlæg og rigeligt Spadsereveje ud mod Søen, reserveret Plads for offentlige Byg­ ninger. Vil man for en Gangs Skyld fare saaledes frem, at man ikke for­ taber alle Mulighederne? Det vil sik­ kert ogsaa i Længden give det bedste økonomiske Udbytte, saa vist som Grundene i et centralt Kvarter og det kan dette netop blive — er mere værd, naar der bygges efter en smuk og forstandig Plan. Man kunde ogsaa stille det Spørgsmaal, om Kommunen ikke skulde komme ind paa — efter de store Grundejeres Eksempel i Lon­ don — at udleje Byggegrundene for 90 Aar i Stedet for at sælge dem. Det er jo slet ikke utænkeligt, at Sam­ fundsordenen i Aarenes Løb vil for­ me sig saaledes, at al Grundejendoms­ ret begrænses paa Tid. Kommer man ud i de egentlige For­ stæder, finder man dem for største Parten saa miserabelt bebyggede, at Indskriften over Danles Helvede pas­ sende kunde anbringes mere end et Sted. Er det saa uundgaaeligt nød­ vendigt, at der skal se stygt og trø­ stesløst ud i de Bydele, hvor Smaa-

folk bor? Det er ikke nok at sørge for, at Gadebredden ikke gaar under et vist Minimum. Inde i den gamle By har der af sig selv, organisk, dan­ net sig en Række Centrer og Pladser, hvor igennem Byen kan aande. Hvad har man sørget for af sligt i Forstæ­ derne? I nyesteTid har man Enghave­ plads og Fælledparken, og navnlig den sidste maa nævnes med største Anerkendelse. Men tidligere Tiders Synder er store og tilsyneladende uaf­ hjælpelige. Hvad havde været rime­ ligere end at reservere nogen beplan­ tet Friluftsplads ud imod Søerne og mod Kallebodstrand; det sidste lader sig nu ialtfald først gøre, naar man kommer ud imod Vestre Kirkegaard. Burde man ikke netop i Forstæderne med den umaadelig tætte Beboelse have begrænset Husenes Højde til 3 Etager? (som man i de andre Bydele burde foreskrive et vist Antal Etager som Maksimum og ikke en vis Højde, der frister Bygherren til at knibe paa Etagehøjden for at faa en Etage mere klemt ind). Naa — hvad der er sket, staar ialt­ fald kun delvis og gradvis til at æn­ dre. Men Byen vokser jo stadig videre ud. Det blænder nogle Steder Frem­ synet, at det nye skyder op spredt og lidt efter lidt, andre Steder at det be­ gynder som Villakvarterer. Man maa dog vel huske paa, at disse sidste er­ faringsmæssigt altid er Pionerer for de høje Huse; naar disse engang kom­ mer, kan det være for sent at skride ind. Rosenvænget er smukt endnu, men hvorledes bliver det, naar Villa­ havernes Grunde fyldes helt af 4- Etages Bygninger? Saa bliver alt blot smalle Gader. Derfor maa Fremsy­ net være paa Færde fra den aller­ første Begyndelse. Der er i de yderste Dele flere Ste­ der, hvor alt Linealen synes at have huseret. Eksisterer der nogen Plan til en bedre Fremgangsmaade? Hvad har man f. Eks. tænkt at gøre ud af de forskellige Smaasøer i Byens vest­ lige Omegn, som Empdrup Sø og Damhussøen. Har man tænkt paa at reservere en rigelig Del af disses nær­ mere Omgivelser til Anlæg, medens det endnu er Tid? Hvordan skal det gaa med Roskilde Landevej? Den har ypperlige Betingelser, med Udsigten 13